Udsigt til storkonflikt: Nye medlemmer strømmer til fagforeningerne

På tre uger har fagforbundet 3F fået næsten 1.900 nye medlemmer. Det kræver nemlig medlemskab af overenskomstbærende forbund at modtage konfliktstøtte.
Foto: Villads Pelle
Bygningsarbejdere støtter 12. januar 2023 3F's forhandlere på vej til opstart af overenskomstforhandlinger i Dansk Industri.
Nye medlemmer strømmer til de overenskomstbærende fagforbund.

Fagforbundet 3F har på de godt tre første uger af januar fået 1.881 nye medlemmer.

Det oplyser forbundet over for Politiken.

Hos HK Privat oplever man også en tilgang af medlemmer. HK-sektoren er dog ikke over for Netavisen Pio parat med præcise tal for udviklingen her i januar endnu.

Flere forbund gør på deres hjemmesider - på fremtrædende plads - opmærksom på, at det kræver medlemskab af en overenskomstbærende fagforening at opnå konfliktstøtte i tilfælde af konflikt. Og at fristen for indmeldelse er senest 1. februar. Altså onsdag i denne uge.

Sådan er du sikret

“OK23: Meld dig ind senest 1. februar,” hedder den bærende overskrift på fagforbundet 3F’s hjemmeside, der fortsætter:

“Overenskomstforhandlingerne på det private område er skudt i gang. Meld dig ind i 3F's fagforening senest 1. februar 2023. Så er du sikret penge ved strejke eller lockout.”

Besøgende på hjemmesiden opfordres til, at klikke på “Læs mere”. Gør man det, kan man uddybende læse, at man først kan modtage konfliktunderstøttelse, hvis man er medlem af 3F’s fagforening. Det er ikke nok at være medlem af 3F’s a-kasse:

“Som medlem af 3F fagforening vil du have ret til konfliktunderstøttelse, såfremt der opstår en storkonflikt.”

“Hvis du kun er medlem af 3F’s a-kasse, står du uden for det faglige fællesskab, og kan ikke modtage konfliktunderstøttelse. Du vil heller ikke kunne hæve dagpenge, hvis din arbejdsplads er omfattet af konflikt. Dette skyldes lovgivning, da ingen a-kasser må udbetale dagpenge til konfliktramte medlemmer.”

Husk derfor at meld dig ind i fagforeningen senest den 1. februar 2023

“Husk derfor at meld dig ind i fagforeningen senest den 1. februar 2023, hvis du vil kunne modtage konfliktunderstøttelse.”

HK Danmark understreger på samme måde på sin hjemmeside, at man skal være medlem af fagforbundet senest 1. februar for at være sikret strejkeunderstøttelse i tilfælde af konflikt.

Er du gul, skal du arbejde

Netavisen Pio beskrev i sidste uge i flere artikler, at man som medlem af en såkaldt gul, ikke-overenskomstbærende fagforening som for eksempel Det Faglige Hus, Krifa, Frie, Business Danmark eller Ase er vanskeligt stillet under en konflikt

Gule medlemmer må nemlig ikke deltage i arbejdskollegaernes strejke - heller ikke selv om den er fuldt lovligt varslet. Medlemmer af gule fagforeninger skal i stedet møde på arbejde.

Det Faglige Hus udtrykker kravet således over for sine medlemmer:

“Konflikten omfatter kun medlemmer hos de fagforeninger, der forhandler. Det betyder, at du som medlem i fagforeningen i Det Faglige Hus ikkeer omfattet af konflikten. Du skal derfor ikke strejke og kan heller ikke blive omfattet af en eventuel lockout, men skal møde på arbejde som du plejer.”

Det beskrives samme sted, at man som medlem af Det Faglige Hus under en strejke kan komme ud for at ens arbejdsgiver ikke udbetaler en løn under en strejke. Selv om man møder på arbejde. Sker det, skal man som gult fagforeningsmedlem være parat til at rejse en sag mod ens arbejdsgiver:

ellers rejser vi gerne en sag mod din arbejdsgiver

“Du skal fortsat have løn, fordi du ikke er omfattet af konflikten, ellers rejser vi gerne en sag mod din arbejdsgiver.”

Under en sådan sag vil det Faglige Hus udbetale den ramte medarbejder en strejkegodtgørelse:

“Under sagens behandling kan du få et forskud i form af strejkegodtgørelse for den periode, hvor du ikke har fået løn pga. strejken. Forskuddet skal tilbagebetales, når sagen er færdig og din løn bliver udbetalt.”

