Skal den danske stat igen eje en produktion af vacciner? 

Det spørgsmål er blevet højaktuelt under coronakrisen.

Ikke fordi der endnu er udviklet en vaccine, der beskytter mennesker mod sygdommen, som kan blive solgt, men fordi en række politikere mener, at den danske stat skal råde over et produktionsapparat af vacciner.

Danmark stod selv for produktion af vaccine gennem Statens Serum Instituts vaccineproduktion, indtil et flertal af partierne i Folketinget for tre år siden solgte produktionen til en udenlandsk kapitalfond, det reelt ejes af det saudiske forretningsimperium Aljomaih.

SF og Ø vil have gennationaliseret vaccineproduktion

Spørgsmålet om vaccinefabrikken blev senest rejst under spørgetimen i Folketinget onsdag af SF og Enhedslisten, som i 2017 var mod salget af den danske vaccineproduktion til udlandet.

SF's formand Pia Olsen Dyhr spurgte statsminister Mette Frederiksen (S), om regeringen havde ændret mening i forhold til salget:

"I bagklogskabens ulideligt klare lys, havde statsministeren så ikke gerne set, at vaccineproduktionen på Statens Serum Institut ikke var blevet solgt?"

Statsministeren erkendte, at situationen afslører en sårbarhed, og hun synes diskussionen handler om mere end blot vaccineproduktionen: 

“Jeg mener, at vores håndtering i Europa og blandt dem, man kan kalde ligesindede lande, har afsløret en sårbarhed, som jeg mener er uholdbar. Jeg ønsker ikke en så stor dansk afhængighed af andre, hvis den her situation måtte opstå igen, eller hvis vi får en runde to,” svarede statsministeren og fortsatte: 

“Det gælder produktion af medicin, medicinsk udstyr, respiratorer, værnemidler, udstyr til test og alt, hvad der måtte ligge inde under den kappe.” 

Pernille Skipper (EL) betegnede i spørgetimen vaccineproduktion som "kritisk infrastruktur"::

"Nu står vi så her med et tydeligt behov for en vaccineproduktion på fællesskabets hænder, der kan sikre forsyningen af vacciner, når den bliver udviklet," sagde hun.

"Når det gælder kritisk infrastruktur, så er det begreb kraftigt udvidet med den måde, verden har udviklet sig på," lød det imødekommende fra Frederiksen, der dog ikke har konkrete planer om at renationalisere vaccineproduktionen.

Statsministeren understregede, at det er vigtigt, at staten og EU opbygger lagre af både vacciner og værnemidler, til brug for nye kommende sundhedskriser.

Startet af Thorning, fuldført af Løkke

Salget af Statens Serum Instituts vaccineproduktion, der har til huse på Amager, og afdelingen for at udvikle diagnostisk udstyr (Diagnostica) blev besluttet af den socialdemokratiske Thorning-regering i 2014 og gennemført af Løkke-regeringen to år siden.

Salget af Diagnositica forløb gnidningsfrit, og en svensk kapitalfond smed en kvart milliard kroner i statskassen.

Anderledes problematisk endte salget af vaccineproduktionen, som endte med at blive en gigantisk udgift for staten.

Efter et længere forløb end foventet endte det saudisk-ejede, men malaysiske baserede AJ Vaccines med at købte produktionen for 15 millioner kroner, men så fik de også en lukrativ aftale om at sælge vacciner til den danske stat i 30 måneder og en huslejerabat på 200 millioner kroner med i købet.

Det betød til gengæld, at 569 medarbejdere reddede jobbet.

Produktion gav store underskud

Begrundelsen for at sælge vaccineproduktionen var, at fabrikken var en underskudsgivende forretning, og at det bedre kunne betale sig at købe vaccinationer fra en privat producent.

“Vaccineproduktionen har i de seneste år givet store underskud, og prognoser for fremtiden tyder på yderligere store tab for staten ved selv at producere vacciner til børnevaccinationsprogrammet frem for at købe fra private producenter.

Ingen andre sammenlignelige lande har opretholdt en statslig vaccineproduktion,” lød det i en pressemeddelelse fra daværende sundheds- og ældreminister Sophie Løhde.

Ifølge et notat betalte staten på det tidspunkt det dobbelte for børnevacciner hos Statens Serum Institut, end man kunne købe dem for hos en privat producent.

Venstre skyder ansvaret på S

I dag lyder der så andre toner fra Venstre. Partiets næstformand Inger Støjberg, der var integrationsminister i den regering som gennemførte salget, skriver på Facebook, at hun ikke bryder sig om at den daværende socialdemokratiske regering solgte vaccineproduktionen:

“Jeg bryder mig ærligt talt ikke om, at den socialdemokratisk ledet regering med Helle Thorning-Schmidt i spidsen i sin tid solgte Statens Serum Instituts vaccineproduktion, så den nu er på saudi-arabiske hænder,” skriver hun og oplister en lang række kritikpunkter af Saudi-Arabien.

Inger Støjberg nævner derimod ikke, at det var den regering, som hun selv var en del af, der gennemførte salget af vaccinefabrikken til det saudisk-ejede selskab.

