Annonce

Klar opfordring fra 3F: Boykot Wolt!

Når Wolt nægter at tage arbejdersgiveransvar, bør forbrugerne boykotte virksomheden, lyder opfordringen fra 3F.
Næste gang du bestiller burgere eller sushi leveret til hoveddøren, så bør du tænke over, hvilke arbejdsforhold budene har.

Og hvis du ønsker at bakke op om den danske model og et arbejdsmarked med rettigheder for medarbejderne, så bør du vælge budtjenesten Wolt helt fra.

Vi står over for en ny udfordring

Det mener forbundssekretær i 3F Henning Overgaard. Det skriver A4 Arbejdsliv.

“Vi står over for en ny udfordring. Her kunne vi godt bruge hjælp både fra politisk side, men også fra dig og mig som forbrugere til at vende ryggen til de platformsvirksomheder, der ikke vil give deres ansatte traditionelle løn- og arbejdsvilkår,” siger Henning Overgaard, der opfordrer forbrugerne til at boykotte Wolt.

3F beder forbrugerne om hjælp

Budtjenesten er en af de platforms-virksomheder, som nægter at tage deres ansvar som arbejdsgiver på sig. Wolts bude med de blå tasker på ryggen er udelukkende tilknyttet virksomheden som selvstændige “kurérpartnere” - og er dermed ikke at betragte som ansatte i Wolts egen forståelse.

Fordi de blå bude ikke er ansatte, har de ikke arbejdstagerrettigheder som eksempelvis feriepenge og løn under sygdom. Ligesom fagforbundet 3F er udelukket fra at tegne en overenskomst med Wolt.

så berøver man dem, der udfører arbejdet, deres traditionelle rettigheder

Derfor beder 3F de danske forbrugere - dig og mig - om hjælp.

“Når man fra platformsvirksomhedernes side fastholder, at man ingen ansatte har, men at det i stedet er små virksomheder og underentreprenører, og at de er selvstændige, så berøver man dem, der udfører arbejdet, deres traditionelle rettigheder,” siger Henning Overgaard.

Wolt afviser kritik 

Wolts danske direktør Søren Meier Svendsen afviser 3Fs kritik. Ifølge ham er pension og feriepenge inkluderet i betalingen. Mindstebetalingen for budene ligger på 110-120 kroner i timen, derudover er der forskellige tillæg.

Til A4 Arbejdsliv fortæller Søren Meier Svendsen, at han er “ærgerlig” over 3Fs udmelding.

Efter hans opfattelse af det den store fleksibilitet i livet som kurérpartner, der får folk til at arbejde for Wolt. En fleksibilitet, som han understreger går begge veje.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Drøm videre... hvad var det nu du hed... Det er i hvert fald ikke svend....
Tilstrømningen til FH slår alle rekorder...
folk har endelig fundet ud af at de gule klubber ikke dur' til noget som helst !!!

Der er ingen Wolt bude, som er eller har været medlemmer af de gule fagforeninger. De fleste Wolt bude hader efterhånden fagbevægelsen og for mit eget vedkommende er det helt slut med nogensinde at være medlem af en fagforening igen.