Når kommentatorernes negative indstilling til Mette Frederiksen bliver til dårlige analyser

Dele af medierne og kommentatorstanden er så negativt indstillede over for statsministeren, at det går ud over sagligheden. Det kan ingen være tjent med. Mindst af alt dem selv.
Foto: Netavisen Pio/Emil Vendelbo Johansen
Mette Frederiksen holder tale på Christiansborg efter folketingsvalget 2022.
Dengang den socialdemokratiske etpartiregering tiltrådte tilbage i juni 2019, var prognoserne for dens muligheder og levetid ikke gode.

Enten ville Mette Frederiksen løbe tør for penge, eller også ville hun, med Berlingskes Bent Winthers ord, løbe tør for troværdighed.

Selvom de fleste analyser henviste til de historiske erfaringer, bar forudsigelserne nok mest af alt præg af, at Venstre-regeringens udfordringer i 2015-16 stadig stod frisk i erindringen.

Ikke desto mindre stoppede tælleren på 3 år og 128 dage, da statsministeren indgav regeringens afskedsbegæring 2. november 2022.

Dermed blev Regeringen Mette Frederiksen I den tredje længst siddende ud af de i alt 15 etpartregeringer, Danmark har haft siden 1945. Kun overgået af Regeringen Anker Jørgensen II (1975-1978) med 70 dage, og Regeringen Jens Otto Krag II (1964-1968) med 90 dage, som begge sad hen over et folketingsvalg.

Panden mødte aldrig muren

Hvor Bent Winther trods alt åbnede op for flere (negative) forløb, så var andre mere skråsikre tilbage i 2019. Danmarks nye statsminister ville løbe panden mod en mur af gode intentioner, parlamentarisk uformåenhed og finanspolitisk slingrefis.

Forståelsespapiret med venstrefløjen ville nemlig gøre det “særdeles svært at føre en økonomisk politik hen over midten (...). Stilstand er åbenlyst den mest sandsynlige option” som Politikens Noa Redington skrev.

Samme budskab udgik fra Informations Lars Trier Mogensen.

Ifølge ham ville De Radikales og SF’s fremgang tvinge Mette Frederiksen i en ny retning.

Trods corona og krig, så lykkedes det Socialdemokratiet at gennemføre langt størstedelen af sine valgløfter fra 2019

Det var især Morten Østergaard, der stod i en skarp position som kongemager og indehaver af de afgørende mandater “Hvis De Radikale ikke skal med i regering, skal de til gengæld have så meget desto større aftryk i den politiske aftale, som Morten Østergaard kræver.” skrev han efter valget i 2019.

Hvordan gik det så? Endte regeringen i stilstand dikteret af de røde støttepartier? Eller løb man tør for penge i, hvad Berlingskes erhvervsredaktør, godsejer Thomas Bernt Henriksen mente var, et gældsorgie af Anker Jørgensenske dimensioner? 

Ingen af delene. Trods corona og krig, så lykkedes det Socialdemokratiet at gennemføre langt størstedelen af sine valgløfter fra 2019.

Mandag Morgen gennemgik i august 2022 de 365 forslag, partiet lancerede før valget og konkluderede, at “Mette Frederiksen har ført de fleste af sine 365 løfter ud i livet”.

Mod kommentatorernes forventninger lykkedes det regeringen at manøvrere fra forlig til forlig og lave aftaler både med venstre- og højrefløjen.

Magtfuldkommenheden

En tilbagevendende kritik af Mette Frederiksen-regeringen har været, at den var magtfuldkommen. En kritik, som især fik næring af mink-sagen, hvor regeringen uden lovhjemmel beordrede alle landets mink slået ned.

“Glem Trump-kortet. Den rette sammenligning lige nu er mellem Mette Frederiksen og Boris Johnson. To regeringschefer, der ofrer ære, værdighed og politisk kapital på bare at blive siddende. Fordi det er det vigtigste for dem begge.” 

Det skrev Berlingskes chefredaktør Tom Jensen på Facebook efter samme sted at have sammenlignet Mette Frederiksen med Putin og med Hitler.

Dermed gjorde han sig til den mest markante repræsentant for kritikken af regeringens påståede magtfuldkommenhed.

Skulle minkene blive Mette Frederiksens banemænd måtte de imidlertid stille sig op i kø

Regeringen skulle falde af snart den ene, snart den anden årsag

Selv om Tom Jensen og Berlingske var de mest skingre, så var det en kampagne, der fandt bred opbakning i medierne og i kommentatorkorpset.

