Ekstra skat på energiselskaber: 1,2 milliarder retur til forbrugerne

Skatteminister ærgrer sig over, at det ikke er lykkedes at finde en model, der beskatter mellemhandlerne - venstrefløjen raser: “Skandale”
Foto: Skatteministeriet
Jeppe Bruus (S), skatteminister
Danske energiselskaber står til at skulle aflevere 1,2 milliarder kroner af deres ekstraordinært store indtjening til statskassen. SVM-regeringen vil nu føre disse penge tilbage til forbrugerne.

Det oplyser skatteminister Jeppe Bruus (S).

De penge vil vi føre tilbage til forbrugerne

“Samlet set vil der i 2023 være et provenu på 1,2 milliarder kroner. De penge vil vi føre tilbage til forbrugerne i forbindelse med de forestående forhandlinger om inflationshjælp,” siger Jeppe Bruus til Finans.

EU besluttede tilbage i efteråret 2022, at der skulle indføres en regulering af energiselskabernes ekstraordinære store indtjening på grund af de voldsomme prisstigninger.

EU-forordningen skulle egentlig have været omsat til nationale reguleringer 1. december, men på grund af de langstrakte forhandlinger om en bred regering er det danske udspil først klar nu.

Udspillet består dels af et solidaritetsbidrag på olie- og gasvirksomheder - altså fossile energiselskaber. Selskaberne skal betale 33 procent ekstra i skat af en del af deres overskud i 2023.

Solidaritetsbidraget ventes at indbringe 800 millioner kroner.

Den anden del af udspillet fastlægger et indtægtsloft, der indføres på strøm fra primært vedvarende energikilder i perioden 1. december 2022 til 30. juni 2023.

Loftet ventes at indbringe andre 400 millioner kroner.

Tilsammen ventes de to tiltag altså at indbringe 1,2 milliarder kroner til statskassen. Penge, som regeringen vil sende videre til forbrugerne som led i en kommende inflationspakke.

kunne løbe op i mindst ti milliarder kroner

I efteråret forlød det, at den kommende regulering af energiselskabernes indtjening kunne løbe op i mindst ti milliarder kroner. På den baggrund erkender Jeppe Bruus over for Finans, at der “er et stykke vej til de tal, der florerede i efteråret”.

SF: “Falliterklæring”

Skatteminister Jeppe Bruus ærgrer sig over, at det ikke er lykkedes at lave en model for beskatning af mellemhandlerne på energimarkedet - selv om netop mellemhandlerne tjener og har tjent styrtende på de høje energipriser:

“Sidste år oplevede vi, at markedet ikke fungerede. Der var enormt store udsving i priserne, og der var mange historier om mellemhandlere i forskellige afskygninger, der scorede endog meget pæne profitter,” siger Jeppe Bruus til Finans.

SF’s finansordfører, Lisbeth Bech-Nielsen, betegner det over for Finans som en falliterklæring, at mellemhandlerne ikke beskattes ekstra. Ifølge hende er det nemlig tydeligt, at mellemhandlerne har haft snablen dybt nede i forbrugernes lommer.

EL: Skandale

Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, betegner SVM-regeringens beskatningsudspil som en regulær skandale:

“Det her er et kæmpe svigt af borgerne. Formålet med EU-aftalen var, at de selskaber der har spundet guld på energikrisen, skulle betale nogle af de penge tilbage til borgerne, som har betalt en overpris for el og varme. Men med regeringens forslag vil de fleste af de penge nu blive i lommerne på energiselskaberne. Det er faktisk en skandale,” siger Dragsted ifølge en pressemeddelelse.

Dragsted mener ikke, at skatteministeren og SVM-regeringen har levet op til den aftale, der er aftalt med et bredt flertal af partier i Folketinget:

Et bredt flertal i Folketinget har sagt, at vi skal omfatte mellemhandlerne

“Et bredt flertal i Folketinget har sagt, at vi skal omfatte mellemhandlerne. De har trukket milliarder op af borgernes lommer, men nu vil regeringen undtage dem fra indtægtsloftet,” siger Pelle Dragsted og fortsætter: 

“Det er uforståeligt. Når det gælder olie- og gasselskaberne, vil regeringen lade dem slippe med at betale det såkaldte solidaritetsbidrag i 2023, selvom det også kunne opkræves for 2022, hvor de har tjent enorme summer.”

Radikal skuffelse

De Radikales finans- og skatteordfører Samira Nawa erklærer sig over for Netavisen Pio skuffet:

"Vi er skuffede og ærgerlige over, at det ikke er lykkedes at lave en model, hvor mellemhandlerne beskattes," skriver Nawa i en sms.

Opdateret kl. 13.02 med kommentar fra Samira Nawa

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Et tyggegummi ved siden af Projekt Mellemøsten i Danimakistan, der hvert år koster mindst 35 milliarder kroner i rent nettounderskud.

Peter Jensen, indvandringen til Danmark har været en kæmpe økonomisk overskudsforretning i gennem årtierne siden de første blev inviteret til at komme til Danmark. Og tager du Tyskland, som er Danmarks vigtigste eksport land, så ville Tyskland være en økonomisk miniput i verden uden indvandring. Alene i 2022 kom der 1.400.000 nye medborgere til Tyskland. Det er 1/4 af den danske befolkning.

Danmark har brug for indvandring Peter.

Du kan også forsøge at vende blikket mod brexit Storbritannien. Her flygte alle lønmodtagere fra andre EU lande ud af landet. Resultatet er i dag et Storbritannien som styrtbløder økonomisk grundet mangel på arbejdskraft. Det ser virkelig virkelig alvorlig ud. Det sjove, eller tragiske om du vil, er så, at brexit netop blev et JA fordi de lavtlønnede i Storbritannien ville have alle udlændinge ud af landet fordi de mente udlændingene tog deres jobs og pressede dem på lønnen. Thjaaa. Det gik ikke lige helt som forventet.

