Annonce

Nyvalgt for Alternativet er inspireret af både Jens Otto Krag og Pernille Vermund

Christina Olumeko er nyt folketingsmedlem, og ønsker at gøre op med den politiske vanetænkning. Hun brænder særligt for økonomi og minoriteter.
Foto: Privatfoto
Christina Olumeko er nyvalgt folketingsmedlem for Alternativet.
Når man er folketingsmedlem for et lille parti, så er man nødt til at have en lang række ordførerskaber.

Det gælder også for Christina Olumeko, som blev valgt ind for Alternativet ved valget i november. Men hun har alligevel særligt to områder, som hun er særligt interesseret i.

Det fortæller den 26-årige politiker til Netavisen Pio i denne artikel i portrætserien ’Ny på tinge’ om en række af Folketingets nye medlemmer.

Et nyt økonomisk system

Christina Olumeko er både finans, - penge og skatteordfører for Alternativet. Og økonomi er det første emne, som optager hende. Hun mener at det er på tide, at vi i Danmark tager en debat om, hvorvidt vi egentlig har indrettet det bedste økonomiske system.

”Jeg vil rigtig gerne få igangsat en debat i Danmark om, hvad det egentlig er for et økonomisk system, som vi har bygget, og om vi har det rigtige system til at nå de mål, vi gerne vil. Underforstået at det synes jeg ikke, vi har i dag,” siger folketingsdebutanten, der med 3.476 personlige stemmer, blev en meget sikker nummer to efter partileder Franciska Rosenkilde i Københavns Storkreds.

Økonomisk er jeg meget inspireret af nogle af de gamle socialdemokrater

Christina Olumeko, der er datter en en nigeriansk mor og en fransk far, mener, at vi skal huske på, at Danmark er et meget rigt land. Og hun køber ikke den fortælling hun mener, bliver tegnet, om, at Danmark er på fallittens rand.

Hun mener, at vi har skabt et alt for stramt “budgetstyringsparadigme”, som gør det svært at foretage de nødvendige investeringer i både velfærd og klima.

Altså, har vi sat for rigide grænser for, hvor store underskud Danmark må have i de enkelte år. Og de grænser forhindrer Danmark i for alvor at kunne investere i fremtiden.

”Økonomisk er jeg meget inspireret af nogle af de gamle socialdemokrater, som eksempelvis Jens Otto Krag, som havde modet til at opbygge velfærdssamfundet. Men min pointe er, at det ikke ville kunne lade sig gøre at opbygge velfærdssamfundet med det nuværende budgetstyringsparadigme,” lyder det fra Christina Olumeko.

Minoriteter

En anden sag, som i høj grad har det nyvalgte folketingsmedlems engagement, er kampen for minoriteters rettigheder.

Det gælder både etniske minoriteter, LGBTQ+-minoriteter og folk med handicap.

Vi skal ikke derhen, hvor det er naturligt, at minoriteter mistrives i højere grad end andre grupper

”Unge har tendens til at mistrives, men hvis man også kigger på de unge inden for de her minoriteter, så er der endnu højere mistrivsel. Vi glemmer, at der er mennesker i vores nuværende samfund, som møder nogle barrierer. Barrierer, som vi selv har skabt, og som vi er nødt til at se på politisk,” siger Christina Olumeko og fortsætter:

”Vi skal ikke derhen, hvor det er naturligt, at minoriteter mistrives i højere grad end andre grupper. Det er simpelthen en falliterklæring for vores samfund. Ligesom vi har rykket os enormt meget på ligestilling for kvinder og vedtaget, at det ikke er naturligt at kvinder skal mistrives eller have færre rettigheder end mænd, så skal vi også nå derhen, når det kommer til minoriteter.”

Ikke en karrierepolitiker 

Selv om hun er helt ny på tinge, så er Olumeko ikke ubekendt med politik. Hun blev valgt ind i Borgerrepræsentationen i København ved kommunalvalget i 2019.  

Hun er opvokset syd for København i både Greve og Køge. Hun kommer ikke fra en partipolitisk familie, og har heller ikke været en del af en politisk ungdomsorganisation.