Kritiseret af rigsrevisionen

Salget af vaccinefabrikken viste sig at være en rigtig dårlig forretning for staten: Hele salgsforløbet blev blev senere kritiseret af Rigsrevisionen for at være for langsomt og i sidste ende for dyrt.

Rigsrevisionen tog ikke stilling til om den danske stat skulle eje en vaccincefabrik eller ej, blot at salget af produktionen var helt “utilfredsstillende”:

“Beslutningsgrundlaget var dog ikke udarbejdet afbalanceret og fyldestgørende, fordi salget overvejende fremstod som den eneste velbegrundede mulighed frem for at lukke eller fortsætte produktionen.

Endvidere undervurderede ministeriet salgets kompleksitet og sikrede på trods af et langstrakt forløb ikke, at helt grundlæggende vilkår for et godt salg i tilstrækkelig grad og på rette tidspunkt blev tænkt ind i forløbet, selv om ministeriet i størstedelen af forløbet havde et særskilt fokus på et salg frem for at lukke eller fortsætte vaccineproduktionen.

Det kan have betydet, at ministeriet stillede sig i en dårligere forhandlingsposition end nødvendigt,” står der i Rigsrevisionens rapport.

Den konkluderer, at de samlede direkte og indirekte udgifter forbundet med salget udgør mellem ca. 1,3 mia. kr. og 1,8 mia. kr., når man tager de gigantiske tab i de år salgsprocessen stod på med i regnestykket.

Meget tvivlsom køber

Et amerikansk mundheld lyder “Beggars can’t be choosers” - tiggere har intet valg - og det var ikke fordi at køberne ikke ligefrem stod i kø for at købe den danske vaccinefabrik og de mere end 500 medarbejdere på fabrikken.

Derfor endte fabrikken med at blive solgt til et firma med en rig, saudiarabisk oliesheikh som bagmand.

Firmaet AJ Biologics er en del af det malaysiske firma AJ Pharma Holding, som igen er en del af det saudiarabiske forretningskonglomerat Aljomaih.

Familien har ifølge Ekstra Bladet tætte forbindelser til det saudiske styre og er ligeledes sat i forbindelse med finansiering af gruppen, Det Islamistiske Broderskab, der optræder på flere terrorlister.

Aljomaih-koncernen blev grundlagt i 1936 og har sidenhen vokset sig til et af de førende konglomerater i Saudi-Arabien.

Koncernen er aktiv inden for sundhedssektoren via investeringsenheden AJ Pharma Holding og datterselskaber som AJ Biologics.

Er begyndt udviklingen

AJ Vaccines kunne i sidste måned fortælle, at man er "påbegyndt udviklingen af en vaccine", som kan komme på verdensmarkedet til næste år

“Den danske vaccineproducent AJ Vaccines har påbegyndt udviklingen af en ny vaccine, der er effektiv i beskyttelsen mod coronavirus. Vaccinekandidaten vil benytte teknologi til at skabe stærk immuneffekt, mens den kan tåles og vil kunne imødekomme potentiel global efterspørgsel i 2021,” skrev selskabet i en pressemeddelelse.

Det er dog med det forbehold, at man med den slags udviklingsprojekter aldrig kan vide sig sikker på, at det også ender med et produkt i den sidste ende.

Ifølge Berlingskes oplysninger har seruminstituttet kun taget de første, indledende skridt til at forske i en coronavaccine, og at der er "foreløbigt ikke afsat særlige midler til opgaven".

Eksperter: Ingen garanti for vaccineproduktion

Der er ingen garanti for, at Seruminstituttets vaccineproduktion ville have hjulpet Danmark i kapløbet om en masseproduceret covid-19-vaccine til befolkningen.

Det siger en lang række sundhedseksperter til Altinget.

”Det er tvivlsomt, om det havde været en fordel. Det er jo ikke sådan, at en hvilken som helst vaccine kan laves på et hvilket som helst produktionsanlæg. Så hvorvidt vi overhovedet ville kunne bruge faciliteterne til noget, afhænger af, hvordan en eventuel vaccine er bygget op," siger Anders Randrup Thomsen, der er virolog (forsker i virus, red.) på Københavns Universitet.

Han bakkes op af professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg, der fortæller, at det ikke er særlig sandsynligt, at det danske seruminstitut ville udvikle vaccinen eller ville købe rettighederne til at producere en, hvis eller når, den engang bliver opfundet.

Han medgiver at salgsprocessen var uskøn, men når man endte med at få så dårlig en pris for produktionen, så var det fordi den ikke var noget værd.

Fire forsøg på vaccine til mennesker

Det er ikke kun på vaccinefabrikken på Amager, at man lige nu arbejder på at finde en vaccine mod corona. Forskere i hele verden er i gang.

I skrivende stund er fire vaccine-udviklingsprojekter blevet godkendt til test på mennesker.

I Tyskland har tilsynsmyndighederne givet tilladelse til at teste en mulig vaccine på mennesker - dog i første omgang kun folk, der ikke er i risikogruppen.

Tirsdag oplyste Storbritanniens sundhedsminister, Matt Hancock, at forskere på Oxford University i denne uge indleder test af en mulig coronavaccine på mennesker.