Store bededag: Nu skal der gydes olie på vandene

Finansministeren indkalder nu Folketingets partier til møde om kommende forhandlinger om forsvarsforlig - hans opgave bliver at ‘damme den’
Foto: Morten Fauerby/Finansministeriet
Nicolai Wammen, finansminister
SVM-regeringen er på vej ned ad træet i spørgsmålet om forhandlinger om et kommende forsvarsforlig.

Fredag i sidste uge sagde forsvarsminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), at det var en forudsætning for at deltage i forhandlinger om et nyt forsvarsforlig, at partierne forinden accepterede, at Store Bededag fremover bliver en arbejdsdag. En manøvre SVM-regeringen mener at kunne hente tre milliarder kroner hjem på. Og i øvrigt øge arbejdsudbuddet med 8.500.

Det har de ni partier i oppositionen betegnet som revolverpolitik - og partierne har i enighed afvist Ellemanns ultimatum. Samtidig har de ni partier - fra Enhedslisten til Nye Borgerlige - i fællesskab fremlagt et forslag til alternativ finansiering.

Torsdag aften ved afslutningen på en maratondebat om statsministerens redegørelse om SVM-regeringens politik rakte statsminister Mette Frederiksen (S) hånden frem til oppositionen, og indbød alle partier, der er interesserede i at deltage i forhandlinger om det kommende forsvarsforlig, til et møde med finansminister, Nicolai Wammen (S):

nu går der så drøftelser i gang ovre hos finansministeren

“Det er rigtig positivt, at Folketingets partier også kommer med nogle forslag til finansiering, og nu går der så drøftelser i gang ovre hos finansministeren,” sagde Frederiksen til Ritzau ifølge TV 2.

Skal få sagen tilbage på sporet 

Statsministeren uddybede, at “finansministeren går nu i gang med nogle drøftelser med Folketingets partier”. Og at man måtte spørge finansministeren om, hvordan det forløb mere præcis ville blive tilrettelagt.

Pt. har Finansministeriet ikke over for Netavisen Pio kunnet oplyse nærmere om, hvad der skal foregå på et sådant møde. Det står heller ikke pt. klart, hvem den nærmere deltagerkreds er.

Men det står nogenlunde klart, at Wammens opgave især bliver at gyde olie på vandene. At ‘damme den’, så at sige. Det er nu tidligere formand for Folketinget, Henrik Dam Kristensen (S), der lægger navn til et Christiansborg-udtryk for, at rolig tale og besindige ord kan løsne op på en ellers højspændt sag.

At ‘damme den’, så at sige

Store Bededag bliver afskaffet

Nicolai Wammens rolle i sagen betyder dog ikke, at SVM-regeringen har droppet at afskaffe Store Bededag som en fridag.

Statsminister Mette Frederiksen understreger således sent torsdag aften, at SVM-regeringen, der sidder på flertallet, har tænkt sig at afskaffe Store Bededag som fridag. Uanset hvad andre partiet mener om den sag.

Det sker for at skaffe finansiering “af det øgede behov” på forsvars- og sikkerhedsområdet”.

Statsministeren understreger, at regeringen tager positivt imod de forslag til finansiering af et fremrykket, styrket dansk forsvar, som oppositionen har fremlagt.

P1-programmet Slotsholmen har torsdag forsøgt at rekonstruere forløbet, der fredag i sidste uge førte til, at forsvarsminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), stillede med et ultimatum allerede før forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig var skudt i gang.

Rekonstruktionen afdækker, at det tilsyneladende var Ellemann, der på egen hånd opstillede det ultimatum, der har fået oppositionen op i det røde felt.

Udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), og finansminister, Nicolai Wammen, (S) deltog ganske vist i det indledende møde, men da Ellemann-ordene faldt befandt både Løkke og Wammen sig i periferien af mødet og overhørte tilsyneladende ikke ordvekslingen.

