Top 10: Her klarede S sig bedst og dårligst

Der er tydelige forskelle på, hvor Socialdemokratiet stod stærkest og svagest ved det seneste folketingsvalg. Ikke så overraskende, ifølge valgforsker.
Foto: Netavisen Pio/Emil Vendelbo Johansen
Mette Frederiksen (S) holder tale til partifællerne på valgnatten 1. november 2022
Mette Frederiksen og Socialdemokratiet vandt ved valget serveretten til at forsøge at danne en regering. Regeringsforhandlingerne er historisk langstrakte, men bevæger sig fremad mod en bred regering, hvis man skal tro vandrørene. Senest er SF bakket ud da, det hele begyndte at se lidt for blåt ud til deres smag.

Kommunikationskonsulent Jakob Esmann har på Twitter samlet lister over ved hvilke valgsteder i Danmark, Socialdemokratiet klarede sig bedst og dårligst ved folketingsvalget 1. november.

Og det er tydeligt, at Socialdemokratiet især har klaret sig bedst i det sydlige Danmark og Nordjylland.

Anderledes sløjt ser det særligt ud dele af Nordsjælland.

placeholder

Top 10 

Valgstederne og Socialdemokratiets stemmeandel i procent:

Nakskov Vest. 51,29 

Nakskov Øst. 48,25

Tved, Svendborg. 47,17 

Rødbyhavn, Lolland. 46,71 

Kaas, Brønderslev. 46,13 

Holeby, Lolland. 45,38 

Frederikshavn by. 44,35 

Munkebo, Nyborgkredsen. 43,89 

Kvaglund, Esbjerg By. 43,43 

Randers Badmintonhaller, Nordkredsen. 43,16

placeholder

10 dårligste valgkredse

Valgstederne og Socialdemokratiets stemmeandel i procent:

Rungsted, Fredensborg 6,09

Grønnegade, Fredensborg. 6,16

Vangebo, Rudersdal 8,2

Skovshoved, Gentofte 9,3

Vedbæk, Rudersdal 9,6

Maglegård, Gentofte 9,9

Grünersvej, Rudersdal 10

Skovly, Rudersdal 10,4

Skovgård, Gentofte 10,61

Rådmandsgades Skole, Nørrebro 10,93

Faste S-bastioner

Listerne over de bedste og dårligste valgsteder overrasker ikke valgforsker ved Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen.

”Socialdemokratiet har nogle relativt faste bastioner på Lolland og i Nordjylland. Så det er ikke så overraskende, at partiet klarer sig godt der. Også set i lyset af at Mette Frederiksen var opstillet i Nordjylland, siger Kasper Møller Hansen til Netavisen Pio og fortsætter:

”Partiet har godt fat i nogle vælgergrupper, som er enten marginaliserede eller som på forskellig vis befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet.”

Souschef, journalist og redaktionssekretær.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Vælgerne i Nordjylland var åbenbart tilfredse med at slippe af med minkene.

LOL

+1

Jeg skal da ellers love for, at Lolland er socialdemokratisk kerneland. Det skal de ikke høre et ondt ord for. I hvert fald ikke fra min side.

Særligt sjovt er det dog med de ringeste resultater for S. Et pænt udvalg af forskellige steder i Whiskybæltet .. og så Nørrebro. Tænk hvor bizart det ville have set ud for kun 3 årtier siden, og nu er det bare slet ikke overraskende. Der findes et ord for det: gentrificering.

Det er faktisk et stort problem på Lolland at øen i den grad mangler iværksætterkultur, eller sagt med andre ord: Ingen gider rigtigt opbygge nye arbejdspladser, så der er mange gode socialdemokrater på Lolland, de har bare ikke noget at lave. De roebønder der er tilbage, arbejder også kun to-tre måneder om året. Resten af tiden sover de længe, meget længe.
Øen har fed muld og er et af Danmarks mest solbeskinnede steder. Vindyrkning kunne blive en mulighed, men ingen gider rigtigt tage têten.

Gunnar Johansen: Vindyrkning er vist ikke en "spidskompetence" du er i besiddelse af.
Fed muldjord er ikke specielt godt for dyrkning af vinplanter, her foretrækkes kystnære "lette" jordarealer a.h.t. frost og helst på sydskråninger.
Opstart med "professionel" vindyrkning vil kræve en betydelig millioninvestering til jordforbedring, planter, pæle/tråde til opbinding, indhegning for beskyttelse mod rådyr/harer samt bygning med indretning og inventar til vinproduktion samt lagerkapacitet.
Desuden kan der først høstes vindruer efter 3 år og bliver først rentabelt uden underskud efter ca. 10 år. Så det forslag virker ikke særlig tiltrækkende, har du andre forslag til opbygning af nye arbejdspladser?
Hvis det havde været så "givtigt" som du lægger op til, var der nok nogen der forlængst var startet med vindyrkning.
For nærværende foregår der kun fremstilling af kirsebærvin på Frederiksdal
Jeg tror næppe at der er nogen bønder eller godsejere som vil begynde på vindyrkning, når de kan tjene mere ved at "dyrke" solpaneler.

