OK-23: Lønstigninger puster næppe inflationen op

Skulle overenskomstforhandlingerne ende med pæne lønstigninger til lønmodtagerne, så vil det næppe puste yderligere til inflationen, mener tænketanke.
Foto: Kristian Brasen
Claus Jensen og Mads Andersen, hhv. formand og næstformand for CO-industri
I går lød startskuddet til overenskomstforhandlingerne for omtrent 230.000 privatansatte i industrien.

Resultatet herfra kommer til at være rettesnor for kommende forhandlinger for både privatansatte og offentlige ansatte.

Og der er meget på spil. I 2022 nåede inflationen højder, som ikke er set i 40 år. Kombineret med stigende energipriser har lønmodtagere oplevet, at deres løn er blevet udhulet, og deres købekraft forringet.

Jeg er ikke helt så bekymret som mange, fordi den danske lønkonkurrenceevne er rigtig god

Derfor vil lønmodtagernes forhandlere gå til forhandlingsbordet med ønsket om klækkelige lønstigninger, hvorimod arbejdsgiverne, som også er ramt af de stigende priser på blandt andet energi, vil forsøge at trække den anden vej.

Risiko for at forværre inflationen

Et hyppigt brugt argument for at holde lønstigninger på et minimum er, at de ekstra penge i samfundet risikerer at puste yderligere til inflationen og dermed skabe en uheldig løn-pris-spiral, som Danmark oplevede i 1970erne.

Men det er ikke en bekymring, som deles af centrumvenstre-tænketanken Cevea:

”Ultimativt er det jo et godt argument. Jeg er ikke helt så bekymret som mange, fordi den danske lønkonkurrenceevne er rigtig god. Jeg tror ikke, at man lander på så vilde lønstigninger, at det vil kunne sætte gang i sådan en. Men selvfølgelig kan det ikke udelukkes, hvis man nu siger, at man fik meget store lønstigninger på eksempelvis 15 procent,” siger Asbjørn Sonne Nørgaard, der er direktør i Cevea til Netavisen Pio og fortsætter:

”Så ville man uden tvivl skubbe til en spiral og komme ind i den der dårlige gænge, som vi så i 1970erne. Men jeg er som sagt ikke så bekymret for, at vi ender der. Jeg tror godt, at aftalesystemet kan håndtere, at det ikke kommer så vidt.”

Inflationen kommer mest udefra

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udtaler sig ikke konkret om overenskomstforhandlinger, men cheføkonom, Sofie Holme Andersen, fortæller, at den inflation, Danmark oplever ikke drives fremad fra Danmark men primært fra landene i eurozonen.

”Inflationen kommer altovervejende udefra, fordi vi har fastkurspolitik overfor euroen. Der kan altid være særlige tilfælde fra måned til måned, men på de store linjer, der følger vi den inflation, som er for euro-landene,” siger Sofie Holme Andersen til Netavisen Pio.

Der vil komme et pres på kronen, så Nationalbanken vil være nødt til at reagere for, at fastkursen ikke ryger.

Der kan altså godt skabes afvigelser i inflationen på grund af indgreb i Danmark, men det vil altså være for en relativ kort periode.

”Der vil komme et pres på kronen, så Nationalbanken vil være nødt til at reagere for, at fastkursen ikke ryger. Så kan den blive nødt til enten at sælge eller købe nogle danske kroner ude i markedet,” lyder det fra Sofie Holme Andersen.

En usikker fremtid

Når fronterne er trukket så hårdt op, som tilfældet er ved starten på overenskomstforhandlingerne, så handler det ikke kun om det faktum, at inflationen er høj, men i mindst lige så høj grad om, at det er endnu sværere at spå om fremtiden nu, end det normalt er.

”Vi har en overenskomstsituation, hvor der er mere på spil, fordi vi har en større usikkerhed om fremtiden, end vi har haft i mange år. I de seneste 30 år har vi haft en meget fornuftig inflation, og derfor kunne vi bedre forudse prisudviklingen. Derfor har det været meget nemmere at forhandle løn før, end det er denne her gang. Så der er rigtigt meget på spil på grund af den usikkerhed om inflationen,” lyder det fra Asbjørn Sonne Nørgaard.

Måske en landingsbane

For selvom der er tegn på, at inflationen er ved at bøje af, så er det svært at vurdere, hvordan situationen ser ud om eksempelvis et år.

Det står nok klart, at vi ikke kommer igennem 2023 uden at blive ramt på pengepungen

En måde at håndtere den usikkerhed på kan være at indgå en kortere aftale end den treårige aftale, som en overenskomst normalt løber.

”Man kunne forestille sig, at man for at lave en slags landingsbane ville aftale en kortere overenskomst denne her gang, end vi er vant til,” vurderer Asbjørn Sonne Nørgaard og slutter:

”Det står nok klart, at vi ikke kommer igennem 2023 uden at blive ramt på pengepungen, om det så er via stigende renter, priser eller alt muligt andet.”

