Fagbevægelsen kalder til demo: ”Vi vil ikke finde os i deres tyveri af vores fridag”

Søndag den 5. februar inviterer fagbevægelsen til demonstration for bevarelse af Store Bededag som fridag.
Foto: Villads Pelle
Bygningsarbejdere støtter 12. januar 2023 3F's forhandlere på vej til opstart af overenskomstforhandlinger i Dansk Industri.
En lang række fagforbund og Fagbevægelsens Hovedorganisation inviterer nu til demonstration for bevarelse af Store Bededag som fridag.

Demonstrationen vil foregå på Christiansborg Slotsplads søndag den 5. februar kl. 14 til 16.

”Vi vil ikke finde os i deres tyveri af vores fridag, mens man også fjerner kompensation for de lønmodtagere, der arbejder på Store Bededag. Og vi vil slet ikke finde os i, at de blander sig i vores arbejdstid og angriber den danske aftalemodel,” siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Demonstrationen bliver den foreløbige kulmination på den massive kritik, SVM-regeringen har fået fra både venner og fjender, siden den fremsatte lovforslaget i sidste uge.

Fagbevægelsen er tydeligvis ikke alene om at være inderligt imod det her forslag

”Fagbevægelsen er tydeligvis ikke alene om at være inderligt imod det her forslag. Mange andre har været kritiske over forløbet og ønsker at bevare store bededag, og dem vil vi gerne invitere med i denne markering,” siger Lizette Risgaard.

For FH-formanden handler det også om at stå vagt om den danske model, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der aftaler løn- og arbejdsvilkår for lønmodtagerne gennem forhandlinger.  

“Hvis vi må dukke op foran deres arbejdsplads for at overbevise dem om, at vi ikke vil finde os i det, så må vi gøre det. Jeg tager varmt tøj på og glæder mig til at demonstrere sammen med alle de danskere, der vil stå vagt om deres frihed og den danske aftalemodel,” siger Lizette Risgaard.

Lizette: Alle er velkomne

Bag demonstrationen står en samlet fagbevægelse. Lizette Risgaard understreger, at der ikke er tale om nogen lukket fest:

”Uanset hvem du er, hvad du laver, hvem du stemmer på, hvor du bor i landet, så er den her markering for alle. Store Bededag er alle danskeres helligdag, og det her er en lejlighed til at samles på tværs af alle de sædvanlige skel. At samles som borgere i Danmark, der godt kan lide at arbejde, men som så sandelig også godt kan lide at holde fri.”

Der vil blive arrangeret bustransport fra hele landet til demonstrationen

Der vil blive arrangeret bustransport fra hele landet til demonstrationen. Mere information om demonstrationen vil løbende blive offentliggjort på fho.dk og via sociale medier.

Fagbevægelsen vil i de næste dage række ud til andre organisationer og grupper, som har blandet sig i debatten, for at høre, om de ønsker at være med eller bakke op om den konkrete dag.

Mere end 300.000 danskere har allerede udtrykt deres utilfredshed med SVM-regeringens plan om at afskaffe Store Bededag som fridag påwww.bevarstorebededag.dk.

De står bag demonstrationen

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

3F – Fagligt Fælles Forbund

HK Danmark

FOA

Dansk Metal

Dansk Sygeplejeråd

Danmarks Lærerforening

BUPL

Finansforbundet

Socialpædagogerne

Dansk El-forbund

Teknisk Landsforbund

Fødevareforbundet NNF

Serviceforbundet

Dansk Socialrådgiverforening

Politiforbundet

Blik- og Rørarbejderforbundet

Forsikringsforbundet

Uddannelsesforbundet

Kost og Ernæringsforbundet

Malerforbundet

Farmakonomforeningen

Hærens Konstabel- og Korporalforening

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

I må jo alle spænde livremmen ind.....

I modsætning til BLÅ-mettes personlige rådgivere, der får 100.000 kr. +++. i løntillæg.

Tag venligst ødelæggelse af seniorpension og seniorjob med i demonstrationen. Fysisk og psykisk nedslidte ældre mennesker, som har arbejdet hele livet og betalt skat, skal ikke betale regningen for Forsvaret.

Hvis det lykkes Mette at stække Fagbevægelsen

har de tabt kampen.