Ud på aftenen gentog Ellemann sit ultimatum over for Ritzau

Ud på aftenen gentog Ellemann sit ultimatum over for Ritzau - og straks efter var SF, De Konservative og andre partier i oppositionen helt oppe i det røde felt.

Wammen indkalder samtlige partier

Finansminister Nicolai Wammen (S) oplyser fredag, at han indkalder samtlige partiledere til forhandlinger i Finansministeriet. De Radikale, SF og Liberal Alliance er indkaldt som de første og skal altså mødes med finansministeren fredag. De Konservative er indkaldt mandag, DF onsdag, mens Enhedslisten og Danmarksdemokraterne møder op i finansen torsdag.

Nicolai Wammen siger i et mailsvar til Netavisen Pio, at han i al stilfærdighed vil drikke en kop kaffe med partilederne:

Dér vil vi i al stilfærdighed nu drikke en kop kaffe med dem alle sammen og lytte

Vi starter i dag drøftelser med alle Folketingets partier om, hvordan vi kan styrke dansk forsvar og sikkerhed, og den økonomiske ramme, der skal være for det. Dér vil vi i al stilfærdighed nu drikke en kop kaffe med dem alle sammen og lytte til deres synspunkter og få afklaret, hvem er med på at investere i dansk forsvar og sikkerhed i det omfang, der er behov for.”

Også økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) deltager i de indledende drøftelser med partierne om et nyt forsvarsforlig.

Opdateret kl. 14.50 med finansministerens kommentarer

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Hans opgave er vel bare at lyve, for at Blå-mette🤢🤢🤢kan få skubbet flere midler over til den amerikanske våbenindustri fra DANSK velfærd.🤢🤢🤢🤣🤣🤣🤣

Regeringen har dummet sig
At udstede et sådant ultimatum kan i bedste fald kaldes en rookiefejl.
"Jeg er minister og nu skal jeg sat.. vise dem, hvem der kører dét hér løb."
Ellemann har lavet en Samuelsen - endda EFTER at have fået sig et stk ministerautomobil.

Mon den her regering har samme spindoktorer som rockergrupperne?

Arh, rockerbandernes kommunikationsstrategi plejer da at være klogere end det.

Mon ikke Wammen får styr på den sag, og de partier der er med i det nationale kompromis finder ud af det med regeringen. Ellemann kom til at dumme sig, men han skal jo også lære det. Vi vil alt mulig som koster, og der kun den samme kasse, hvis der skal nye penge til, skal der tænkes nyt, oppositionens forslag var jo gamle penge, en omprioritering, regeringens forslag er nye penge, men man kan da også bare sætte skatten op, som Ø siger. Så skal I rigtig høre folk hyle.

Man behøver ikke at hæve skatten, man kan bare undlade at give skattelettelser for 5 milliarder når der mangler penge i "kassen". Men en så enkel løsning er vel ikke muligt at blive enig om med den sammensætning af en såkaldt regering "hen over midten", og slet ikke med en anløben person som Lars Løkke Rasmussen som deltager. Jeg forstår ikke hvorfor socialdemokratiet var så ivrig efter at danne regering med de to borgerlige partier som til dato mest har stået for at forringe velfærden for dem så har mindst for at give skattelettelser til de bedre stillet, som vi ser nu med topskattelettelser (som også gavner folketingsmedlemmerne og regeringen med en skattelettelse på ca. kr. 8.000,00). For at de rigeste i vort samfund skal komme helskindet gennem inflationen og ekstraudgifter til den grønne omstilling, sænker man arveafgiften fra 15% til 10%, jo det er dejligt at være rig, når man har "venner" i regeringen, så behøver man ikke at ændre levevaner, selv i en krisetid, der er stadig råd til udenlandsrejser for at stå på ski eller nyde solen.
Lur mig om ikke Mette Frederiksen stopper som formand i partiet efter næste valg, når hun ikke længere kan fortsætte som statsminister fordi socialdemokratiet må forvente en stor tilbagegang efter den "snublende" start på den nye regering. Hun har nok et nyt job i sigte.

