Nu hedder det “fuld kompensation” for tab af en helligdag

I fagbevægelsen ryster man på hovedet over SVM-regeringens lancering af planen om, at danskerne skal arbejde en dag mere om året.
Foto: RV/Martin Stampe, Venstre, Statsministeriet, M/Claus Peuckert - Fotografik: Anders Bredsdorff
Jakob Ellemann-Jensen (V), Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (M) - Fotografik: Anders Bredsdorff
Søndag aften oplyser de tre partiledere bag SVM-regeringen, Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M), over for DR, at lønmodtagerne vil få fuld kompensation, hvis SVM-planen om at sløjfe en helligdag fra 2024 bliver realiseret.

Det er nye toner i forhold til, hvordan planen blev lanceret onsdag, da de tre partiledere på Marienborg præsenterede sit regeringsgrundlag, “Ansvar for Danmark”, herunder planen om at danskerne nu skal arbejde en dag ekstra for at finansiere “styrkelsen af vores fælles sikkerhed”.

Her blev ordet ‘kompensation’ ikke nævnt overhovedet. Det blev derimod understreget, at det at skulle arbejde en enkelt dag ekstra om året er en billig pris at betale for til gengæld at få Danmarks sikkerhed øges markant.

Det blev også understreget, at regeringen ville fremsætte en lov, der afskaffede helligdagen - Store Bededag blev nævnt som et godt bud - fra 2024.

at skulle regne med at få mere i løn

Den dengang fungerende statsminister, Mette Frederiksen, blev af DR’s Christine Cordsen direkte spurgt om, om SVM ville bede danskere arbejde en dag mere - uden “at skulle regne med at få mere i løn”. Det bekræftede statsministeren:

“Ja, altså det, vi beder danskerne om, det er at arbejde en dag mere. For at vi hurtigere kan leve op til vores internationale forsvars- og sikkerhedspolitiske forpligtelser.”

Ordet ‘kompensation’ blev hverken nævnt af Mette Frederiksen eller af de to andre partiledere.

Metal-formand: Slavetiden er ophørt

Fredag omkring frokost bliver Dansk Metals formand, Claus Jensen, interviewet til Børsen. Artiklen dukker op fredag aften online.

Metal-formanden understreger, at lønmodtagerne “selvfølgelig” skal have kompensation:

Slaveriet blev afskaffet i Danmark i 1700-tallet

“Slaveriet blev afskaffet i Danmark i 1700-tallet, så selvfølgelig skal folk have penge for den dag, de mister,” siger Claus Jensen til Børsen.

Sidst på eftermiddagen fredag udtaler den nytiltrådte beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), at lønmodtagerne vil få ‘kompensation’.

“Vi er i en helt særlig situation, som kræver, at vi alle bidrager. Vi vil fremsætte et nyt lovforslag, hvor vi fjerner en helligdag – og i stedet gør den til en arbejdsdag, hvor lønmodtageren får kompensation, hvis man er på arbejde,” hed det i et skriftligt svar fra ministeren til Ritzau ifølge Jyllands-Posten.

Det skriftlige ministersvar opklarede ikke, hvilken form for kompensation lønmodtagerne ville få.

“Rigtig slemt”

Fredag aften optræder formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, i DR 2’s Deadline.

Hun understreger, at ideen om at sløjfe en fridag bestemt ikke er groet i fagbevægelsens baghave. Og at sådan en fridag er en velerhvervet rettighed, som er skrevet ind i overenskomsterne.

Så regeringen kan ikke sådan bare lige snuppe en fridag fra lønmodtagerne. Lizette Risgaard undrer sig i det hele taget højlydt over, at SVM-partilederne præsenterer ideen om at sløjfe en fridag - uden forinden at have inddraget fagbevægelsen.

Det her er rigtigt slemt

“Det her er rigtigt slemt,” konkluderer Lizette Risgaard.

Risgaard forklarer også, at Fagbevægelsens Hovedorganisation har talt med regeringen efter pressemødet onsdag, og her blev det opklaret, at “naturligvis” skal der betales løn for dét, man arbejder ekstra.

