Overvismand piller glansen af operation afskaffelse af helligdag: Effekten kun midlertidig

SVM-regeringens påstand om en varig arbejdsudbud-effekt på 8.500 bygger på et usikkert grundlag, viser svar fra Finansministeriet
Foto: De Økonomiske Råd
Carl-Johan Dalgaard, Overvismand
SVM-regeringen mener, at effekten af afskaffelse af en helligdag - højst sandsynligt Store Bededag - vil øge arbejdsudbuddet med 8.500 personer. Og at effekten er varig.

Men det er overvismand Carl-Johan Dalgaard ikke enig i.

jeg kan ikke se, at det skulle betyde noget på længere sigt

“Hvor meget vi arbejder, er en konsekvens af på den ene side tilskyndelsen til at arbejde – løn, skat osv. – og på den anden side vores præferencer – altså hvor meget lyst man har til at holde fri. At fjerne en helligdag påvirker hverken tilskyndelser eller præferencer, så jeg kan ikke se, at det skulle betyde noget på længere sigt. Det er klart, at her og nu kan det godt have en effekt, men gradvist vil man se, at vi hver især tilpasser os, så man får den arbejdstid, man ønsker,” siger han således til Jyllands-Posten.

Regeringen fastholder: Effekten er 8.500 fuldtidspersoner

Finansministeriet forklarer i et mail-svar til Netavisen Pio, at en sløjfet helligdag øget arbejdstiden med 0,45 procent:

“Generelle regler på arbejdsmarkedet for blandt andet arbejdstid, ferie og pensionsalder er normdannende. På den baggrund beregnes virkningen på den præsterede årlige arbejdstid ved afskaffelse af en helligdag ved at tage udgangspunkt i et standardarbejdsår med 222 arbejdsdage, der forøges med én dag til 223 arbejdsdage, hvilket svarer til en bruttoforøgelse af den årlige arbejdstid med ca. 0,45 procent,” hedder det i svaret fra ministeriet.

Finansministeriet regner dog ikke med, at den øgede arbejdstid slår fuldt ud igennem:

“En afskaffelse af en helligdag kan imidlertid ikke forventes at give fuldt gennemslag på den årlige arbejdstid. Det afspejler bl.a., at nogle lønmodtagere kan vælge at have et uændret antal arbejdstimer. Det er derfor beregningsteknisk lagt til grund, at gennemslaget på den samlede præsterede arbejdstid udgør ¾ af bruttoforøgelsen af den årlige arbejdstid. Det svarer til at den præsterede nettoarbejdstid forøges med ca. 0,34 procent.”

Finansministeriet på usikker grund

Finansministeriet afviser, at effekten af det øgede arbejdsudbud - 8.500 fuldtidspersoner - aftager over tid. Men det fremgår også, at Finansministeriets konklusion bygger på et usikkert grundlag.

det fremgår også, at Finansministeriets konklusion bygger på et usikkert grundlag

Ministeriet fastholder nemlig, at arbejdsudbud-effekten er varig alene af den grund, at ministeriet ikke er bekendt med viden, undersøgelser, rapporter, litteratur eller andet, der modsiger ministeriets påstand om, at arbejdsudbud-effekten er varig: 

“Skønnet for arbejdsudbudsvirkningen er behæftet med usikkerhed, men usikkerheden vender i udgangspunktet begge veje. Usikkerheden kan være større på længere sigt. Finansministeriet er dog ikke bekendt med empiri, der illustrerer om, og hvor hurtigt arbejdsudbudsvirkningen evt. aftager, og det lægges derfor beregningsteknisk til grund, at effekten er varig.”

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Mette F. og regeringen viser sin magt. Det ligner en demonstration for magtens skyld.

Fuldstændig enig Hans Jensen.
Dertil er det et knæfald for det borgerligt liberale tankesæt.
Topskattelettelser, Forringelser af overførselsindkomster, privatiseringer, muslimjagt - jo, der er gang i den socialdemokratiske turnaround..

Arbejde på en helligdag, giver det ikke mere end 50% i tillæg. - Så hvordan er den skruet sammen, er det et større beløb til militært isenkram, eller er det kompensation for en helligdag + almindelig løn???
Hvis man nu afskaffede alle helligdage, incl. søndage og lørdage, så kunne man næsten afskaffe sort arbejde - og det er der da penge at hente 🫠🫠

Vi skal passe på med at inspirer dem(folketinget) De kan tage os på ordet 🤣🤣🤣

Det var igen en af mettes hovsaløsninger, ligesom med minkene.

Annonce