Men selv om forældrene ikke var partipolitisk aktive, fyldte de politiske diskussioner på baggrund af den daglige TV Avisen så meget, at hun valgte at studere politik.

Jeg tror, man bliver lidt skør af at være i politik for længe

Hun bliver derfor efter planen færdig med sin kandidatgrad i statskundskab til sommer, og efter planen skal hun ikke tilbringe resten af sin karriere som folkevalgt på Christiansborg.

”Jeg oplever at mange, der har været i politik længe, bliver en lille smule sekt-agtige. Der opstår en fodboldholdstemning. Jeg føler ikke, at jeg er en partisoldat i den forstand. Jeg tror, at det er vigtigt, at man kan tænke en selvstændig tanke,” siger Christina Olumeko, og nævner endnu en inspirationskilde:

”Jeg synes, at Pernille Vermunds tilgang med kun at være politiker i en begrænset periode er inspirerende. Jeg tror, man bliver lidt skør af at være i politik for længe,” slutter hun.

Souschef, journalist og redaktionssekretær.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Vil hun ikke kæmpe for danskerne?
Underligt folketingsmedlem at have.

Danskerne først.

Der er ikke brug for, at personer med ikke dansk baggrund fortæller os hvad vi skal og ikke skal.
Hvad bilder hun sig ind
.

Ja, gad vide hvor sjovt det er, at være en hvid minoritet eller en LGBT-minoritet i faderens hjemland Nigeria. Det er sjovt, at de aldrig tager kampene der, hvor der rent faktisk er brug for dem. De vil kun "kæmpe", når det er gratis og når de allerede har vundet.

Hendes mor er i øvrigt fransk. Et land, der har været i uafbrudt undtagelsestilstand siden 2015 pga. islam. Og ikke pga. hvide strukturelle racister.

Christina Olumeko, der er datter en en nigeriansk mor og en fransk far, det er altså lige omvendt af hvad det plejer at være, hvilket også fremgår af hvad alle ovenstående tror.
En anden ting er så hvorfor en fransk mand og en nigeriansk kvinde har slået sig ned i Danmark, det mangler denne baggrunds artikel at gøre rede for, lige som der heller ikke bliver gjort rede for hendes forældres og egen religiøse baggrund.
Sagen er jo at kender man ikke folks baggrunde, forstår man heller ikke deres motiver og ved derfor heller ikke hvilke projekter de ønsker at gennemføre.
Man kan se på hendes kulør hvorfor hun vil varetage mindretallenes interesser, men alt andet er hemmeligt i denne artikel, hvilket er dårlig journalistik.

https://www.ft.dk/medlemmer/mf/c/christina-olumeko

Christina Sade Olumeko, født 26. november 1996, bosiddende i København.
.
Medlemsperiode
Folketingsmedlem for Alternativet i Københavns Storkreds fra 1. november 2022.
Kandidat for Alternativet i alle opstillingskredse i Københavns Storkreds fra 2021.
.
Parlamentarisk karriere
Indenrigs- og kommunalordfører fra 2023.
Ligestillingsordfører fra 2023.
Demokratiordfører fra 2022.
Finansordfører fra 2022.
Minoritetsordfører fra 2022.
Skatteordfører fra 2022.
Transportordfører fra 2022.
Ungdomsuddannelsesordfører fra 2022.

Uddannelse
Statskundskab, Københavns Universitet fra 2016.
.
Beskæftigelse
Økonomikonsulent, Danske Gymnasier, 2021-2022.
Analysekonsulent, Danske Gymnasier, 2020-2021.
Studentermedhjælper, Sundheds- og Ældreministeriet, 2019-2020.
Studentermedhjælper, Danske Gymnasier, 2018-2020.
.
Tillidshverv
Medlem af Københavns Borgerrepæsentation (politisk ordfører), 2021-2022.
Medlem af bestyrelsen i Amager Ressourcecenter, 2021-2022.
----------------------

"Statskundskab, Københavns Universitet fra 2016" må betyde hun blev immatrikuleret på KU i 2016, men IKKE har en afsluttende eksamen som Cand.scient.pol .

Altså, på offentlig forsørgelse hele livet!
Og så mener hun at hun er den rette til at belære os andre.

Annonce