Først søndag formulerer Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen på DR offentligt dét, som fagbevægelsen gerne ville have hørt allerede onsdag:

At lønmodtagerne vil få fuld kompensation i fald lønmodtagerne mister en fridag.

Massiv fejlvurdering

I fagbevægelsen ryster man - uden for citat - på hovedet over forløbet.

SVM-regeringen har, hedder det, “massivt undervurderet fagbevægelsens reaktion”. Og man undrer sig over, at regeringen på det her punkt ikke var bedre forberedt - særligt henset til, at Helle Thorning-Schmidt-regeringen lancerede stort set samme idé tilbage i 2011.

Dengang stødte ideen på grund netop på grund af udbredt modstand fra fagbevægelsen.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Man afskaffer vel heller ikke 1. maj, heller ikke selv om Mette F ikke er glad for at møde op i Fælledparken?
Det må være enhver regerings primære opgave at gøre livet lettere for borgerne, ikke at gøre livet mere trælsomt.

De rige børns statsminister

Nu kan de rige børn også få kæledyr.

Heste til kæmpebeløb.

De vil elske Mette for arve gaven

Skal vi nu igen igennem en lang Klaus Kludder periode?

Skal vi nu igen igennem en lang Klaus Kludder periode?

Lønmodtagere skal arbejde en dag, uden kompensation for inddragelse af fridag (store bededag) siger SVM regeringen, nå nej, hvis det er upopulært så en form for kompensation, nå nej, hvis det er upopulært, så fuld kompensation, HVIS altså, HVIS forslaget fremsættes i 2024. Så fik fagforeningen den sejr, og så glemmer de nok at varetage medlemmernes berettigede fulde krav ved overenskomstforhandlingerne. Forhåbentlig ikke. Det er ikke verdens bedste start for SVM.

"...en billig pris at betale for til gengæld at få Danmarks sikkerhed øges markant" siger konen gudhjælpemig. Som om to kampfly og tre kampvogne vil gøre nogen som helst forskel.

Danmarks store sikkerhedspolitiske styrke er at vi er i stand til at samarbejde med både amerikanerne, russerne, kineserne og alle mulige andre mennesker i verden. Jeg husker tydeligt dengang Danmark altid var med, når der skulle udsendes fredsbevarende styrker.

Nå nej, russerne vil regeringen jo ikke tale med. Men hvad vil den så? Slås med dem? For real?

Hvad bliver det næste? At vi sender et inspektionsskib til Det sydkinesiske Hav?

Hør, hvor vi gungrer, sagde musen.

Niels, har du tillid til at vi kan 'samarbejde' med russerne så vi kan føle os sikre?

Ja, russerne har ingen interesser i Danmark, udover at de vil have lov til at sejle gennem Øresund og Storebælt. Og det har vi jo givet dem lov til siden Øresundstoldens afskaffelse,så der skulle ikke være nogen problemer. Eller hvad? Tror du Putin pønser på at erobre Bornholm? For real?

Det undre mig at en "gammel kommunist" ønsker at samarbejde med det nuværende Rusland, som er ledet af diktatoren, Vladimir Putin og hans sammenrend af "kapitalister", Oligarkkerne.

Hvorfor skulle Putin nøjes med Bornholm?
Næh, hele Danmark, så er Norge, Sverige og især Finland og de baltiske lande MEGET udsatte. Husk at Kaliningrad ligger mellem Litauen og Polen og grænser op til Belarus.
.

Bent Menck Andersen, jeg samarbejder med alle, hvis det kan forbedre forholdene for almindelige mennesker. Hvis tillidsmændene nægtede at tale med arbejdsgiverne ville fagbevægelsen aldrig nå resultater. På samme måde kan vi samarbejde med russerne om at finde en europæisk sikkerhedsstruktur, så de ikke hele tiden føler sig truet af NATO, og så vi ikke føler os truet af dem - selv om vi ikke er enige med dem i alt. Fred er bedre end krig, eller hvad?