Som Noa Redington skrev

“En ting er, at man er magtfuldkommen, men hvis man så ovenikøbet også lyver, så er det ved at være en ret giftig cocktail, som der ikke er så mange, der har lyst til at drikke”. Han mente endvidere at “Det er svært at forestille sig mange andre lande, hvor en statsminister ikke var blevet væltet umiddelbart oven på minkskandalen. Direkte og kontant”.

Skulle minkene blive Mette Frederiksens banemænd måtte de imidlertid stille sig op i kø. For Weekendavisens Martin Krasnik var det sagen om forhenværende FE-chef Lars Findsens sigtelse for at lække statshemmeligheder, som burde føre til regeringens fald.

“...regeringen, som nu igen er kørt fast i selvtilstrækkelighed og magtbrynde. Dens opførsel gør den ikke værdig til at udøve den magt, den har fået tildelt. Det er et mysterium, at regeringen ikke allerede er faldet på denne sag.”

Løb med på Venstres spin

I dag har de politiske modstandere som Venstres Morten Dahlin og Sophie Løhde, der gav den mest gas med retorikken mod Mette Frederiksen, måttet æde deres egne ord.

Hvad der står tilbage er, at store dele af mediedanmark villigt lod sig indskrive i Venstres kampagne mod den til enhver tid siddende socialdemokratiske formand.

Var Mette Frederiksen ikke magtfuldkommen, så var hun til gengæld fuld af løgn. Og magtfuldkommen.

Socialdemokratiet fik 27,5 procent af stemmerne

BT’s politiske kommentator Joachim B. Olsen kaldte det “teater” og “spild af tid” da Mette Frederiksen før valget åbnede for at danne en regering over midten.

Et nærmest 1:1 ekko af hans gamle parti LA og resten af blå blok.

Politisk kommentator Michael Kristiansen mente, at hvis regeringen ønskede sit eget bedste, så udskrev den valg hurtigst muligt. Socialdemokratiets popularitet var nemlig for nedadgående.

Sådan gik det som bekendt ikke. Socialdemokratiet fik 27,5 procent af stemmerne.

Der er ikke noget galt i at tage fejl

Pointen med denne gennemgang er ikke, at politiske kommentatorer en gang imellem tager fejl. Det gør alle.

Pointen er, at en række kommentatorer er konsistente i deres fejltagelser, fordi de ret konsekvent udlægger den politiske dagsorden negativt for Mette Frederiksen.

ordet er frit

Det er der ikke noget forkert i, og det er da også mediernes opgave at gå kritisk til den siddende regering. Men her er der typisk tale om kommentatorer, der sælger sig selv på objektivitet.

Jeg har kaldt fænomenet for “Mette Derangement Syndrome”, hvor medier og kommentatorer løber efter deres egne forudindtagede dagsordener.

Derved bliver de på den ene side ultra-kritiske over for regeringen eller statsministeren, mens de på den anden side, kan have svært ved at få øje på svaghederne i deres egne analyser.

Det må man gerne, og ordet er frit, men så må det også være tilladt at påpege det.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Med denne her regering har Mette Frederiksen smidt de socialdemokratiske værdier over bord og banet vejen for Venstres ideologi og værdisæt til at fjerne de sidste rester af velfærdsstaten og den danske model.

Jeg kommer ALDRIG til at stemme på Socialdemokratiet igen efter 45 år som loyal Socialdemokratisk kernevælger.

Ja du løber jo i hælene på de borgerlige kommentatorer, som artiklen handler om. BRAVO BRAV. Ingen selvstændig mening, eller forholden sig til fakta.

Jack Rene Melchior, vi er for længst kommet ud over, hvad der er bedst for den danske befolkning som helhed. Trist du ikke er i stand til at forstå det.

Rasmus Hansen

En noget forhastetet konklusion.
Burde du ikke se lovprogram og udmøntning
Mvh Jytte Andersen

Jytte Andersen, i Tyskland var det den Socialdemokratiske pedant SPD, som endte med at sende over 20.000.000 tyskere ud i fattigdom med gennemførelse af HARTZ reformerne i starten af 00'erne. Det er fakta. Og læser du regeringsgrundlaget, samt offentliggørelse af af den nye regering på DR TV d. 14. december 2022, så er det ikke meget at vente på. Topskattelettelser for de rigeste på 1.000 pr. måned, milliard skattelettelser for de aller aller mest velhavende efter grundig lobby arbejde med reduktion af arveafgift på virksomhedsoverdragelser i milliardklassen, ingen hjælp til enlige mødre på kontanthjælp, ødelæggelse af livet for seniorer som har knoklet livet igennem og ikke kan mere.

