Den franske succesforfatter, Michel Houellebecq, der blandt andet har været omtalt som mulig modtager af Nobels Litteraturpris, har igen skabt en røre i de franske og internationale medier, fordi han kritiserer indvandring og islam på det skarpeste.

At hans udtalelser om disse emner vedblivende kan chokere, handler mest af alt om, at mange af hans kritikerfans så gerne vil have, at denne side af forfatterens sorte galde, blot var perifær og ubetydelig. Men noget tyder på, at det ikke er tilfældet.

Michel Houellebecq har senest fremkommet med sin kritik af multikulturalismen i en lang samtale med den franske filosof, Michel Onfrey, i dennes tidsskrift, Front Populaire. Her taler de om indvandring og islam, og der fremkommer forfatteren med dyste prognoser for fremtiden, og spår om øgede konfrontationer samt decideret angreb fra franskmænd imod moskeer.

Ikke enestående i fransk kontekst

Den skarpe debat er ikke enestående i fransk, intellektuel kontekst. Houellebecqs og Onfreys holdninger flugter især filosoffen Pascal Bruckners kritik af den forfaldne og selvhadende vestlige kultur, som han mener er forårsaget af øget mistro til oplysningsprojektet, samt en underlig tilbageholdende og berøringsangst holdning til for eksempel islam.

Samtidig vidner Houellebecqs og Onfreys samtale om, at de begge også er inspireret af den højreorienterede islamkritiker, Renaud Camus, der især er kendt for at tale om “den store befolkningsudskiftning”, en retorik, der i stigende grad bliver benyttet af franske politikere på højrefløjen.

Når man ser på, hvor ofte Michel Houellebecq i grunden har været i konflikt med islam og muslimer, så kan det virkelig undre, at det endnu kan ryste medieverdenen så voldsomt

Når man ser på, hvor ofte Michel Houellebecq i grunden har været i konflikt med islam og muslimer, så kan det virkelig undre, at det endnu kan ryste medieverdenen så voldsomt, når han igen ytrer sig om emnet, men det handler nok især om to betydelige forhold: 

1. Michel Houellebecqs mange romaner handler mestendels om den franske kulturs egen selvafvikling, en svidende kritik, der satirisk plukker løs på det vestlige menneskes egen identitet. Det er noget, der virkelig er i vælten, og mange på begge fløje af det politiske spektrum nyder ligefrem denne selvrevselse.

2. Michel Houellebecqs kulturkritik handler ofte om et massivt opgør med de frigjorte tressere og halvfjerdsere, som selv moderne venstreorienterede kan skrive under på var gået for vidt.

Ikke overraskende men bizart

Det er derfor heller ikke overraskende, omend en kende bizart, at Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, samt avisens litteraturrredaktør, Peter Nielsen, begge er store fans af Michel Houellebecq, samtidig med, at de ikke er meget for at omtale dennes islamkritik.

Og nærmest tåkrummende har det været, når Peter Nielsen har fortolket Michel Houellebecqs roman, ’Underkastelse’ (2015), en satirisk skildring af Frankrig under islamisk styre, som en fortælling om en intellektuel forfatter, der frivilligt har favnet “kærlighedsguden” i islam.

i forbindelse med udgivelsen, udtalte Houellebecq sig skarpt om islam, som han mener er den dummeste religion.

Michel Houellebecqs konfrontationer med islam begyndte helt tilbage i 2001 i forbindelse med hans første litterære gennembrud med romanen ’Platform’. Romanen handler blandt andet om islamistiske terrorangreb, samt om sexindustri i Thailand, og i forbindelse med udgivelsen, udtalte Houellebecq sig skarpt om islam, som han mener er den dummeste religion.

Dette førte blandt andet til et væld af forsøg på at retsforfølge ham, hvor han blev anklaget for racisme og islamofobi, men i alle tilfældene vandt Houellebecq i retten, og fik derved også sikret sin ret at kritisere religioner.

Angrebet på Charlie Hebdo

Værst var sammenstødet med islam dog i 2015, hvor satiremagasinet, Charlie Hebdo, blev angrebet af islamister, og flere af redaktionen blev slået ihjel, heraf mange af Michel Houellebecqs personlige venner. Det skete samtidig med, at magasinet havde en satiretegning af Michel Houellebecq på forsiden i forbindelse med udgivelsen af hans nye roman, ’Underkastelse’.

Også i hans sidste roman, der udkom sidste år, med titlen, ’Tilintetgøre’, der ellers af de fleste anmeldere er blevet kaldt for en vending i en mere positiv retning, optræder islam som et problem

’Underkastelse’ handler om Frankrig i 2022, hvor den yderste højrefløj, Med Marine Le Pen i spidsen, har indgået et regeringssamarbejde med venstrefløjens stærkeste parti og dannet regering, hvor der bliver indført “bløde” islamiske regler, heriblandt retten til flerkoneri, men også et krav om konvertering til islam, hvis man vil have en chance for at opnå en lærerstilling på universitetet.

Også i hans sidste roman, der udkom sidste år, med titlen, ’Tilintetgøre’, der ellers af de fleste anmeldere er blevet kaldt for en vending i en mere positiv retning, optræder islam som et problem, med parallelsamfund og social kontrol.

Men det ser altså ud til, at selvom størstedelen af Michel Houellebecqs spiddende kritik er vendt imod det vestlige samfunds oprindelige befolkning og dets itusmadrede kultur, så vil hans kritik, vendt imod islam og indvandring, som han spår vil skabe endnu mere grelt splid i fremtiden, hele tiden dukke op til overfladen, og provokere, ryste og forvirre kritikere og anmeldere verden over.