Svensk støtte til dansk kamp mod EU-mindsteløn

Den svenske regering går, efter pres i det svenske parlament, med til at sende mindstelønsdirektiv til EU-domstolen. Et stærkt signal, mener dansk medlem af Europa-Parlamentet.
Marianne Vind, medlem af Europa-parlamentet (S)
Onsdag i denne uge meddelte beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), at Danmark har anlagt søgsmål ved EU-Domstolen om at få annulleret EU’s mindstelønsdirektiv.

Sverige har torsdag meldt ud, at de støtter den retssag.

Det sker efter at den svenske regering risikerede at få et flertal imod sig i rigsdagen, fordi både de svenske socialdemokrater og Sverigesdemokraterne støttede en retssag.

"Vi har nu modtaget den danske forelæggelse og har lavet en indledende analyse. Vores foreløbige vurdering er, at Sverige bør kunne tilslutte sig Danmarks retssag," skriver den svenske vicearbejdsmarkedsminister Paulina Brandberg i en kommentar til det svenske nyhedsbureau TT.

Et stærkt signal

Meldingen fra Sverige er gode nyheder, lyder det fra dansk medlem af Europa-Parlamentet.

"Jeg er meget glad for, at den svenske regering nu støtter Danmarks sag mod EU og mindstelønsdirektivet," lyder det fra medlem af Europa-Parlamentet, Marianne Vind (S) i en kommentar til Netavisen Pio.

"Sammen med svenskerne sender vi et stærkt signal til EU om at beskytte vores velfungerende, skandinaviske aftalemodeller."

"Lovgivning om løn hører ganske enkelt ikke hjemme i EU. Men det betyder ikke, at hele det europæiske samarbejde svækkes. Man kan gøre meget andet i EU for at styrke arbejdstagerrettigheder," siger Marianne Vind.

Kan tage to år

Beskæftigelsesministeriet kan sige præcist, hvornår EU-Domstolens dom kan forventes at foreligge, da det bl.a. afhænger af hvor mange lande som ender med at gå med i søgsmålet

Ministeriets umiddelbare vurdering er dog, at processen kan tage op til to år.

EU’s mindstelønsdirektiv blev endeligt vedtaget den 4. oktober 2022 og trådte i kraft den 14. november 2022.

Medlemslandene skal inden for to år implementere direktivet, også selvom der kører en retssag.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Løsningen er, at gøre ligesom Grønland, Færøerne, Island, Norge og Storbritannien.

De klarer sig fint uden EU.

Færøerne og Grønland klare sig kun fordi de får bliktilskud fra EU-landet, Danmark, Island har en særstatus p.g.a. fisk og Norge klare sig fordi de har en stor olieproduktion, men alle de nævnte lande har indordnet sig under EU når det gælder finanspolitikken og de samarbejde i stor udstrækning med EU.
Så stop "vrøvlet" at det vil gå Danmark bedre hvis de mælder sig ud af EU, se blot hvordan det går i England, her er Brexit vist ikke nogen "dans på roser" hvis man følge lidt med i hvad der sker med velfærden.

Der skulle stå -bloktilskud- fra EU-landet Danmark

Kære Bent Menck Andersen
Danmark kan sagtens give bloktilskud uden EU.

Du skriver at Færøerne og Grønland klare sig fint uden EU, men de kan ikke klare sig uden bloktilskud fra Danmark, og hvis Danmark følger Storbritanniens vej ud af EU ser det ikke godt ud for Dansk økonomi. Jeg vil nødig opleve samme nedtur i den Danske velfærd som de på tiden oplever i Storbritannien efter deres Brexit.
Og undlad venligst KÆRE foran mit navn, jeg er ikke din kære, tværtimod omgås jeg ikke med Racister.

Annonce