Det gule medlem står med bevisbyrden

Et gult medlem kan også komme ud for, at ens strejkende kollegaer opstiller barrierer, sådan at det kan blive en udfordring at møde på arbejde. Barriererne kan være psykiske og/eller fysiske.

Strejkende medlemmer af en overenskomstbærende, traditionel fagforening vil nemlig ofte opfatte et gult medlem som strejkebryder.

I sådanne tilfælde udbetaler Det Faglige Hus strejkegodtgørelse, men ofte er det op til medlemmet at bevise, at man har forsøgt at komme på arbejde.

Det Faglige Hus skriver på sin hjemmeside:

“(...) kan vi også udbetale strejkegodtgørelse i stedet for, hvis du bekræfter, at du har forsøgt at møde på arbejde, men er blevet forhindret af enten en fysisk blokadeeller en lockout.”

Og:

“Det er en fordel, hvis din arbejdsgiver bekræfter, at du er blevet forhindret i at passe dit arbejde.” 

Forsker: Strejkebrydere har det svært

Arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, Christian Lyhne Ibsen, beskrev i sidste uge over for Netavisen Pio den vanskelige situation for det gule fagforeningsmedlem under en konflikt:

strejkebrydere kan have det svært under en strejke

“Men generelt viser forskningen, at strejkebrydere kan have det svært under en strejke, fordi det bliver tydeligt, at de ikke er med i den overenskomstbærende fagforening og dermed ikke bidrager til fællesskabet under konflikten,” udtalte arbejdsmarkedsforskeren til Netavisen Pio og føjede til:

“Det normative pres for at blive medlem (Af en overenskomstbærende fagforening, red.) bliver større under en konflikt end normalt, fordi det bliver så tydeligt, hvem der er med i fagforeningen.”

Har du som medlem af en gul fagforening oplevet at stå i en vanskelig situation i forbindelse med en lovlig anmeldt strejke på din arbejdsplads, så hører vi gerne fra dig. Send en mail til emil@piopio.dk

Krifa: “Hvis der kommer strejke og lockout på din arbejdsplads”

Nedenstående kan du læse, hvordan den gule fagforening, Krifa, selv beskriver, at "det kan være en svær situation at stå i, hvis andre på din arbejdsplads skal strejke eller lockoutes, og du ikke skal":

“Som medlem hos Krifa er du ikke en del af konflikten, og du skal derfor ikke strejke og kan heller ikke lockoutes.

Hvad skal du så gøre?

  1. Du skal kontakte din leder og oplyse, at du ikke er en del af konflikten, fordi du ikke er medlem af den fagforening, som forhandler overenskomsten.

  2. Du skal oplyse, at du vil fortsætte med dit arbejde. Du kan ikke bare blive væk fra dit arbejde, da du derved kan risikere at blive bortvist. Men hvis din leder siger, at du ikke skal arbejde, så kan du gå hjem.

  3. Få det på skrift, hvis din leder siger, du ikke skal arbejde. Så undgår du misforståelser.

Hvis du ikke kan fortsætte dit arbejde

Vi ved, at det kan være en svær situation at stå i, hvis andre på din arbejdsplads skal strejke eller lockoutes, og du ikke skal.

Det kan fx være, hvis:

  • Dine kolleger eller din arbejdsgiver truer dig med fysisk eller psykisk chikane

  • Du er bange for, at du vil blive chikaneret

  • Du er bange for at ødelægge samarbejdet på arbejdspladsen, hvis du møder op på arbejde

  • Dine kolleger forhindrer dig i at gøre dit arbejde eller i at komme ind på arbejdspladsen

  • En konflikt et andet sted i virksomheden forhindrer dig i at arbejde eller at arbejde, som du plejer

Derfor skal du straks kontakte os, hvis du oplever en risiko for at ødelægge det fremtidige samarbejde på arbejdspladsen, hvis du fortsætter med at arbejde.

Du skal naturligvis også straks kontakte os, hvis det går så vidt, at du oplever mobning, chikane eller trusler.”


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Fint nok at der kommer flere medlemmer til fagbevægelsen. Så kan der måske alligevel komme lidt positivt ud af den farceagtige situation, vi er havnet i.

Alle der "pludselig" melder sig ind i en OK fagforening burde
enten have 1 års karens for strejkeunderstøttelse ved en evt. storkonflikt,
eller forpligtet til at tilbagebetale strejkeunderstøttelsen hvis de udmelder sig fra OK fagforeningen inden for 1 års medlemskab.

Mette Frederiksen nyder at have magt over folket.

Annonce