Regeringstop overrasker i Ukraine: Besøger sårede soldater

Mette Frederiksen, Jacob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen er på fælles besøg i Ukraine.
Foto: Ukraines præsidentkontor
Mette Frederiksen, Jacob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen besøger sårede på hospital i Ukraine, 2023
Den danske regerings tre top-ministre, statsminister Mette Frederiksen (S), forsvarsminister og vicestatsminister Jacob Ellemann-Jensen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er mandag landet på et ikke-annonceret besøg i Ukraine.

De tre danske ministre møde med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, og sammen er de fire blandt andet ude og  besøger sårede ukrainske soldater på et hospital.

Det viser en video fra mediet Kiev Independent.

placeholder

Hospitalet som de tre ministre besøger ligger i havnebyen Mykolaiv i den sydlige del af landet.

Så på ødelagt infrastruktur

Ifølge en pressemeddelelse fra Ukraines præsidentkontor fortale Volodymyr Zelenskyj Mette Frederiksen om de ødelæggelser, Mykolaiv havde lidt på grund af fjendens beskydning og om byens behov for genopretning af infrastruktur.

Den ukrainske præsident og Mette Frederiksen besøgte også Mykolaivs kommercielle havn og inspicerede de olielagertanke, der blev ødelagt af russernes missil- og droneangreb.

Derudover besøgte Volodymyr Zelenskyj og Mette Frederiksen et individuelt varmepunkt udstyret med en vandrensnings- og distributionsenhed.

Dette projekt er blevet  gennemført med bistand fra Danmark "som var en af ​​de første til at hjælpe byen med at give indbyggerne drikkevand, efter at den russiske aggressor ødelagde det traditionelle vandforsyningssystem fra Dnipro-floden," skriver de.

Mykolaiv blev hårdt angrebet af russerne i den indledende fase af krigen, men byen holdt, trods voldsomme bombardementer stand.

Mykolaiv er den by, som Danmark sidste år indgik en aftale med ukrainerne om at være med til at genopbygge. Det blev til det formål nedsat en gruppe, der skal forene den danske stat og danske virksomheder om opgaven.

Besøget i Ukraine kommer blot få dage efter, at den danske regering besluttede at donere knap en snes nyindkøbte Caesar-artillerisystemer til den ukrainske forsvarskamp.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Funfact: En dåse hakkede tomater i et ukrainsk supermarked koster 2 kroner, men når den ukrainske hær køber ind for danske skattekroner, så koster dåsen pludselig 8 kroner.

Og hvad er så din hensigt med præsentationen af denne påstand? Se, dét er interessant.

Det allervigtigste her er vel: er det sandt?

Det er i hvert fad ikke dokumenteret i Peters indlæg, og lyder umiddelbart ikke ret sandsynligt.

Enig Peter

Den BLÅ SVINDLER REGERING elsker andre snydetampe, så derfor vil de hellere besøge dem, end de i Danmark, som bliver ramt af deres BLÅ politik.

I øvrigt kan Løkke ikke se noget galt i at fifle med tallenene som nasserøvene fra Ukraine.🤢🤢🤢🤢

Uanset hvad, så kræver det mod og viljestyrke for Fr. Fredriksen, Hr. Ellemann og Hr. Løkke at tage til Ukraine og dermed vise den støtte som de fleste i DK slutter op om.
RESPEKT !

Er du lige så snotdum egoistiske i virkeligheden lille topmand? 🤣🤣🤣🤣

Nu ved jeg jo ikke om du er DEN Pernille Vermund eller bare en kopi - men hvis du gerne vi diskutere politisk, selv om du mener du snart har aftjent din værnepligt i politik, så er det ikke forbudt at vise respekt for dem du diskutere med.

Peter Jensens oplysning i første indlæg her, henviser til en større oprydning hvor flere ukrainske topfolk er blevet fyret for korruption. Der var rygter om at denne fyring faktisk var beordret af amerikanerne, men det er rygter. Men det er helt sikkert og veldokumenteret at der har været, og formentlig stadig er, den slags korruption som Peter Jensen nævner. Og i stort omfang.
Det mærkelige er at man øjensynligt ikke har talt så meget om det i Danmark.
Peter Jensens formål med at skrive om det her, kender jeg ikke. Jeg skriver om det, fordi jeg ikke ønsker at Danmark går helt bankerot i forsøget på at hjælpe en meget korrupt inderkreds af ukrainere.

De fyrede fra den Ukrainske topadministration var: (ifølge det konservative blad Le Figaro. 25 januar)
Guvernørerne over fem regioner, fire viceministre, samt "le procureur général adjoint" og vicedirektøren for Zelenskys stab. Alle fyrede for korruption i lighed med den PeterJensen beskrev.
Denne korruption i Ukraine var veldokumenteret allerede før krigen, blandt andet af Transparency International.

Oplysningerne om disse begivenheder i Ukraine har været på alle medier. Jeg citerer Le Figaro som kilde fordi denne avis er en NATO tilhænger af de mest trofaste.

I dag har BBC-News en artikel om en ny bølge af korruptionssager. Debatdeltagere her er jo uvidende om disse sager, så de danske medier er øjensynligt bange for at tale om korruption i Ukraine. Man kan naturligvis mene, at det er godt at politiet gør noget ved det, men jeg selv har nu en del tvivl om disse kampagner. Zelensky-medarbejdere er blevet fyret og ejeren af den fjernsynskanal som lancerede Zelensky har idag fået ransaget sit hjem, men retssager er det ikke blevet til og straffe har jeg heller ikke hørt om.

Amerikanske medier har skrevet meget, og kritisk, om korruptionen i Ukraine, så det blev nødvendigt for Biden at sætte et eksempel. Så nu har man fundet et par syndebukke, som kan ofres på offentlighedens alter. Der er kun tale om fyringer, og ingen er blevet retsforfulgt, men den amerikanske våbenstøtte er genoptaget, så Mission Accomplished, i hvert fald set fra de ukrainske kleptokraters synspunkt.

Om danske politikere også er korrupte, eller bare ignoranter, skal jeg ikke kunne sige.

Annonce