I Danmark skal vi være glade for de mennesker udefra, som vil give en hånd med.

Kære Rasmus Hansen
Hvor er det synd, at Finansministeriet ikke er enige med dig.
https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2018/maj/ikkevestlig-indvandring-og-ef...

Jeg taler forresten ikke om udlændinge, men om kulturfremmede kolonialister fra MENAPT-landene, der bekender sig til ideologien islam.

Og hvad med Abderrozak Benarabe og hans lillebror Abdessamade?????????? De havde iøvrigt 9 søskende!!!!!

Du kunne jo læse 'Exit Sandberg' af Søren Baastrup. Måske du fik et andet syn på indvandringens lyksaligheder.

Nej, selvfølgelig er det ikke lykkedes SKAT at finde en løsning. Hvornår er det sidst lykkedes for den etat at finde løsninger.

Jeg tror egentligt sagtens at Skats medarbejdere kunne finde løsninger. F.eks. har skattefolkene i meget lang tid både advaret om det enorme spild, det er pøset ud over regulære svindlere i udbytteskatskandalen og anvist løsninger på hvordan man kunne forhindre dette.
Der hvor kæden hopper af er den borgerlige regerings umådeligt lille vilje til at trodse en meget heftig lobbyindsats fra Finansrådet og storindustrien, der hævder, at skal de virksomheder, der søger udbytteskat refunderet virkelig oplyse hvem der ejer deres aktier, flytter de alle sammen til udlandet, og at det vil betyde en enorm arbejdsopgave. Altså får svindlerne ikke lov at svindle flytter de til udlandet!
Der er jo ikke så svært, som man skulle tro. Skat kunne jo bare bemyndiges ret til at nægte sådanne udbetalinger, med mindre virksomhederne bagved selv tilmelder sig et ejerregister hos Skat.
Man kan jo også undre sig over, at man i et velordnet retssamfund kan have juridiske personer, der ikke behøver at meddele, hvem de ansvarlige ejere er. Det er jo rent røver og soldater.
Sammen med at holde hånden over svindlerne, betød Kristian Jensens nedskæring at Skats medarbejderstab faldt til ca. det halve, samtidig med at Skat blev udflyttet rundt i yderkanten af landet, hvorved at en række erfarne medarbejdere nægtede at flytte med, og at Skats evne til at forestå den almindelige skatteligning forfaldt i et markant omfang.
Skatteydere med revisor havde dermed meget gode vilkår for at undvige i skat, ligesom mængden af uinddraget skattegæld voksede ubehersket. Forklaringen på at dette kunne lade sig gøre var opkomsten af et genialt EBD system, der godt nok aldrig kom i drift. Det ser grangiveligt ud som om den politiske vilje var, at tilbyde skattelettelser uden om folketinget til egne kernevælgere.
Vi tror jo, at lille Danmark er et renfærdigt og velordnet samfund, men et sådant samfund kræver en regering, der ikke uden om lovgivningen øser penge ud til vennerne.
Idag ved vi, at systemet er behæftet med en del råddenskab, og at f.eks. Danske Bank har hvidvasket penge fra store kleptokrater, kriminelle og terroristorganisationer for 1500 milliarder kroner. Også i dette tilfælde skyldes muligheden for at gøre dette, at banktilsynet har foretaget kontrol ved at spørge banken, om de gjorde noget ulovligt, uden derefter at foretage nogen selvstændig kontrol. Det skyldes ligesom for skat, at personalet er skåret ned til en minimumsbemanding efter devisen, at kontrol er godt, men selvkontrol er meget bedre, ligesom for landbrugets udledninger, der skal begrænses af frivillighedens vej.
Et lignende billede ser vi i Pris- og Konkurrence styrelsen, der skal sikre, at der i markedet er i behørig konkurrence, så der ikke opstår mulighed for overpriser gennem konkurrencebegrænsning. Denne slendrian startede under Schlütter, med afskaffelse af monopoltilsynet, og idag er markedet for byggematerialer, banksektoren (der er blevet til finansielle supermarkeder), benzinselskaberne, og mange andre brancher plaget af for høje priser af den grund (Prøv selv at købe smør fra fødevaremonopolet Arla til et rundstykke eller to skruer i et byggemarked).
I den nuværende situation, hvor inflationen hærger, er det værd at bemærke, at inflation, en til en, er identisk med forhøjede priser fra virksomhederne. Hvis mange aktører i den situation lige benytter lejligheden til at give den en tand opad, får ejerkredsen ikke blot fuld kompensation for udefrakommende priser, men har omfattende mulighed for overnormal profit, som vi f.eks. ser det i elselskaberne. Det betyder en forhøjet inflation.
Dermed starter udviklingen med en unødvendig stor omfordeling mellem aktionærer og lønmodtagere, som lønmodtagerne skal hente ind i en overenskomstforhandling; men når kontrollen fra samfundet svigter fatalt, er det en meget svær øvelse.
Man må selv bedømme, hvor lang vi er kommet i retning at et oligarkist kleptokrati med den kvalitet politikere, der har lovgivet efter årtusindeskiftet og som slet ikke evner at matche kapitalinteresserne.

Socialdemokraterne fortsætter med at dele penge ud til deres rige venner. Det sker så på ryggen af almindelige lønmodtagere, som har svært ved at betale netop gasregningen.
Om lidt afskaffer Mette Frederiksen påsken.

Annonce