Hvad søren er der lige at vente på?

Hvad mener du Jytte?

Enig!!

Den mørkeblå nordjyske kælling går over i historien, som den der solgte den danske velfærdsstat for skattelettelser og gaver til den amerikanske våbenindustri!🤢

Er det Inger Støjberg, du mener er en kælling?

Det er jeg da ked af at læse. Det er nu mest synd for dig.
Husk at lukke døren efter dig, når du går.

Ups, jeg skulle nok have skrevet JER i stedet for DIG.

Jeg har nu alligevel bare sådan en lillebitte smule på fornemmelsen, at dette ikke bliver sidste gang, Rasmus føler behov for at fortælle os allesammen, at han er færdig med Socialdemokratiet :)

Jeg har set "Trump Derangement Syndrome" anvendt, og nu så også "Mette Derangement Syndrome".
Kan det ikke siges/skrives på dansk?
Er det en hentydning til at visse kommentatorer går agurk når de ser Mette Frederiksen omtalt, eller hvad er det?
De fleste jeg kender, går faktisk agurk, når de hører ordet "Trump".
Min for længst hedengangne far gik agurk over navnet "Ritt Bjerregaard".
Nævnte man navnet, fik man en længere række sure opstød og forbandelser.

Ja Berlingske har hadet hende fra starten og leveret mærkelige analyser. Jeg droppede avisen flere med mig . Noa det er gammelt nag fra Thorningtiden . Så hun har jo taget fusen på den alle. Blot trist de får løn for deres analyser af subjektiv karakter. Respekten mister de.

Har også opsagt mit på berlingske af samme årsag.

Har også opsagt mit på berlingske af samme årsag.

Har også opsagt mit på berlingske af samme årsag.

Tusind tak Niels Jespersen. Du rammer hovedet på sømmet så præcist, at det ryger helt ned i brættet. Jeg kan lægge til, at Nordjyske Stifstidende har været en ubegavet del af kampagnen, og at jeg ikke begriber, a jeg hver uge skal læse den forsmåedehttps elskers begavede , men destruktive bekendelser i Politiken, der i øvrigt heller ikke har været for objektive, når Christian Jensen har skrevet lederen.
Problemet er ikke deres ytringsfrihed, men at deres såkaldte analyser netop på grund af deres briller er værdiløse.

Ja, det rette navn for Nordjyske Stifstidende burde være "Den Blå Avis", men det navn er jo som bekendt optaget. Med den nuværende chefredaktør er der desværre ikke udsigt til at NS bliver objektiv foreløbig.

Den blå avis? er det ikke den avis de kriminelle annoncerer i når de skal afsætte deres tyvekoster og hælervare, især til "kunder" nord for København.

Uanset hvad man kan kalde Mette F.'s ageren, er der grund til at antage, at hun forestod gruppetænkning på koordinationsmødet 4. november, idet ingen af de vidende opponerede, selv om de er højt på strå og må formodes at have en vis courage. Dermed har hun ikke pådraget sig et juridisk ansvar. Det er det moralske ansvar, der kan stilles spørgsmålstegn ved. Specielt hvis man ikke vil være ved det, når man sidder ved bordenden. Hun har taget personaleansvaret ved at fyre pågældende minister. Man kan så diskutere hendes vurderingsevne ift. ministerudnævnelser.

Mink sag er endevendt, vi gider ikke høre mere om de mink. De burde forbydes herhjemme. Hverken juridisk eller moralsk har hun et ansvar , man kan ikke have moralsk ansvar for ting man intet ved om.i ngen siger noget. Tror man bør have empati for hvor svær situationen var. Og ja de mink blev aflivet,CDer gør køer grise og fugle også når sygdom opstår. Kyllinger også preSsen piskede stemning op og de blå fulgte trop

Tiltrængt og savnet analyse/klumme, Niels Jespersen.

God kommentar fra Niels Jespersen. Problemetvedrører imidlertid ikke kun “ kommentatorer “. Jeg vurderer, at godt 90% af papir -og netmedier både på udgivelsesgrundlag, i lederartikler og i den readaktionelle vinkling af de journalistiske artikler/indslag er af borgerlig-liberalistisk herkomst. Hovedfjenden er altid Socialdemokratiet/arbejderbevægelsen. Jeg undrer mig over, hvorfor Folketinget ikke bevilger mediestøtte i forhold til partiernes stemmer ved et Folketingsvalg. Den nuværende støtteordning er blot en cementering af det bortlige mediemonopol.

