Debat: Vi bliver nødt til at tale om den stigende ulighed der truer vores samfund

2/3 af al ny velstand skabt siden 2020 er tilfaldet den rigeste ene procent af verdens befolkning. Det er uretfærdigt og kræver politisk handling, skriver europaparlamentsmedlem Niels Fuglsang.
Europaparlamentsmedlem Niels Fuglsang (S) står bag ny podcastserie om Socialdemokratiets tilstand i Europa.
Vi lever i krisernes tid. Netop som vi blev fri af corona-pandemiens klør, angreb Rusland på brutal vis Ukraine. Siden har vi oplevet energi- og forsyningskrise og i kølvandet heraf en galoperende inflation.

Som bagtæppe for det hele er klimakrisen. Vores tids største udfordring, som alvorligt truer med fundamentalt at ændre kloden, som vi kender den i dag.

Vi har længe ført krisepolitik og kommer også til det fremadrettet. Men mens kriserne raser, har uligheden nået nye højder, og det bliver vi simpelthen nødt til at tale om.

Global ulighed stiger

En ny rapport fra udviklingsorganisationen Oxfam slår fast, at den globale ulighed siden 2020 er gået markant opad.

For første gang i 25 år er også fattigdommen på verdensplan steget, mens de absolut rigeste kun er blevet rigere.

Faktisk fremgår det, at to tredjedele af al ny velstand skabt siden 2020 er tilfaldet den rigeste ene procent af verdens befolkning.

De her tal viser tydeligt, at ordsproget ”når det regner på præsten, drypper det på degnen” ikke har hold i virkeligheden.

En af de vigtigste kampe overhovedet

Som medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, ser jeg kampen mod ulighed som en af de vigtigste overhovedet.

Jeg har desværre alt for ofte set, hvordan kriser og katastrofer rammer skævt.

Almindelige mennesker mærker konsekvenserne, mens de allerrigeste blive rigere.

Vi så det under finanskrisen, hvor millioner af almindelige lønmodtagere måtte gå fra hus og hjem.

Vi ser det med klimakrisen, hvor fattige lande, særligt i Afrika, oplever deres lokalområder blive ubeboelige.

Tilsyneladende ser vi det nu også med de kriser, vi gennemlever netop nu. Almindelige mennesker mærker konsekvenserne, mens de allerrigeste blive rigere.

Det er uretfærdigt og kræver politisk handling.

Skattely og ulighed hænger sammen

En af de dagsordener, jeg selv arbejder tæt med, er bekæmpelse af skattely.

Det er et kendt fænomen, at ikke kun multinationale virksomheder, men også den rigeste ene procent flytter deres formuer rundt mellem forskellige lande, for at undgå at betale skat.

Nogle benytter ulovlige metoder, hvor de gemmer formuer på eksotiske øer, mens andre benytter højtbetalte rådgivere til at finde huller i lovgivningen.

Usund konkurrence om lav skat

Et af problemerne med skattely er, at det har skabt et ræs mod bunden.

Hvis rige mennesker og store virksomheder kan flytte deres formuer fra et land til et andet for betale mindre skat, bliver skatteprocenten pludselig et konkurrenceparameter.

På den måde har vi på verdensplan været vidne til, hvordan skatterne for formue, profit og høje indkomster kun har bevæget sig i en retning - nemlig nedad.

Hvis der kommer for stor forskel mellem rig og fattig så mister vi det fælles fodslag, solidariteten, og vi mister hinanden.

Skatteræset mod bunden har den konsekvens, at de rigeste bliver rigere, mens middelklassen må betale en stadig større del af den fælles regning.

Det er uholdbart, og må være en af vor tids udfordringer at løse. Særligt fordi det truer sammenhængskraften i vores samfund.

Hvis der kommer for stor forskel mellem rig og fattig så mister vi det fælles fodslag, solidariteten, og vi mister hinanden.

Fælles minimumsskat i hele EU

Heldigvis sker der også gode ting netop nu.

I EU blev vi kort før jul enige om en minimumsselskabsskat for virksomheder i EU.

På den måde sættes der en bund under, hvor lavt EU’s medlemslande kan dumpe selskabsskatten.

For mig at se, er det en rigtig god vej at gå, og noget der bør udbredes til andre skatteområder, der vedrører bekæmpelsen af skattely.

Medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

SÅ TRO VI OGSÅ PÅ DEN MED STORKEN

Som vi siger i Jylland.

S har kun øget uligheden.

De rige børn skal også have kæle dyr, og det er ikke hamster.

Det er heste til millioner.

Arve afgiften, som Mette vil sænke, give LEGO ekstra 12 milliarder.

Jeg var lige ved at sige, at her har vi den “yderste venstrefløj” i socialdemokratisk udgave. Men så nåede vi frem til, at det slet ikke var de fattigste i under- og arbejderklassen, han var optaget af.
Nej, det var middelklassen - og formentlig den øverste middelklasse? - han ville give sin støtte.

Hvad havde folk forventet???

De har stemt på den mest ulækre højreorienteret person side Fogh... Mette fra nordjylland, der bare er ude på, at ødelægge vores velfærdssamfund! 🤢🤢🤢🤢

Annonce