Nyvalgt S-politiker om regeringsgrundlag: “Ikke alt er halleluja-fantastisk”

“Enormt svært for mig, at de rigeste ikke skal betale deres del af kriseregningerne,” mener folketingsmedlem Frederik Vad (S) om udsigten til lavere topskat.
Foto: Privatfoto
Folketingsmedlem Frederik Vad på sin plads bagest i folketingssalen, 2022
"For at være helt ærlig, så synes jeg ikke at alt bare er halleluja-fantastisk i det regeringsgrundlag som kom i går."

Sådan lyder det i en kommentar fra et af partiets nyvalgte folketingsmedlemmer, Frederik Vad, i et opslag på Facebook.

I det nye regeringsgrundlag fremgår det blandt andet, at den nye regering vil hæve grænsen for hvornår man skal betale topskat og sænke bo- og arveafgiften ved generationsskifte på virksomheder.

Synspunkter jeg har bekæmpet med næb og klør

Det er særligt de to elementer, som den tidligere DSU-formand sigter mod, fortæller han til Netavisen Pio.

"Der er faktisk meget som er enormt svært for mig. Synspunkter som jeg har kæmpet imod med næb og klør gennem flere år som politisk ildsjæl.”

“Jeg synes det er hårdt at den øvre middelklasse ikke skal betale sin del af regningen for kriserne i Danmark - i modsætning til stort set alle andre grupper i samfundet. Der er store forskelle i vores land," skriver han i opslaget.

Det ærgrer mig at en gruppe af højtbetalte danskere igen forgyldes

"Jeg er selv begyndt at få en løn nu, som langt overstiger det jeg og mine forældre nogensinde har tjent før."

"Oplevelsen af at betale flere penge for smør, ost, elektricitet og spegepølse er helt forskellig. Det er to verdener. Sådan er virkeligheden stadig. Og det ærgrer mig at en gruppe af højtbetalte danskere igen forgyldes," skriver Frederik Vad.

I sit opslag understreger Frederik Vad, at regeringsgrundlaget ikke er socialdemokratisk, men et udtryk for hvad de tre partier i regeringen har kunnet blive enige om.

placeholder

Ny top-topskat

Regeringen lægger op til at bruge fem milliarder kroner på skattelettelser. Cirka fire milliarder skal gå til at hæve beskæftigelsesfradraget og kommer alle i job til gode.

Desuden vil regeringen så hæve grænsen for hvornår man skal betale topskat og indføre en ny mellemskat.

Endelig foreslås det, at der indføres en top-topskat på fem procent for alle dem, der tjener mere end 2,5 millioner kroner om året. Det er der cirka 9.000 i Danmark der gør.

 

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det er heller ikke lige det, jeg havde drømt om. Også selvom jeg ellers havde skruet forventningerne godt og grundigt ned efter at have set valgresultatet, hvor det hurtigt stod klart, at en fortsættelse af linjen fra de første 3½ år ikke var mulig.

Jeg er selvfølgelig med på, at i en koalition som denne kan ingen få alle ønsker igennem, men kunne de dog ikke blot have givet V og M den skide advokatundersøgelse mod at droppe topskattelettelser og/eller forringelsen af seniorpensionen?

Apropos seniorpensionen var det ærligt talt pinligt at høre Jeppe Bruus (som jeg ellers godt kan lide) i Debatten på DR2, da han skulle svare på, om ikke seniorpensionen var blevet dårligere. Han blev bare ved og ved med sin udenomssnak, afledninger og en omgang på-den-ene-side-og-på-den-anden i stedet for bare at erkende, at en tabt sag er tabt, og at seerne godt kan gennemskue den gang Komiske Ali, han leverede.

Ja, det er ikke en let opgave for en Socialdemokrat at argumentere for Venstres politik. Men så længe den fede løn og pension som folketingsmedlem tikker ind hver måned er man jo let at overtale til hvad som helst.

Frederik Vad fik min stemme ved sidste valg, så nu håber jeg at han står fast på sine holdninger, ellers får han ikke min stemme ved næste valg.

Socialdemokratiet er død... Hvem er Mette Frederiksen?

Det er altid nemt at komme med gode råd til, hvem man er. Men husk altid at fortælle, hvem du er. Jeg stemmer på liste A, selv om jeg gennem min snart 80 årige liv, ikke altid har været 100% enige med dem.Men sådan er livet jo også. MAN KAN IKKE FÅ ALT.

Det er skræmmende Mette Frederiksen har solgt Socialdemokratiet for en plads på Statsminister taburetten. Men det virkelig skræmmende er alle de ødelæggelser Ellemann og Den-Lille-Svindler nu kan gå i gang med for at afvikle velfærdsstaten de kommende år. I regeringsgrundlaget står der nemlig formuleret at velfærdsstaten skal ophøre til fordel for velfærdssamfundet. Og forskellen er monomental. Et helt andet land. Nu skal du være din egen lykkes smed. Skatten sættes ned. Men nu skal du selv betale regningen til det kommende sygehusvæsen, ældrepleje og daginstitutioner gennem forsikringer og egen betaling. Mer frihed og det frie valg. Hvis du har penge.

Et Danmark med et A hold (de rige som lever af andres indsats), B holdet (Som holder landet og C holdet kørende) og C holdet (Som kun har råd til at overleve og betaler det meste af deres løn i husleje til A-holdet). A, B og C holdet forklaret i korte træ.

Tyskland er et godt eksempel på, hvad der venter Danmark. Her er langt den største del af ejendomsmarkedet ejet af de rige på A holdet, mens C holdet intet ejer (absolut intet og ALDRIG kommer til det). Det tyske C hold tjener stort set intet. Og det meste af C holdets løn på det som svarer til ca. 10-12.000 kr. pr. måned før SKAT og socialbidrag betaler de i husleje til de rige ejendomsejere på A holdet.

Den deroute er nu sat i gang i det danske samfund. Og er den først sat i gang vil den ustoppelig accelerer. Om bare 10 år vil du ikke kunne genkende det danske samfund længere.

Det bliver helt forfærdelig som de mest udsatte.

Tænk at Socialdemokratiet tillader dette???

ENDEN ER NÆR !!!!!1!!

Annonce