Souschef, journalist og redaktionssekretær.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Der er ligesom total blindhed for, hvordan inflationen skabes og påvirker de forskellige aktører.
Hvis vi for enkelthedens skyld siger, at kostprisen på en vare er sammensat at materialeprisen, energiforbruget og lønværdien, er prisdannelsen normalt kostprisen + fortjenesten.
Er de tre komponenter i kostprisen f.eks. 10 kr. værd, er den samlede kostpris 30 kr., og det typiske er f.eks. at slagsprisen så fastsættes efter en dækningsgrad på 40%, dvs. at fortjenesten udgør 40% af salgsprisen. I dette eksempel bliver kostprisen 30 kr., fortjenesten 20 kr., og slagsprisen 50 kr.
Hvis nu energiprisen stiger 50% til 15 kr. materialeprisen 20 % og lønnen står stille, er den nye kostpris 37 kr. Hvis den normale priskalkulation stadig fastholder en dækningsgrad på 40%, vil den fremtidige salgspris være 61,67 kr., og fortjenesten vil altså være steget til 24,67. Derved er arbejdsgiverne forlods blevet 4.67 kr. rigere, uden at lønmodtagerne har fået nogen kompensation, men medens der for arbejdsgiverne allerede her er indregnet fuld kompensation for deres prisstigning og dertil en ekstra profit.
Inflation betyder stigende priser. Men ikke hele prisstigningen kommer af udefrakommende komponenter. Den typiske situation er, at den også rummer lidt mere skummet fløde til virksomhederne, som forbrugerne derefter betaler for i mindsket købekraft. Kontrollen af dette forhold er i praksis fraværende i den afpillede Konkurrencestyrelse
Når vi derfor fra dansk arbejdsgiverforening hører jammerskrig over deres stigende omkostninger og risikoen for inflation, kan vi roligt regne med, at det er gniskernes pengepungen der taler. I hvert fald de ovennævnte 4,67 er til rådighed for lønstigninger, hvis bare forholdet mellem parterne skal bibeholdes.
Det er sådan overenskomstforhandlingerne starter. Arbejdsgiverne har allerede forlods tjent penge på inflationen, og har ikke husket den tilbageholdenhed, som de foreslår arbejdstagerne.
Man kan sige, at er der fuld konkurrence, vil en prisstigning kunne udløse et fald i den omsatte mængde og derved at tab. Men forholdene på det danske marked er slet ikke fuld konkurrence. Ser vi f.eks. på mælkeprodukter fra Arla bærer de helt vilde prisstigninger et umiskendeligt præg af et monopoliseret marked, hvor man så at sige ikke kan købe de daglige fornødenheder fra anden leverandør. Det er en skændsel, at monopoltilsynet med andre markedsreguleringer af Schlütter, efter model fra Thatcher og Reagan blev nedlagt i 1980'erne. Og netop her fedes aktionærerne gevaldigt op, medens de grinende og i fryd over inflationen går til banken med deres struttende overnormale profitter. Her kan vi virkelig tale om omfordeling oven i alle de mange andre tiltag fra den borgerlige skitseblok, som lønmodtagerne udsættes for i øjeblikket.

Her kan du læse, at prisen på mælkeprodukter på verdensmarkedet er faldet, medens de stadig ligger tårnhøjt i Danmark. Forklaringen fra en repræsentant fra Arla er det ordskvalder man diverterer os fjolser med, og som man møder fra monopolisten.
https://www.berlingske.dk/oekonomi/derfor-er-din-maelk-historisk-dyr-tro...

De høje priser på mælkeprodukter i Danmark sammenlignet med øvrige lande skyldes den forrige regerings høje klimamål!

Målsætningerne blev sat så højt så leverandørerne under skalkeskjul af “Mette Frederiksens Putin-inflation” udviser rettidig omhu og skaffede/skaffer sig en buffer til at imødegå den nye regerings klimamål nemlig “at realisere/virkeliggøre den forrige regerings klimamål”!

De kommende CO2 afgifter på landbruget er forbrugerne allerede i gang med at betale!

Så bliver regningen fordelt godt ud og dansk landbrug får en chance for overlevelse!

Rettidigt omhu har altid været et fremtrædende træk i landbrugsdriften i Danmark!

På få årtier skød 1000 andelsmejerier op i Danmark!

Mink-krisen har lært dansk landbrug at forberede sig i tide på klima-krisen!

Og tak for det!

Da danskerne stadig havde pengene!

Og endnu ikke havde rejst alt bort!

Måske bliver der også råd til mælk på plejehjemmet for den ældste nulevende generation!

Spar charterrejsen! Og spar op sammen med dansk landbrug!

Det er dit tandsæt der står på spil!

Sidste generation af ældre med egne tænder i behold hele livet!

Annonce