Annonce

Dansk økonomi i vækst selvom danskerne sparer

Trods høj inflation steg Danmarks bruttonationalprodukt fra 2021 til 2022. Fraværet af corona er en af årsagerne, forklarer cheføkonom.
Foto: Colurbox
Danmarks bruttonationalprodukt voksede med 3,6 procent i 2022 i forhold til 2021.

Det viser ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Væksten er sket i en tid med høj inflation, som har lagt en dæmper på danskernes privatforbrug, og det er usædvanligt, ifølge tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”En af de bemærkelsesværdige ting ved BNP-væksten i 2022 er, at den ikke har fået hjælp af det private forbrug. Under normale omstændigheder trækker det private forbrug en god del af BNP-væksten, og det er ikke set tidligere, at BNP-væksten har været så høj, mens det private forbrug er faldet så meget. Det skyldes naturligvis den voldsomme inflation, der har ramt husholdningerne særligt hårdt, trods godt polstrede opsparinger,” siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til Netavisen Pio.

Genåbning efter corona

Der er flere årsager til den stigende vækst, men først og fremmest genåbnede samfundet efter coronapandemien.

”En af grundene til den ret høje vækst i 2022 er fraværet af corona. 2021 var fortsat plaget af corona med en langvarig nedlukning i første halvår, og fraværet af den har helt naturligt øget BNP. Ligeledes var verdenshandlen betydeligt påvirket af corona i 2021, mens der kom væsentligt mere gang i eksempelvis søtransport i 2022,” siger Sofie Holme Andersen.

Modstandsdygtig eksport

En anden ting, som var med til at drive væksten var en stigende eksport. Den stigende eksport skyldes til dels at en række forsyningsproblemer blev mindre, og at en række varer som Danmark eksporterer, ikke er helt så sårbare over for konjunkturudsving.

”Eksporten steg markant i 2022 og trak BNP med op. Det skete på baggrund af forsyningsproblemer, der blev mindre i løbet af året og løsnede op for søtransporten, samtidig med at de høje energipriser satte gang i den grønne eksport. Samtidig er store dele af dansk eksport ikke så udsatte overfor konjunkturudsving eksempelvis fødevarer, medicin samt komponenter til grøn omstilling,” forklarer Sofie Holme Andersen.

Investeringsboom

En tredje ting, som bidrog til væksten, var stigning i en række forskellige typer af investeringer.

”Investeringerne bidrog også betydeligt til BNP-væksten. Forklaringen på, hvad der nærmest ligner et investeringsboom, falder i flere dele. For det første steg boliginvesteringerne i starten af året som konsekvens af de høje boligpriser. For det andet steg erhvervsinvesteringerne som konsekvens af kapacitetspresset, herunder blev investeringerne i intellektuelle rettigheder forøget. For det tredje skabte forsyningsproblemerne et behov for at lægge på lager, hvilket fik lagerinvesteringerne til at vokse,” lyder det fra Sofie Holme Andersen.

Souschef, journalist og redaktionssekretær.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Jeg er godt nok ved at være forvirret. Nu har økonomerne i månedsvis advaret om økonomiske problemer forude.
Alligevel går det strygende.
Er pessimisme et særligt fag på de økonomiske studier ?

Det understreger bare endnu engang, at økonomi ikke er nogen eksakt videnskab.

Dansk økonomi i vækst.

Selvfølgelig er den det. Med alle de milliarder vi skal betale i inflationsgebyr til diverse virksomheder og banker, som ramler millarder sammen i det ene mega milliardoverskud efter det andet. Egentlig smart ikke. Hvis vi selv betaler for væksten, så kan vi på den måde få 2 cifrede vækstrater hver år. En verdensrekord. Snart er vi på den måde verdens rigeste land.

BNP vokser!

Men ikke på grund af danskerne!

På grund af de virksomheder som har levet fedt på inflationen!

Nu skal vi betale endnu mere til NATO!

2% af et forvokset BNP!

Men dem der levede højt på det forøgede BNP skal ikke betale til forsvarsudgifterne!

De har Mette Frederiksen og co. sørget for!

Du betaler med en fridag -Store Bededag!

En fed hyre venter fru Frederiksen i det private erhvervsliv om fire år!

Ja, måske før!

Mette scorer og scorer!

En norsk Erling Haaland når hende ikke til sokkeholderne!

Modstanderne kæmper med alle midler!

Mette Frederiksen er målrettet, dedikeret og træfsikker!

Bolden ligger altid lige til højrebenet!

Let og elegant!

Ballon d’or synes uundgåelig!

Erhvervslivet venter med gyldne kontrakter overalt!