Det må ikke lykkes.

Ellers vil der komme flere overgreb på Arbejderklassen.

Mette skal sættes på plads en gang for alle

Der er altså rigtig mange mennesker som ikke er enige med Lizette Riisgård, men dem går aviserne ikke til. Den Helligdag har eksisteret i mange år og er ikke en fagforenings tilkæmpet rettighed, kan forstå kirken råber op, men havde regeringen taget fagforeningerne med i treparts forhandlinger for inden, havde piben fået en anden lyd.
Mon ikke de også finder løsning her. Nogen gange får jeg ondt i ørerne af al det råberi

Det er jo regeringen der har båret sig "kluntet ad" med først at uddele skattelettelser for 5 milliarder til de bedre stillet og så efterfølgende at ville sløjfe en "fridag" for at skaffe 3,2 milliarder til at finansiere noget af skattelettelserne.
Drop skattelettelserne og hæv om nødvendig skatterne, hvis Danmark virkelig er i en så alvorlig krise som de melder ud, de har jo flertal til det og de er jo ikke bange for at vedtage lovgivning der afskaffer store bededag, selv om det møder stor modstand, hvorfor så tøve med at hæve skatterne? De kunne jo bare oplyse befolkningen hvad de ekstra penge skal gå til at finansiere og hvorfor det er nødvendigt.

Helle, til din orientering er St. Bededag en FRIDAG.
Og det kan da godt være at du og nogle flere er ligeglade med at fridagen afskaffes, Men det står nok klart for de fleste at der ER flertal imod at afskaffe fridagen, blandt dem det går ud over.

Jeg synes det er en lille pris og betale, men man kan jo hæve skatterne i stedet, man kunne bare lade stå til, men det gør en ansvarlig regering ikke, det er nye penge ikke om justering af gamle penge som oppositionen foreslår. Og at droppe skattelettelser i bund og top, gerne for mig , men igen, man ville ikke i sin tid arbejde bare 12 minutter mere om dagen, pensionsalderen vil vi ej heller have sat op, hvad vil vi, pengene skal skaffes.??

Helle, jeg bryder mig heller ikke det mindste om, at vi er havnet i denne situation, og jeg ville ønske, det ikke var sådan. Men det ER altså regeringen, der har skudt sig selv i foden. Med stor præcision endda.

Det er et fagforeningsanliggende i og med at dagen er nævnt i overenskomsterne som en fridag og at man får tillæg og erstatningsfridag hvis man er på arbejde den dag.
Der ud over, så ligner det ikke noget at regeringen kommer som en tyv om natten og vil stjæle en fridag fra det arnejdende folk, og da slet ikke samtidig med at de giver skattelettelser til de højtlønnede.
Det er arrogance ud over alle grænser.

Nu har der gennem årtier været sparet på bl.a. forsvarsudgifterne, og så er der samtidigt givet skattelettelser og afgiftssænkninger, som især er kommet de mere velhavende til gode. Uligheden er vokset. Man har igen planer om at give skattelettelser og øvre middelklasse og op får ekstra omkring 10.000 kr. om året, udover skattelettelser, som alle lønmodtagere vil få. Uligheden vil vokse yderligere.
Vi har ikke opfyldt 2% NATO kravet i mange år, det var jo et af argumenterne USA's tidligere præsident benyttede, da han var ved splitte alliancen. Måske har det givet Putin blod på tanden?
Alle skal nu bidrage ved at man fjerner en helligdag og dermed en fridag. Hvis ikke det er et lovindgreb, som griber ind i overenskomsterne, forstår jeg ikke.
I overenskomsterne har man bl.a. tilkæmpet sig 6. ferieuge, den er man da ikke kommet gratis til.
Nu vil regeringen så ved lovindgreb afskaffe en helligdag. Det er da en begyndende udhuling af 6. ferieuge.
Det næste bliver vel Kristi Himmelfartsdag, 2. påskedag osv. Så helligdage er en del af pakken i overenskomsterne!!!
For statsansatte sørgede Corydon i såkaldte OK13 for, at juleaftensdag, nytårsaftensdag, grundlovsdag og for nogle 1. maj blev fulde arbejdsdage, hvor der skal klokkes 7,4 timer.
Hvordan føler bl.a. butiksansatte monstro? De mister en af deres få fridage(de har så trods alt juleaftensdag)? Ikke en gang søndag er jo en arbejdsfri dag.