Og Kurt Jensen, Rusland gider ikke engang have Bornholm, netop fordi de allerede har Kaliningrad. Og at tro, at russerne har ressourcerne til at besætte Skandinavien og Finland er helt ude af trit med realiteterne. Russerne har 800.000 mand i reserve, som ikke er involveret i Ukraine; hvis de indsætter dem i Skandinavien har de intet forsvar til resten af Rusland. Og Rusland er stort, prøv at kigge på et kort. De baltiske lande er måske udsatte, men de er medlemmer af NATO, og som du måske har bemærket har Putin været meget omhyggelig med ikke at inddrage NATO direkte i stridighederne.

Angst æder sjæle op.

Niels Duus Nielsen, jeg synes det er en noget malplaceret at sammenligne forhandlinger mellem tillidsmænd og arbejdsgivere om bedre løn- og arbejdsforhold på deres arbejdsplads (hvor begge parter trods alt ønsker at virksomheden kan fortsætte sin produktion uden at skulle fyre medarbejdere) med at lederne i EU-landene og Nato skal forhandle med en "krigsforbryder" som diktatoren Vladimir Putin. Her er jo ikke tale om at parterne ønsker det samme, Putin ønsker at indlemme Ukraine under Russisk overherredømme og de vestlige lande ønsker at bakke op om Ukraines ønske om selvstændighed, uafhængig af et Rusland, som under Stalins ledelse, var skyld i at flere millioner Ukrainere døde af sult i forbindelse med at landbruget blev tvangsomlagt til kollektivbrug, hvor Stalin tvang de Ukrainske bønder til at aflevere størstedelen af deres afgrøder til den Russiske befolkning mrd hungersnød for Ukrainerne til følge.

Troede nogen på at russerne gik ind i Ukraine, før det skete?

Hvis det bare på noget tidspunkt i forløbet har været en udbredt opfattelse i regeringen, at fagbevægelsen blot ville trække på skuldre og sige "øv, altså", så er der virkelig nogen, der har brug for bedre rådgivning. Meget bedre.

Ingen aner noget som helst om økonomien i regeringens forslag. Regeringens økonomer vil ikke udlevere beregningerne, så andre kan tjekke dette åndsvage forslag.
Mette og co. kan lige så godt købe en stak lottokuponer og håbe det bedste.

Jeg kunne aldrig drømme om at arbejde 1 dag mere for at regeringen kan øge militærudgifterne.

Var det en socialdemokrat, der sagde dette?:
"“Vi er i en helt særlig situation, som kræver, at vi alle bidrager. Vi vil fremsætte et nyt lovforslag, hvor vi fjerner en helligdag – og i stedet gør den til en arbejdsdag, hvor lønmodtageren får kompensation, hvis man er på arbejde,”
Altså lønmodtagerne skal bidrage, medens aktionærerne og virksomhedstoppen kan notere sig en skattelettelse i intervallet 550.000 kr/år til den nye toptopskattegrænse på 2,5 millioner på 7½ %, det handler om 225000 personer i det bedst stillede segment, der i denne for landet så helt skrækkelige situation skal forgyldes med skattelettelse. Imedens skal alle vi andre bidrage til militæret i denne for landet helt særlige situation med det, der i starten var ment som en ubetalt arbejdsdag. Dertil skam man jo lægge den nedsatte arveafgift for den nyslåede kapitaladel til benefice for personer, der jo intet personligt har udrettet andet end at være nogens børn.
Det er jo plimrende gakgak og en stil, der er beregnet for den opfattelse, at den står idiot i panden på den brede lønmodtagerskare.

Jeg forstår ikke en skid af det hele, jeg er ikke LIBERALIST, starten på denne nye nasserøv politik er begyndt med oprettelsen af denne regering, ingen kan man stole på især ikke disse to medspillere den 1 militær manden har startet med at råbe op om at der skal mere kr. til - send ham til rwanda og 2starter med at bjerge sig selv, og melde sig til EU. Lad ham blive i skørterne Fon Lyan, så vi kan blive fri for ham der ikke engang kan købe egne underbukser, som er stats ejede af DK. Ja ja Mette der bliver noget at se til, sælg nu ikke hele butikken.

Annonce