Venstre-kender: Derfor giver kovending bagslag

Sofie Løhde (V) vender på en tallerken: Mener ikke længere, at Mette Frederiksen er magtfuldkommen
Foto: Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Sophie Løhde (V), indenrigs- og sundhedsminister
Til og med valgaftenen 1. november var Sophie Løhde i rollen som Venstres politiske ordfører en af de skarpeste kritikere af S-regeringen og i særdeleshed statsminister Mette Frederiksen (S).

Igen og igen fastslog Sophie Løhde, at statsministeren var “magtfuldkommen”. I mink-sagen stod Løhde i front med en voldsom kritik af Mette Frederiksen.

Nu sidder Sophie Løhde med i den nye SVM-regering som indenrigs- og sundhedsminister. Og nu har piben fået en anden lyd.

Og nu har piben fået en anden lyd

Nu er statsministeren ikke længere magtfuldkommen:

“Nej, det mener jeg ikke, at Mette Frederiksen er i en trepartiregering,” siger Sophie Løhde til Berlingske.

Berlingske beder Løhde forklare, hvornår det gik op for hende, at Mette Frederiksen ikke længere er magtfuldkommen. Løhde forklarer, at det gik op for hende i forbindelse med de “lange, svære forhandlinger”, som efter mere end 40 dage førte til dannelsen af SVM-regeringen.

Alligevel står Sophie Løhde ved sin tidligere voldsomme kritik af Mette Frederiksen. Hun påtager sig ansvaret for, hvad hun selv har sagt og gjort. Og også hvad Venstre har sagt og gjort.

Cordua: Svær manøvre

Den politiske kommentator og Venstre-kender, Jarl Cordua, vurderer, at det er en ganske  svær manøvre, Sophie Løhde står i: 

“Nu er Mette Frederiksen så pludselig ikke længere magtfuldkommen - i og med, at man har dannet SVM-regeringen. Selve dannelsen af den nye regering er sådan en trylleformular, der med et trylleslag ganske har forvandlet statsministerens personlige karakter, må man forstå. Ikke voldsomt troværdigt,” siger Jarl Cordua til Netavisen Pio og fortsætter:

“Man kan undre sig lidt over, at en så erfaren politiker som Sophie Løhde brugte så voldsomme udtryk, kom med så voldsomme anklager, og var så uforsonlig, da hun var i opposition. Og lod vælgerne forstå, at det eneste sted statsministeren retsligt hørte hjemme, det var på anklagebænken.”

Sophie Løhde må tåle at blive grillet, fordi hun som oppositionspolitiker kørte en meget uforsonlig linje?

“Det er selvfølgelig altid oppositionens opgave at tordne løs på regeringsmagten, men vi kommer ikke udenom, at Sophie Løhde trækker store veksler på sin troværdighed: Det ene øjeblik er Mette Frederiksen magtfuldkommen, det næste øjeblik er hun ikke. Situationen var jo, at Mette Frederiksen ikke kunne udøve magt, med mindre hun havde et flertal i Folketinget bag sig. Mere magtfuldkommen var hun jo ikke.”

Sophie Løhde trækker store veksler på sin troværdighed

“Måske skulle partier og politikere, som har ambitioner om at danne regering tage ved lære af den her historie. Det er ikke særlig klogt at skrue sig så højt op, som Løhde gjorde. Som Venstre gjorde. På den måde har man lavet et benspænd for sig selv.”

En blå råbekonkurrence

Jarl Cordua mener, at der i den blå lejr nærmest blev konkurreret i at angribe den tidligere S-regering - og i særdeleshed - statsminister Mette Frederiksen hårdest muligt:

“Man har i den borgerlige lejr haft en råbekonkurrence om, hvem der kunne være mest uforsonlig i retorikken. Og så er det selvfølgelig vanskeligt på den bagkant at skabe en fornuftig landingsbane for sig selv.”

“I Venstre gik man jo så langt, at man stemte for et borgerforslag, der ønskede statsministeren stillet for en Rigsret - lang tid før Minkkommissionen var færdig med sit arbejde.”

“Sophie Løhde var langt fra alene om den hårde retorik. Det giver bagslag nu, hvor store dele af Venstre-baglandet og Venstre-vælgere hænger fast i Sophie Løhde-retorikken, og stadig anser statsministeren for magtfuldkommen. Stadig mener, at Mette Frederiksen skal for en rigsret.”

