Når staten arbejder sammen med arbejdsmarkedets parter, kan vi løse mangt og meget, men vi går en grum tid i møde. Ikke alle vil komme godt gennem denne krise, og vi skal være klar med yderligere indsatser.

Ikke alle vil komme godt gennem denne krise

For to uger siden landede en trepartsaftale midt i den bedste sendetid. Den var kommet i hus på rekordtid, og indholdet var konkret, ambitiøst og satte et sikkerhedsnet ind under mange danske virksomheder og lønmodtagere. Her inden udgangen af marts måned blev aftalen om lønkompensation så forbedret, og understregede dermed, at Danmark i særdeleshed er et særligt samfund, hvor arbejdsmarkedets parter og regeringen i krisetid kan mødes og finde løsninger.

Det er både unikt og værdifuldt. Alligevel må de pæne ord efterfølges af et men. For vi står midt i en svær tid. Og hvis eksperterne har ret, så er vi kun i begyndelsen og må, trods myndighederne og regeringens resolutte indsats, regne med, at det bliver værre.

De værre tider vil betyde arbejdsløshed.

Mange vil huske tiden i 1990’erne med rædsel. En ledighedsprocent på 12 og lange køer ved arbejdsformidlingen. Familier så drømmen om eget hus og en charterferie forsvinde sammen med jobbet. Mødre på støtten og fædre med bekymringer for morgendagen prægede Danmark i 1990’erne.

Mange vil huske tiden i 1990’erne med rædsel

Her i 2020 ser billedet noget anderledes ud. Ledigheden har til dato været lav, og selvom vi med tidens ledighed på knap 4 procent ikke kan prale af samme flotte niveau på 1,6 procent som i sommeren 2008, så har vi ikke været i nærheden af 90’ernes krise.

Det står til at ændre sig nu. Og tanken om, hvor vi ender, den skræmmer.

I HK’s a-kasse meldte 204 sig ledige den 16. marts mod 10 samme dag året før

Beskæftigelsesministeriet opgjorde torsdag den 19. marts antallet af nyledige for anden dag under Covid-19-situationen. Onsdag den 18. marts meldte 3.720 danskere sig ledige. Det er 2.748 flere end på en normal onsdag. I HK’s a-kasse meldte 204 sig ledige den 16. marts mod 10 samme dag året før, og den 17. marts talte vi i HK 112 ledigmeldte mod 9 samme dag året før. Det er anskuelighedsundervisning i en voldsom udvikling.

Ingen må falde ud i 2020

I skrivende stund har vi i HK modtaget dobbelt så mange ledighedserklæringer som vi normalt får i samme periode, og vi frygter, at tallet vil stige yderligere. Jeg håber og tror på, at regeringens initiativer afbøder det værste. Men selvom vi forhåbentlig kan se en ende på sundhedskrisen inden sommerferien, vil konsekvenserne på arbejdsmarkedet strække sig længere frem i tiden.

Der er behov for en klar politisk udmelding om, at ingen ledige må falde ud af dagpengesystemet i 2020

Derfor er der behov for en klar politisk udmelding om, at ingen ledige må falde ud af dagpengesystemet i 2020. Virksomhederne har over flere omgange fået rigtig flotte håndsrækninger fra regeringen, uden at levere de store modydelser. Så nu må det være de lediges tur.

I tillæg til denne garanti skal vi have støvet alle de indsatser, vi ved virker, af. Jobrotation, revalidering til syge og nedslidte, efteruddannelse og opkvalificering, sporskifteordninger. Naturligvis bliver der også behov for lidt luft i privatøkonomien, for de der skal tage imod tilbuddene. Den skal komme i form af forhøjede dagpenge til alle, der tager på kurser, kaster sig ud i uddannelse og investerer i at blive en mere kompetent og attraktiv medarbejder for virksomhederne efter Covid-19.

Forhandlingsmodellen viser sit værd 

Den danske forhandlingsmodel, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler og de sammen med staten i trepart finder løsninger på akutte problemer, har allerede vist sit værd i denne krise. Men vi er også nødt til at forberede os på den tid, der kommer. Vi skal stå klar, når den akutte krise er drevet over, og have løsninger og svar på hvordan vi hurtigt og effektivt får folk tilbage i job.

En del af forberedelsen skal gøres allerede nu.