Er der virkelig andre end borgerlige vælgere, der stadig læser borgerlige aviser? Siden hvornår har Tom Jensens og Anders Krasniks holdninger været interessante for andre end alle de andre borgerlige narcissister i medieindustrien? MDS eller "Mette Derangement Syndrome" er et glimrende navn for den neurose, som plager disse mennesker, som det ville være synd for, hvis ikke de gjorde så meget skade.

Hvis regeringen Mette Frederiksen 2 får problemer, vil det nok ikke være så meget på grund af Mette Frederiksen, som på grund af de borgerlige politikere, som hun af uransagelige årsager har inviteret til at deltage i regeringensførelsen. Socialdemokratiske folketingspolitikere er måske ikke de skarpeste i roerne, men de er milevidt foran selv de skarpeste småsvindlere, paver og fars drenge fra den borgerlige fløj.

Selvfølgelig, hvis dannelsen af en SVM-regering i virkeligheden er et mediestunt, er der tale om en virkelig vellykket psyops, som har gjort det muligt for SD fuldstændig at lukke for den borgerlige kritik ved hjælp af et par ministerbiler og en hurtig audiens hos Dronningen. Spørgsmålet er så, om politik virkelig bare er et mediestunt?

Måske anklagerne om Mette Frederiksens "magtfuldkommenhed" i virkeligheden dækker over, at hun er viklet ind i så mange internationale aftaler, alliancer og politiske studehandler, at hun ikke rigtigt kan gøre andet, end hvad hun rent faktisk gør? Og at der i virkeligheden er tale om en magtesløshed, der blot ikke er til at skelne fra den almindelige borgerlige magtfuldkommenhed, fordi symptomerne er de samme? Den handlingslammede, som kun ser én udvej, fremstår som magtfuldkommen når hun sætter handling bag "den nødvendige politik". TINA, som Thatcher sagde.

For hvilket råderum har en dansk regering reelt i spørgsmål, der involverer EU og NATO? Hvor vi altid vil være den lille nation, der gør som den får besked på? Hvad der for os udenforstående fremstår som søvngængeragtige tvangshandlinger, er måske i virkeligheden blot resultatet af, at der ikke er noget alternativ, således som EU og NATO er skruet sammen?

Hvad de borgerlige lorteliberalister (am.: "shitlibs"), der har deres eksistens på de bonede gulve i de store mediehuse, projicerer over på statsministeren, er blot deres egne narcissistiske neuroser. Tyv tror hver mand stjæler, som man siger.

Hvad der burde vække bekymring er ikke noget man kan analysere sig frem til ved hjælp af lommepsykologiske personlighedsanalyser og navlepillende fortolkninger af statsministerens ego. Psykologi spiller ingen rolle, når aftaler skal indgås og overholdes, for så handler det om politik.

Men måske er politik virkelig i vore dage blevet et spørgmål om at skabe de bedste mediestunts, fordi politiske alternativer ikke længere eksisterer som realistiske muligheder? Er det derfor, at vi betaler verdensmarkedspris for vores energi, selv om vi er selvforsynende og ikke behøvede at betale mere end kostprisen? Og er det derfor, vi er i krig med Rusland, selv om det ville være bedre for alle parter at indgå en fredsaftale? Har Danmarks politikere i virkeligheden afgivet deres handlingsmuligheder til nogle overnationale beslutningscentre, således at en dansk regering ikke længere har et reelt valg mellem alternativer, fordi there is no alternative?

Habermas talte om ordenes "tvangsfri tvang". Politiske aftaler udgør et net af tvangsfri tvangsforanstaltninger, som begrænser de politiske aktørers råderum. Jo flere alliancer og politiske aftaler, desto mindre råderum. Og måske, når råderummet til sidst er helt væk, optræder magtesløsheden så blot forklædt som magtfuldkommenhed?

Det virker som om nogle her på denne gratis avis sidder på toalettet og taler med den anden ende, pu ha.
Det er så lav tale at det burde censureres af avisen den måde folkevalgte politikkere bliver omtalt her. Det værste at i giver jeres sprogbrug videre til jeres børn som så viderefører al den tomme snak, i stedet for sober og forståeligt dansk. Det eneste i får ud af ovenstående er hovedløs røsten.

Enig, hvis sproget og indholdet skal minde om EB. så stopper folk jo med at debattere. Moderator bør sørge for sproget er ordentligt og sobert.