Det er selvfølgelig ikke nemt at være en Sophie Løhde nu

“Det er selvfølgelig ikke nemt at være en Sophie Løhde nu. Det store rådne Venstre-æble er jo, at man under regeringsforhandlingerne har droppet kravet om en advokatvurdering af Mette Frederiksens ansvar i mink-sagen. Det droppede krav ligger og fordærver og slider på Venstres - og Sophie Løhdes - troværdighed,” vurderer Jarl Cordua.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det er utroligt hvor stor indflydelse en ministerbil kan have på hendes holdninger.

JA!

Venstre ved vi hvor vi har
.

Mon ikke flere V politikere, nuværende ministre samt også Lars Løkke har forstået og lært, at man skal vare sin mund, mht kritik , den personlige, hvis man ikke har konkret belæg herfor og huske at at det talte ord gælder og derfor får ens troværdighed et knæk. V og Moderaternes leder har meget at bevise, at de magter en midter- regering. Hvis Løhde gør det godt som sundhedsminister og opfører sig ordenligt i sin retorik, så Ellemann ligeså, så kan noget genvindes, men de skal virkelig bevise at de selv er loyale.

Enig, Helle
Det er godt når "man" kan forandre synspunkter, samt retorik det er til fælles bedste..og giver troværdighed. 🚩

Sådan er nogle politikere desværre.

Når man kravler op i høje træer og går efter personen frem for bolden, falder man ned og slår sig slemt og dertil kommer, at man må sluge nogle allerhelvedes store kameler.

Sophie Løhdes kovending ændrer ikke mit syn på hende. I min optik er og bliver hun en middelmådig polemikker som skaber splid og politikerlede.

Jeg er ikke tryg ved, at hun er blevet sundhedsminister..

For at blive politiker er det nødvendigt, at man er god til at snakke. Man behøver ikke nødvendigvis at være særlig intelligent.
Desværre er det en stigende tendens hos vore folketingsmedlemmer, at de ikke er særligt intelligente eller har det nødvendige overblik.

Når en forældelsesfrist er nået, hældes Venstre og Moderaterne ned ad brættet.

Vi har de politikere som vi fortjener!

I USA kan folket ikke komme ud af tidligere tiders (valgkampes) retorik!

Republikanerne tror stadig at Trump blev snydt ved valget!

Retorikken kører i selvsving og alle politiske beslutninger lægges øde!

Tænk hvis det danske politiske system var lige så Old-amerikansk!

I Danmark kom 12 partier med vidt forskellige informationer om virkeligheden ind i vores styrende organer!

Og virkeligheder mødes og debatteres og løsninger findes til fælles bedste!

Hvis man i øvrigt tror på det gode i mennesker, i befolkningsgrupper, i landsdele, ja, at politikere faktisk vil Danmark det godt i samspil med vore naboer, venner og fjender.

Vores folkekære Lise Nørgaard sagde: “Hvorfor tror folk at kun socialdemokrater vil de svage det godt!”

Demokratiets største svaghed er at der skal afholdes folketingsvalg!

Hvorfor?

Fordi valgkampe taler politikere væk fra hinanden, i stedet for at mødes om konstruktive fælles løsninger!

Det er valgenes dårlige kultur! Og sociale medier forværrer fænomenet!

Dagens politikere forsøger at lade vort skrøbelige demokrati overleve ved at ignorere valgkampes negative resultater!

Vi burde sige tak!

I USA samler Trump på alle demokratiets idioter!

Flyt derover hvis du er så utilfreds med at politikere blot forsøger at arbejde sammen som på enhver anden arbejdsplads!

Børnehaver, folkeskoler, erhvervsskoler, plejehjem, virksomheder, organisationer.

I alle de erhverv og funktioner hvor medarbejderne ikke er på valg hvert fjerde år!

Har du ikke råd til USA kan Sverige anbefales!

Her elsker folk og politikere at holde hinanden uden for indflydelse!

Og indvandrerne skyder nu hinanden ned på daglig basis!

I Danmark har vi store traditioner for samarbejde!

På trods af retorikken fra valgkampe!

Stauning eller kaos!

Selv de borgerlige partier må lære at leve med Mette Frederiksen!

Ligesom ….

Børnehave!

Vil nogen sige!

Ja, netop!

Velfungerende børnehave hvor personalet har tid til samarbejde og ønsket om at gøre rød og blå stue til landets bedste!

Annonce