Annonce

Danmarks bedste faglærte skal kåres

Torsdag starter DM i Skills, som fremviser 71 fag fra landets erhvervsuddannelser. Vi har nemlig brug for flere faglærte i fremtiden, lyder det fra arrangør.
Foto: Per Daugaard/SkillsDenmark
Afslutningsceremoni ved DM i Skills 2022.
Fra torsdag 2. til lørdag 4. februar 2023 løber DM i Skills af stablen i Fredericia. Arrangementet viser i alt 71 fag fra danske erhvervsuddannelser frem for nysgerrige gæster.

I 45 af fagene dyster over 300 unge fra erhvervsuddannelser om at blive Danmarks bedste til deres fag.

”Vi er klar til den store fest for erhvervsuddannelserne i Danmark. Vi forventer omkring 60.000 gæster over de tre dage, ført an af Kronprins Frederik, som åbner DM i Skills i morgen tidlig,” fortæller Simon Neergaard-Holm, direktør for Skills Denmark til Netavisen Pio.

Danmark har brug for faglærte

På den 22.000 kvm. store udstilling kan man opleve alt fra anlægsgartnere over gourmetslagtere, glarmestre og til industriteknikere og mange andre fag.

Her kan man kan opleve fagene i et autentisk miljø

Arrangementet, som er blevet afholdt siden 2011, er vigtigt, da Danmark kommer til at mangle faglært arbejdskraft i fremtiden.

”En stor udfordring for Danmark er, at vi kan se på alle analyser og prognoser, at vi kommer til at mangle faglærte. Derfor handler det om at kunne tiltrække de unge, siger Simon Neergaard-Holm.

Mere action, mindre snak

Den bedste måde at tiltrække de unge til uddannelser er nemlig at vise fagene frem i stedet for blot at tale om dem, fortæller Simon Neergaard-Holm.

”Det særlige ved DM i Skills er, at der er ikke nogen, der står og fortæller om eksempelvis strukturen på uddannelserne. Her er mere action og mindre snak. Her kan man kan opleve fagene i et autentisk miljø og se præcis, hvad de forskellige fag går ud på,” fortæller Simon Neergaard-Holm.

Lørdag uddeler børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye(S), medaljer til de 45 vindere.

DM i Skills 2023 finder sted i Messe C, Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia fra den 2.-4. februar.

Der er gratis adgang.

Læs mere her.

Souschef, journalist og redaktionssekretær.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Danske faglærte har brug for lavere indkomstskat af deres slidte slaveløn.

Til gengæld skal der indføres en meget høj afgift på asylansøgninger og familiesammenføringer fra MENAPT-landene. Eksempelvis på 100.000.000 kroner eller en milliard.

Det vil jeg se.
Her er noget for enhver.
Bak op om de dygtige unge mennesker!

https://skillsdenmark.dk/dm-i-skills/dm-i-skills-2023/

Ja, nu skal der festes for at få flere til at blive faglærte med udsigt til pension som 74 årig med en nedslidt krop og sjæl. Hvem gider da lige være akademiker med høj løn og selvpension som 50 årig. Nej du. Livet er at knokle for at andre kan blive rige til man dør som faglært med høj fest status.

-

En løn på 400-500 kr. i timen, samt en pensionsalder på 60 år, så kan vi tale om det. men indtil da... Mine børn skal ikke være faglært med de fremtidsudsigter det indebære.

Velkommen mine damer og herrer til en kommentar fra Jeppe Lindholm,
der var så træt af Danmark, at han frasagde sig sit danske statsborgerskab fra årsskiftet (hvis man ellers kan tro på hvad han har skrevet her på PIO).

Og så tror han, at hans kommentarer har interesse for vi danske statsborgere.

Jeppe Lindholm, find en eller anden blog i Thailand hvor du kan dupere thaierne med din 'fantastiske' viden.

PS: JL, hvad er pensionsalderen i Thailand, og hvor meget får en thaier i folkepension?

Annonce