Annonce

Købt af Qatar? International fagbevægelse og socialdemokrater involveret i korruptionssag

Generalsekretær for den internationale fagbevægelse er anholdt sammen med højtstående socialdemokrat i EU-Parlamentet.
Foto: Colourbox
Det har sendt chokbølger gennem EU, at belgisk politi fredag anholdt fem personer og søndag sigtede dem for at have modtaget bestikkelse fra golfstaten Qatar.  Den ene af de anholdte er den græske socialdemokrat Eva Kaili, som også havde posten som en af Europa-Parlamentets 14 næstformænd.

Hun er nu blevet suspenderet fra posten, og er også blevet suspenderet fra den socialdemokratiske S&D-gruppe i Parlamentet, skriver DR. Politiet ransagede 16 adresser i Bruxelles og har - udover computere og telefoner - beslaglagt omkring 600.000 euro i kontanter.

Jeg er forfærdet og rasende!

Derudover er generalsekretæren for den internationale faglige sammenslutning, International Trade Union Confederation, ITUC, italienske Luca Visentini blevet anholdt. Det samme er hans landsmand, tidligere parlamentsmedlem Pier Antonio Panzeri. Også en en endnu unavngiven direktør for en NGO og en assistent i Europa-Parlamentet er blevet anholdt, skriver BT.

Forfærdet og rasende

Sagen bliver betragtet som meget alvorlig.

En af dem som er forfærdet over situationen, er Niels Fuglsang, som er dansk medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet:

”Jeg er forfærdet og rasende! Vi stemte for en hård udtalelse i november, hvor vi satte fokus på verdens største sportsskandale: VM i Qatar. Flere medlemmer (inklusiv Eva Kaili, red.) gik dog på talerstolen og forsvarede Qatar - helt uforståeligt.” 

“Jeg vil kæmpe for vi kommer helt til bunds i denne sag!” skriver han på Twitter.

Han hentyder til, at bestikkelsen angiveligt skulle være givet for at dæmpe kritikken fra EU af arbejds- og menneskerettighedsforholdene i Qatar under det igangværende VM i fodbold, som landet som bekendt er vært for.

placeholder
 

Også fra EU’s toppolitikere er retorikken hård.

”Det er meget, meget, meget alvorlige beskyldninger,” siger Josep Borrell, EU's udenrigschef, ifølge DR.

Også Tysklands udenrigsminister Annalena Baerbock og Irlands udenrigsminister Simon Coveney opfordret til at få undersøgt sagen til bunds, så hurtigt som muligt.

Qatar afviser anklager, ifølge BBC.

Souschef, journalist og redaktionssekretær.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Tak til Pio for at give plads til denne omtale af en korruptionssag i Strassburg. Ellers er der jo ikke mange internationale artikler her! Pudsigt nok var den foregående også fra Strassburg, nemlig historien om at EU-domstolen har truffet en meget uventet afgørelse vedrørende de helt store kapitalisters ret til at være anonyme.
Det bliver spændende at høre, om der skulle være noget fælles mellem de to sager, Altså korruption.

Alt kan købes. Det er kun et spørgsmål om prisen. Der er for mange Socialdemokrater, som slet ikke er Socialdemokrater, men 5. kolonne kollaboratører fra Det Blå Svindlerhold.

Denne gang må jeg sige dig imod, Jeppe, for jeg tror ikke at du kan købes for penge! Tager jeg fejl?
Jeg tror også at man i de borgerlige partier, kan finde individer der er helt uimodtagelige overfor korruption.
Danmark er blevet et temmelig rigt land i vores levetid, men samtidigt er det gået ned ad bakke med kulturen, hvilket har medført en udbredt kynisme, som desværre trænger ind i alle sociale lag.

Det Blå Svindlerhold

Jeppe Lindholm tænker du på

Rasmus Prehn med 'hjerneprutten':
'Rasmus Prehn brugte ministerkort på værtshus og restaurant' https://politiken.dk/indland/politik/art8985952/Rasmus-Prehn-brugte-mini....

eller

Fie Hækkerup der har arbejdet som Konsulent, Rud Pedersen, 2020-2022. https://www.ft.dk/medlemmer/mf/f/fie-haekkerup
.

Med Kurts indlæg går vi i den helt gale retning. Vi har en situation hvor nogle socialdemokrater er blevet taget på fersk gerning i korruption. Bør vi så ikke først vaske vores eget snavsede tøj, og gøre det så diskret som muligt, men uden at himle op om, at det i virkeligheden er de andres skyld?
Jeres metode med at give de andre skylden, når der er fusk og dårlig etik hos os selv - den holder ikke! Vi må lære at erkende egne fejl.