Just: du er en mester ud i konspirationsteorier, hvordan kan en afskaffelse af Store Bededag, være begyndelsen til afskaffelse af den 6. ferieuge ?
Lad os nu holde os til sandheden og det vi ved noget om, så vil alting være nemmere, og holde debatten på et fornuftigt plan, uden for meget jammer og ævl.

Jeg skriver så vidt jeg kan lige kan se, IKKE at det er afskaffelse af 6. ferieuge, men at det er en udhuling!
Mht. konspirationsteorier er den eneste jeg lige er i nærheden af vel den om Putin.
Afskaffelse af helligdag er da kun starten, når der først er åbnet for posen, hvem skal så stoppe, at der tages mere ud af posen, når der igen opstår et behov?
Mister vi en fridag eller ikke????

Helle -jeg er meget enig.❗️.🚩
Præcis .lad os få en ordentlig tone .og skabe tålmodighed for forandring...
God weekend 😉

Hanne Thomasen, er du medlem af Moderaterne? Tålmodighed for forandring, som kun har til formål at liberalisere det danske samfund og stække lønmodtagerne 🤷‍♂️🤷‍♂️🤷‍♂️. Det "Moderne" Danmark snydt ud af næsen på Den-Lille-Svindler 😉😉😉

Det er konflikt som regeringen ønsker og som fagforeningen ikke kan undgå, for medlemmerne kommer til at stemme nej til en overenskomst, der koster en fridag, så enten får man en anden fridag eller også får vi en strejke der vil blive meget lang.

Vi får ingen lang strejke, vi får i værste fald et mæglingsforslag der ophæves til lov, og så er den “ged” barberet.

HELT VILDT !!!!!

83 % siger nej til at fjerne Store Bededag. Viser ny måling.

Hvornår gå det op for Mette, at det er en total TABERSAG

Det er en flertals regering. Så de kan gøre hvad de vil. Og det er lige præcis meningen med denne her regering hen over midten. Den skal rydde de sidste rester af velfærdsstaten Danmark af vejen for endeligt at bane vejen for velfærdssamfundet. Forskellen er en SKATTE finansieret velfærdsmodel og en selv betalt velfærdsmodel i et samfund bestående af et A, B og C hold, hvor A holdet bare ejer og nyder livet, B holdet som holder det hele i gang og søger for der skovles penge op til A holdet, og så C holdet som står for hele det hårde arbejde og lever i en økonomisk fastlåst situation i relativ fattigdom og bare skal knogle for A og B holdet til døden indtræder. Den "moderne" kapitalistiske samfundsmodel, hvor en hver kun står sig selv nærmest.

Når missionen er udført kan SVM regeringen igen lægges i skrotposen. Den har gjort sit arbejde. Velfærdsstaten er væk. Og er den først væk, så kommer den ALDRIG tilbage. Det samme vil gøre sig gældende for den danske model, som kun lønmodtagerne vinder på. Den liberale påstand om frihed og det frie valg kommer kun til A holdet og toppen af B holdet. Resten kan godt glemme det i velfærdssamfundet. Deres frihed og valgmulighed bliver fuldstændig begravet med ødelæggelsen af velfærdsstaten, som repræsentere den eneste frihed de mennesker nogen sinde har haft. At blide den nedre del af B holdet og C holdet ind de får frihed og det frie valg fremadrettet er en direkte løgn og bedrag.

UFATTELIG FLOT

400.000 har nu skrevet under, der mangler lige et par stykker

Her har du den danske regering de næste 24 år frem. Først får Mette 4 år på statsministerkontoret, så får Jacob 4 år på statsministerkontoret, så Mette 4 år. så Jacob 4 år, Mette, Jacob, Mette, Jacob, Mette, Jacob og igen Mette og så Jacob. Og så er det tid til pension. Og Den-Lille-Svindler er tilfreds så længe han kan få lov til at manipulerer fra sidelinjen og rejse verden rundt på første klasse som udenrigsminister og dirigerer verden på skatteydernes regning.

Ja. Det skulle vist være det hele.

Annonce