Fagforening klager til EU over skjult statsstøtte

HK Handel om virksomhedspraktikant-ordningen i supermarkeder: Hjælper virksomheder med milliardoverskud til at spare på løn til ansatte
Ifølge HK Handel er brugen af gratis virksomhedspraktikanter i landets supermarkeder blevet så omfattende, at der reelt er tale om skjult statsstøtte.

Fagforeningen har derfor sendt en klage til EU-kommissionen, der i sidste ende kan koste dyrt for landets store supermarkedskæder Coop (Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Fakta og Irma) og Salling Group (Bilka, Føtex og Netto).

Det skriver netmediet, A4 Arbejdsliv.

HK Handel oplyser over for A4 Arbejdsliv, at antallet af virksomhedspraktikanter i supermarkederne er stort, mens meget få af praktikanterne efterfølgende bliver ansat i supermarkederne. Fagforeningen konkluderer på den baggrund, at at virksomhedspraktikant-ordningen ikke hjælper ledige på kontanthjælp i job.

“Der er tale om en skatteyderfinansieret ordning, som hjælper virksomheder, der i forvejen giver overskud i milliardklassen, med at spare på regningen til de ansattes løn,” siger formanden for for HK Handel, Per Tønnesen, til A4 Arbejdsliv.

Professor: God ide at få ordningen set efter i sømmene

Ifølge en konsulentrapport udført for HK Handel sidste år, var der i 2018 knap 50.000 forløb, hvor ledige blev sendt i ulønnet praktik i et supermarked.

Kun syv procent af de kontanthjælpsmodtagerne, der afsluttede et praktikforløb i løbet af første halvdel af 2017, var ansat i et supermarked et år senere.

kun fem pct. af forløbene endte med, at den ledige kontanthjælpsmodtager fik job i virksomheden

En analyse, som Rockwool Fonden foretaget på baggrund af hele 180.000 virksomhedspraktik-forløb, viser, at kun fem pct. af forløbene endte med, at kontanthjælpsmodtageren efterfølgende fik job i virksomheden.

Thomas Bredgaard, professor og arbejdsmarkedsprofessor ved Aalborg Universitet, ser ikke ordningen som udelukkende en fiasko. Han understreger over for A4 Arbejdsliv, at der er 'god timing' i nu at få tjekket op på om virksomhedspraktikken virker efter hensigten.

Ifølge beregninger, som HK Handel har foretaget på baggrund af et svar fra Beskæftigelsesministeriet, sparede supermarkedskæderne, Coop og Salling Group, i 2017 tilsammen knap 600 mio. kroner i lønudgifter ved at bruge virksomhedspraktikanter og anden såkaldt støttet beskæftigelse.

Salling Group: "Vi er stolte"

Hos Salling Group har man ingen planer om at stoppe brugen af af virksomhedspraktikanter:

rigtig mange ledige i jobrettede forløb ender med at få fast ansættelse hos os, hvilket vi er stolte af

“Folketinget har besluttet, at afklaringer og opkvalificeringer af ledige skal foregå i en virksomhed, ligesom flygtninge skal i virksomhedspraktik inden for de første fire uger i en kommune. Den opgave hjælper vi med i et godt samarbejde med kommunerne, og rigtig mange ledige i jobrettede forløb ender med at få fast ansættelse hos os, hvilket vi er stolte af,” skriver pressechef Kasper Reggelsen i et mailsvar til A4 Arbejdsliv.

Tilsvarende toner lyder fra konkurrenten, Coop.

Opdateret 17.01.2022 som led i undersøgelse af citatpraksis

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Nej, Svend FUP, det bliver ikke svært, der er nemlig penge at tjene ( spare ) for virksomhederne. Det er jeg så optimistisk at tro at selv du forstår.

meget interesant..jobcenterene siger at efter et vis tidsrum skal man i praktik og tit bliver det i en virksomhed som fra start siger at de ikke har råd til at ansætte en så det er kun så længe man er gratis..og jobcenterne siger at det er over 50 % der efterfølgende får arbejde...og sådan er det de fylder en med løjen..og siger man dem imod bliver der først "ballade".. så de fleste finder sig i det for ellers bliver det meget svære at få et rigtigt arbejde..OG OG hvis dagligvarebutikkerne skal betale for ulovlig statstøtte, så må det være dem der er arbejdsløse, der skal have pengen

og jeg har oplevet at fordi man beklager sig over, at være i virksomhedspraktik samtidig med at man mister 1000 kr på grund af 225 timers reglen, bliver man stemplet som en der har.. mangel på sociale kompentancer

Annonce