Nej, vindyrkning er ikke min spidskompetence, men åbenbart din. Til lykke. Der findes faktisk bakker på Lolland - tæt på kysten - den nordlige altså. Men du har da helt ret, når først man har lavet sig en solpanel-farm, så kan man sove stort set hele året uden at skulle arbejde. Det vil passe roebønderne superfint, men det giver jo ingen arbejdspladser.
I Skåne kan man godt finde ud af at lave vin: https://www.hd.se/2020-07-25/guide-18-vingardar-i-skane--har-finns-de

Og hvor ellers, om ikke i Nordjylland, fik Socialdemokratiet genvalgt alle sine fem siddende ministre plus to andre gode folk ud af alle ni kandidater - tingsekretær Bjarne Laustsen ikke at forglemme. Vi marginaliserede i Frederikshavn kommune har noget at være stolte af, alene navnet: Frederiksen-havn.

Ja, geografien har større betydning på den politiske kultur end man forestiller sig!

På Færøerne er man afhængig af fiskeri og selvforsørgning af befolkningsunderlaget. Og vælgerhavet bliver derefter.

I Norge erstattes oliesheikerne af lakse-sheiker, og skattepolitikken bliver derefter!

Geografi er så afgørende!

Om lidt pålægges det danske samfund CO2 afgifter.

Og hvilken betydning det giver i vælgerhavet bliver interessant!

En tromle af inflation vil vælte hen over landet og geografien bestemmer hvem der rammes hårdest!

Midtjylland der ikke længere har Karup lufthavn eller Storkøbenhavn der kommer til at mangle Kastrup lufthavn!

Engang var vi bønder, fiskere, skibsarbejdere og storkøbmænd og container-aktionærer!

Hvad byder fremtiden når naturen overtager det gode gamle landbrugsland, som danskerne skabte i ånden “hvad udad tabes skal indad vindes”!

Enhedslisten er parat til at smide alt dette historiske i affaldscontaineren i ånden “hvad indad tabes skal udadvindes for klimaet”!

Hvilken betydning dette får for fremtiden står hen i det uvisse!

Social urolighed eller innovative løsninger!

Socialdemokrater eller venstremænd?

I øjeblikket har de slået pjalterne sammen!

Danmark skal genfortolkes som i 1933!

Dengang hed den ydre trussel Tyskland og inflation!

I dag hedder truslen Rusland, inflation og klima-krise!

Danmark er verdensmestre i ødelagt biodiversitet!

“Hvad udad tabes, skal indad vindes”!

Viben, haren, agerhøns og blåmejsen tabte!

Velfærdssamfundet sejrede så selv de længst fra København kom med på vognen!

Danmarksdemokraterne kræver nu statsstøtte til Karup lufthavn!

Det tager for lang tid at komme til dronningens København!

På Færøerne holder de fast i fisken!

I Norge lægger de grundskat på laks!

Alle skal jo have noget at leve af!

I Danmark lever vi af “at kunne komme først til København”!

På Fyn protesterer nu 10 kommuner imod mantraet!

Det støjer og larmer og ryster undergrunden!

Og Fynboerne får deres livskvalitet ødelagt!

Kun i Rudersdal og Gentofte har man ikke brug for socialdemokratiske løsninger!

Blommen af ægget lever af det ydre (h)vide!

Danmarks geografi er endnu engang udfordret!

Nøjsomhed og innovation har aldrig været venstrefløjens stærke side!

Fornuften midt i dansk politik forsøger nu at finde nye løsninger!

Vindmøller og solcelle-parker i og ved hver en by ville være retfærdig fordelingspolitik såvel naturmæssige som transportmæssigt!

Hvorfor skal Rudersdal forsynes med strøm fra Vestsjælland, Lolland, Vestdanmark og Nordjylland og Sverige, Norge og Tyskland, når de intet bidrager med selv ud over affaldsforbrænding.

Og alle kan være midt inde i kultur-Danmarks tilbud med et fingerknips!

I Herning og Viborg håber de på statsstøtte til en flyrute, så de kan konkurrere med Rudersdal og Gentofte!

I Norden er der CO2 afgifter på alle indenrigsruter!

Hvor Danmark lander lige om lidt kan skabe nye geografiske politiske vinde!

Socialdemokratiet og Venstre udreder i øjeblikket sagen!

Vælgerne har talt!

Men måske har de snart endnu mere de ønsker at fortælle!

“Hvad indad tabes, skal udad vindes af klimaet”!

Snart er alt samlet i København, Århus, Odense, Ålborg og Esbjerg!

Den nye Danmarks-geografi!

Resten bliver vindmølleparker, solcelleparker og vild natur samt protein-højhus-farme i Gentofte og Rudersdal!

Eller?

Hvad indad tabes, skal udad vindes!

Qatar er allerede det nye hjemland for de rigeste danskere.

Men skal de fortsat have stemmeret til folketinget?

Aksel Jensen - hvad mener du om at Rosa Lund, på grund af sygdommen sklerose, bliver nødt til at at tage sygeorlov fra folketinget, da hun skal behandling med en ny medicin der giver bivirkninger???

Du springer jo let hen over emnet i denne artikel:

https://piopio.dk/efter-sygemelding-stor-stoette-fra-baade-roede-og-blaa

https://piopio.dk/comment/31456#comment-31456

Aksel Jensen - har du nogen menneskelige egenskaber eller er du bare ude på at se dit eget navn på tryk???

Annonce