Bent, jeg er også alvorligt bange for at magten er steget Mette F. til hovedet.
At opfatte sine egne vælgere som naive stemmekvæg er tåbeligt.
Min socialdemokratiske respekt for hende er i hvert fald tæt på nul.

Der skal 8 års ministertid til at opnå den maksimale livsvarige ministerpension.

3,5 år under Thorning, Og 3,5 år indtil november 2022. Der er ikke langt igen til de 8 år.

Eller man kan lade være med at sætte skatten NED for de rige. Om det er nye eller gamle penge man bruger til det, må Helle svare på.
I øvrigt må Ellemann være lidt langsomt opfattende. Han har jo været minister før, så hvad er det han endnu ikke har lært ?

Med en flertalsregering behøver Mette ikke at blive stillet for en rigsret. Hun står heller ikke alene når Covid-19-historien revner, og den første sprække viste sig d. 15 januar 2023 i Berlingske:
"For blot et år siden levede Anette Friedrichsen et aktivt liv som eliteroer, men i dag er hendes vejrtrækning og puls udfordret ved dagens mest simple gøremål. Det skyldes den covid-19-vaccine, som rigtig mange danskere har modtaget."
Vi har jo også en overdødelighed for tiden, se
https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsovervaagning/d...
Men det skyldes selvfølgelig ikke vaccinerne!!!

Gunnar, Til din orientering. Det er ikke vaccinen der er problemet. Alle der har sat sig ind i sagerne ved, at det er det forhøjede CO2 i atmosfæren, der gør månelyset farligt for mennesker, når de opholder sig ude om natten. derfor kan man nu købe nattøj fremstillet af blytråde, hvis man skulle være så uheldig at sove i måneskin.

Hvor er du dog klog, Hans.
Jeg har begravet mig i Fleece-sengetøj. Men blytråde er vist deværre ikke en del af sengetøjet. Pokkers!

Det er klogt og lade Nicolai Wannen tale med "de andre" partier.. 🚩 .
. Lyve det tror jeg ikke forandring tager tid&samtale &lytning fra Alle parter... Samt tålmodighed .
"Mudderkast"&grim tone er unødvendigt. ⭕️ god weekend 🙂

Det er klogt og lade Nicolai Wammen tale med "de andre" partier.. 🚩 .
. Lyve det tror jeg ikke forandring tager tid&samtale &lytning fra Alle parter... Samt tålmodighed .
"Mudderkast"&grim tone er unødvendigt. ⭕️ god weekend 🙂

Jeg sidder tilbage med et følelse af, at Socialdemokratiet ikke længere er mit parti, ikke længere et parti for os der går på arbejde hver dag. Javel vore levestandard er steget gennem mit liv, men det er arbejdstempoet også - og det i voldsom høj grad. Nu skal det så stige endnu mere i det offentlige, for at Socialdemokratiet kan give skattelettelser til de rigeste! Ja, sådan ser det ud fra min stol. Fjernelsen af Store bededag betyder 4000 færre offentlige ansatte. Altså færre end nu, hvor arbejdspresset allerede er så stort at folk flygter fra den offentlige sektor, for at kunne holde til et helt arbejdsliv. Da jeg for efterhånden mange år siden begyndte, at arbejde i det offentlige var det for at gøre en forskel. Ja, og samtidig tjene en anstændig løn. Måske lidt mindre end jeg kunne tjene i det private, men okay til at leve af.
NU har vi en Socialdemokratisk regering, der glad og gerne nedgører den offentlige sektor, lønningerne halter meget efter det private arbejdsmarked, men tempoet er højt, også ofte for højt.
Nu skal tempoet så sættes op igen, for at de rigeste kan få skattelettelser :-(.
Hvornår mister vi den næste fridag for at glæde de rigeste?
Den danske model lukkes ned af den parti, der skulle står værn om den!
Hvornår skal vi starte helt forfra med at opbygge arbejdernes rettigheder?
Håber ikke vi skal have et nyt slag på Fælleden, nu med A som den store fjende.

Annonce