Her er de socialdemokratiske ordførere

Se hele listen her.
Foto: Socialdemokratiet
Leif Lahn Jensen (S), gruppeformand
Den socialdemokratiske folketingsgruppe har torsdag konstitueret sig og fordelt ordførerskaberne blandt de folketingsmedlemmer, der ikke har fået ministerposter i regeringen.

Det var allerede besluttet, at tidligere indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen igen politisk ordfører, og Leif Lahn Jensen fortsætter på posten som gruppeformand.

Tidligere transportminister Benny Engelbrecht fortsætter som finansordfører, mens en anden tidligere minister, Jesper Petersen, fremover skal tage sig af udenrigspolitikken.

Forhenværende social- og ældreminister Astrid Krag er ny børne- og undervisningsordfører, og tidligere transport- og ligestillingsminister Trine Bramsen er ligestillingsordfører.

Tidligere fødevareminister Rasmus Prehn har ikke fået et ordførerskab, men skal fremover være formand for Folketingets Transportudvalg.

Blandt de nyvalgte er Fie Hækkerup blevet forbrugerordfører, Thomas Skriver Jensen er blevet erhvervsskoleordfører, og Frederik Vad er ordfører for ordblindhed og unges trivsel.

Se hele listen S-ordførerskaber her:

  • Anders Kronborg er skatteordfører, færøordfører og indfødsretsordfører
  • Anne Paulin er miljøordfører og ordfører for cirkulær økonomi
  • Annette Lind er ældreordfører ordfører for Nordisk Råd
  • Astrid Krag er børne- og undervisningsordfører
  • Benny Engelbrecht er finansordfører og næstformand for folketingsgruppen
  • Birgitte Vind er indenrigsordfører
  • Bjørn Brandenborg er retsordfører
  • Camilla Fabricius er socialordfører og ordfører for §71-tilsynet
  • Christian Rabjerg Madsen er politisk ordfører
  • Fie Hækkerup (nyvalgt) er forbrugerordfører
  • Flemming Møller Mortensen er epidemiordfører, grønlandsordfører og sundhedsordfører
  • Frederik Vad (nyvalgt) er ordfører for ordblindhed og unges trivsel
  • Henrik Møller er europaordfører
  • Ida Auken er fødevare- og landbrugsordfører. Hun bliver desuden formand for Ligestillingsudvalget i Folketinget.
  • Jens Joel er beskæftigelsesordfører og næstformand for folketingsgruppen
  • Jesper Petersen er udenrigs- og udviklingsordfører
  • Kasper Roug er veteranordfører og landdistriktsordfører
  • Kasper Sand Kjær er udlændinge- og integrationsordfører
  • Kim Aas (nyvalgt) er kirkeordfører
  • Kris Jensen Skriver (nyvalgt) er teleordfører
  • Lea Wermelin er klima,- energi- og forsyningsordfører
  • Leif Lahn Jensen er gruppeformand for folketingsgruppen
  • Malte Larsen er digitaliserings- og it-ordfører
  • Maria Durhuus (nyvalgt) er misbrugsordfører
  • Mathilde Powers (nyvalgt) er forebyggelsesordfører
  • Mette Gjerskov er verdensmålsordfører
  • Mette Reismann (nyvalgt) er erhvervsordfører
  • Mogens Jensen er kultur-, medie- og idrætsordfører.
  • Per Husted (nyvalgt) er turisme- og iværksætterordfører
  • Rasmus Horn Langhoff er psykiatriordfører, ordfører for Udvalget til Valgs Prøvelse, næstgruppeformand og formand for Folketingets klima, energi og forsyningsudvalg.
  • Rasmus Stoklund er uddannelses- og forskningsordfører
  • Sara Emil Baaring (nyvalgt) er folkeskoleordfører og handicapordfører
  • Simon Kollerup er forsvarsordfører og formand for Folketingets Finansudvalg
  • Thomas Jensen er transportordfører
  • Thomas Monberg (nyvalgt) er boligordfører, postordfører og ordfører vedr. etisk råd
  • Thomas Skriver Jensen (nyvalgt) er erhvervsskoleordfører
  • Trine Bramsen er ligestillingsordfører og LGBTQ+-ordfører

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Der er da flere emner, jeg slet ikke havde fantasi til at forestille mig, der fandtes en ordfører for ;-)

Jeg ser at Frederik Vad er blevet er ordfører for ordblindhed og unges trivsel. Det er en ordentlig mundfuld.
Jeg skal ikke kloge mig på unges trivsel, men jeg vil til gengæld gerne bidrage lidt vedr. ordblindhed da jeg bl.a. har korresponderet med adskillige dygtige billedkunstnere i tidens løb. Mit eget bud er at omkring 30-40% af billedkunstnerne kan vurderes som ordblinde, muligvis flere som kan have haft venner eller ægtefæller der har stået for korrespondancen. Jeg ser ikke ordblindhed som et stort problem i dag. Man kan få skærmlæsere til skolebrug, og skriftlighed er ikke længere et must. I min egen familie havde vi en i 60'erne kendt akademiker, dr. phil, der var ordblind. Han havde en fin karriere.
At unge filmskabere, portrætmalere, plakatkunstnere og designere mv. skulle være ordblinde, skal vi ikke gøre til et problem. De kan sagtens bidrage positivt til samfundet. Problemet er nok snarere at vi vil tvinge dem til at kunne læse.

Ja nogen er lidt "spøjese "..😆.men godt og give indflydelse det er demokrati. 🚩og med indflydelse..
Til Alle..
God jul..🎅

Ja nogen er lidt "spøjese "..😆.men godt og give indflydelse det er demokrati. 🚩og med indflydelse..
Til Alle..
God jul..🎅

Ja nogen er lidt "spøjese "..😆.men godt og give indflydelse det er demokrati. 🚩og med indflydelse..
Til Alle..
God jul..🎅

Ja nogen er lidt "spøjese "..😆.men godt og give indflydelse det er demokrati. 🚩og med indflydelse..
Til Alle..
God jul..🎅

Vel ok at Astrid Krag bliver børne-ordfører. De har mere tid til at komme sig end den seneste gruppe hun svigtede

Annonce