Politisk konge, der ville alt det "rigtige" for Danmark

Frederik 8. er en de danske monarker, som kun de færreste har et klart billede af. Ny stor biografi trækker den lidt glemte konge ind i Danmarkshistorien.
Foto: Historiske dage
Den 5. december 1955 var kong Frederik 9. og Dronning Ingrid til middagsselskab hos stats- og udenrigsminister H.C. Hansen. I selskabet deltog desuden blandt andre udenrigsministeriets direktør Niels Svenningsen, redaktøren af ’Social-Demokraten’ Peder Tabor, radiorådets formand Peder Nørgaard og Roskilde Højskoles forstander K.B. Andersen. Den socialdemokratiske arbejderbevægelse var stærkt repræsenteret ved middagen – og dertil kom Poul Reichardt, som havde spillet hovedrollen som DSU’er, frihedskæmper og kommunistbekæmper i den socialdemokratiske spillefilm ’Frihed forpligter’.

Det var højst usædvanligt at kongehuset bevægede sig så tæt på det partipolitiske liv

Middagsselskabet fik stor opmærksom i pressen. Det var højst usædvanligt at kongehuset bevægede sig så tæt på det partipolitiske liv. Faktisk skulle man 47 år tilbage i tiden, til Frederik 9.s farfars jyllandsrejse i 1908 for at se en lignende tilnærmelse mellem partipolitik og kongehus. Dengang havde Frederik 8. deltaget i en rejse der var tilrettelagt af regeringslederen, venstremanden J.C. Christensen for at pleje hans bagland. Turens højdepunkt var kongen og dronningens besøg i J.C. Christensens private hjem i Hee udenfor Ringkjøbing.

Tilsyneladende var forbrødringen mellem kongehus og parlament total. Få måneder senere ramte katastrofen. Justitsminister Alberti meldte sig for bedrageri af statskassen – og ledende venstrefolk – deriblandt J.C. Christensen – stod som anklagede i en rigsretssag. Kongen følte sig personligt bedraget. Kongehuset blev partipolitisk tilsmudset.

Kongehuset blev partipolitisk tilsmudset

Et politisk paradoks

”En politisk fortælling” er undertitlen på den nye bog om Frederik 8. Det afslører både paradokser og kontroverser. For egentlig er en monarks opgave i et konstitutionelt monarki at holde sig over partipolitik. Men politik er andet end netop partipolitik, og drejer sig også om dybe interessevaretagelser og grundlæggende etiske stillingtagender.

Frederik 8. var optaget af det hele. Han var med 43 års tronfølgertid Danmarkshistoriens næstlængstsiddende kronprins (kun overgået af den nuværende kronprins’ 48 år). Det er da også kronprinstiden der fylder mest Poul Smidts bog. Og der er da også nok at tage fat på. Mens Frederik 8. var kronprins, udspandt 1864-krigen, forfatningskampen (1800-tallets store, langstrakte politiske opgør) og Systemskiftet (indvarslingen af den moderne parlamentarisme) sig. Som kronprins var han tæt på begivenhederne – men oftest mere som iagttager en som deltager.

Poul Smidt gør sit for at punktere de spekulationer

I den historiske litteratur bliver Frederik 8. ofte omtalt som en slags forspildt politisk mulighed. Han var mere liberalt indstillet end sin far Christian 9., og der bliver ofte spekuleret i at forfatningskampen 1866-1901 kunne være løst langt tidligere og smidigere hvis der havde siddet end mindre konservativ monark på tronen. Poul Smidt gør sit for at punktere de spekulationer. Christian 9. og Frederik 8. så ganske vist forskelligt på mangt og meget, men begge var også bundet af en dyb overbevisning om at skulle gøre det rigtige for Danmark.

Dette ”rigtige” kunne nemt støde sammen med parlamentarismens realiteter – også for Frederik 8. der i modsætning til sin far havde en dybere forståelse af parlamentarismens betydning. Men der var også et andet element af politik tilstede, nemlig dynastiets politik.

At sikre dynastiet

Huset Glücksborg kom på tronen i 1863, og var dermed et ungt kongehus som, med rette, var bekymret for forankringen. Ingen var i tvivl om huset Glücksborgs fyrstelige adkomst – men arveretten til Danmark var snørklet, og andre fyrsteslægter havde også stærke krav. Derfor hørte det til den politiske interessevaretagelse at sikre Glücksborg som dynasti.

I den forbindelse var det en succes for Frederik 8. at han blev gift med den svenske prinsesse Lovisa – og ikke mindst at hans yngre søn Carl kunne bestige den norske trone som Haakon VII. Én af de oversete sider af Frederik 8. er hans smag for pomp og pragt. Da han tiltrådte som konge fik formaliteterne et vældigt opsving med alt hvad der hørte til af kareter, liberi, ordener og symbolik.

Poul Smidt folder flot samtidens beskrivelse af Frederik 8. ud

Poul Smidt folder flot samtidens beskrivelse af Frederik 8. ud – ikke mindst gennem avisernes beskrivelse. Det er en velskrevet, interessant og rørende fortælling. Ikke mindst fordi Frederik 8.s kongegerning blev så kort. Kun seks år efter tronbestigelsen døde han efter et ildebefindende under en gåtur i Hamburg. Omstændigheder der siden da har pirret fantasien. Poul Smidt har med denne udgivelse gjort en kæmpeindsats for at Frederik 8. ikke i fremtiden først og fremmest huskes for sin død.

Poul Smidt – ’FREDY – En biografi om Frederik 8. – Klemt kronprins – glemt konge – En politisk fortælling’. Gyldendal 2020, 496 sider, 349,95 kr.

Martin E.O. Grunz er historisk konsulent og politisk rådgiver for Socialdemokratiet.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Bogen Fredy er en ordentlig moppedreng på godt 500 sider. Hvor er det positivt, at nogen bruger tid på at sætte et mere nuanceret billede op af en af vore konger, som på denne måde får sin synlige plads i historiebøgerne.

Frederik den 8. nåede kun at være konge i ganske få år. Det skyldes ikke mindst, at han levede i skyggen af sin far - og først da han selv nåede bedstefar-alderen blev det hans tur.
Bogen er velskrevet med orden og akkuratesse og en god portion vid. Og sine steder har den nærmest samme elementer som en god krimi - omend det langt fra er en krimi, men en veldrejet fortælling begået af Poul Smidt.

Bogen er absolut værd at erhverve og ikke mindst at læse.

Annonce