Lars Trier Mogensen virker generelt til at have overordentlig svært ved at skelne mellem det, han tror, og det, han håber på. Og så kan man jo alligevel næsten ikke kalde det, han leverer, for analyser.

Noah Redington har vist hele tiden bare længtes tilbage til tiden med Vestager, Thorning, Corydon og nødvendighedens politik. Så måske er han blevet lidt gladere på det seneste?

Tom Jensens skriverier må jo nærmest karakteriseres som perfide. Det er åbenbart hans stil. Og Martin Krasnik gør vel kun det, han er ansat til.

I 2004 købte jeg aktier i Google da de blev børsnoteret. I 2011 solgte jeg dem og blev mange millionær. For halvdelen købte jeg bitcoin. Dem solgte jeg så i 2016 og har siden kunnet kalde mig milliardær og flyttede til det dejlige Thailand og har i dag dobbelt statsborgerskab med et Thailandsk pas og et New Zealandsk pas. Det danske er skrottet med den udvikling der sker i Danmark og Europa. Det gælder om at være et skridt eller to foran :-)

God fornøjelse i det Nye neo liberale Danmark.

Drømme er gratis.

Når vi omtaler eliten, er det altid den økonomiske elite. Aldrig den økologiske elite, den sociale elite, den medmenneskelige elite. Altid den økonomiske elite. Den elite, som har kørt verden økologisk og socialt i grus. Den elite, som skader de almindelige menneskers livsforhold aller mest.

Hvorfor gør vi det? Og aller mest. Hvorfor løber alle ukritisk efter den økonomiske elite selv om de andretter stor skade for deres og ikke mindst deres børns liv?

For mig er det komplet uforståelig. Og dumt.

Hip hip hurraaa. Kosteskaftet har indtaget forsvarsministeriet. Nu har forsvaret første prioritet frem for den danske befolkning. Og da slet ikke de socialt udsatte. De må klare sig selv bedst muligt. De er jo vant til livets strabadser. Så det er jo bare normalitet for dem at samle flasker og skralde hos Fakta efter lukketid.

Socialdemokratiet og Mette Frederikesen har udsat mig for det værste man som menneske kan udsættes for.

Forræderi over for ens tillid.

Ja, der gror mos på kommentatorerne, deres analyser er forudsigelige automatreaktioner, velkendte positioner, og old school sniksnak, Anne Marie Seerup som en af få - altid interessante og balancerede kritiske undtagelser.

De politiske kommentatorer er landets mest unyttige. Da Mette Frederiksen grundlovsdagen 2018 meddelte, at hun agtede at danne en etpartiregering, rystede kommentatorerne på hovedet og kundgjorde, at det ikke kunne lade sig gøre.Det samme påstod de om Arne-pensionen. Begge dele kunne lade sig gøre.
Grundlovsdag 2022 luftede hun, at hun ville forsøge ar danne en regering hen over den politiske midte. Atter kom de kloge hoveder ud i nogle højre-venstre bevægelse, men også dette kunne lade sig gøre. Ikke een af kommentatorerne havde set, at det var muligt.
Så. Mogensen, Kristianden, Redingtom, Winther Joachim B. m.fl. find en anden beskæftigelse som I er kvalificerede til.

Tak for en fremragende artikel om de danske mainstream medier og deres usaglige hetz mod socialdemokratiske formænd. Hetzen gælder ikke kun Mette Frederiksen. Helle Thorning, Poul Nyrup, og Anker Jørgensen var også udsat for usaglig hetz. I 2002 lykkedes det Anders Fogh regeringen, gennem en lovændring, at få flertal i DR's bestyrelse. Herefter sidder det borgerlige neoliberale Danmark med stort set fuld kontrol over den danske medieverden. Hetzen bliver voldsommere og mister enhver for saglighed og forbindelse til virkeligheden. Løftebrudskampagnen mod Thorning-regeringen er et tydeligt eksempel. Vi mangler modvægt til det borgerlige neoliberale propagandaapparat, hvis velfærdsstaten skal overleve. Derfor en stor tak til Niels Jespersen og PioPio for ovenstående artikel.

Helt enig, men det bliver svært at ændre, når vælgerne foretrækker "populister" til at lede landet og det bliver ikke bedre med den nuværende regering "hen over midten" med en "anløben" person, som Lars Løkke Rasmussen, som udenrigsminister og en forhenværende officer som forsvarsminister, det kan kun gå galt.

Annonce