Podcasts til din mobil

Lyt gratis,

På iPhone: Apple Podcasts

På Android: Podcast Addict

Søg efter Netavisen Pio i app'en og lyt med glæde.

 

Vi producerer podcasts, som du kan hente ned fra din computer eller smartphone og høre, lige når du vil. I vores udsendelser

I ”Fagligt” og ”Politisk” kan du møde toneangivende politikere, eksperter og debattører, som hver uge tager nye samfundsaktuelle emner op til debat.

Hvis du er mere til en god historie, så lyt med på serien ”Roser og Torne” om de socialdemokratiske statsministre. Du kan læse mere om hver enkelt udsendelsesrække herunder.

God fornøjelse!

Et arbejdsmarked i forfald - tilbage til stavnsbåndet?

Stigende globalisering og øget brug af udenlandsk arbejdskraft sætter vores arbejdsmarked under pres. Arbejdsgiverne udråber udenlandske arbejdskraft som en nødvendighed og som en økonomisk gevinst for samfundet, men hvad betyder de filippinske chauffører, tvangsarbejderne i byggebranchen og rengøringsmafiaen for vilkårene på det danske arbejdsmarked.

Slave- og tvangsarbejde er gamle ord, som igen er blevet aktiveret på det danske arbejdsmarked. Hvorfor kommer den underbetalte udenlandske arbejdskraft, hvad gør vi ved den og er den kommet for at blive?

Disse spørgsmål undersøger vi med hjælp fra Mattias Tesfaye (Folketingsmedlem for Social demokratiet), Henning Overgaard (Forbundssekretær i 3F), Anders Lisborg (Direktør og medstifter af Migration Management Advice) samt Allan Andersen (Afdelingsformand i 3F Holbæk-Odsherred).

Værten er Jens Jonatan Steen, Chefredaktør på Netavisen Pio.

Kommentarer

Jeg er forundret over, LA’s nedværdigende holdninger overfor mennesker, mennesker der ikke lige har evnet at blive rige i dette samfund, eller har været uheldige på den ene eller anden måde, en mor med 2 børn, der er blevet skilt, eller folk der har været udsat for uheldige ting der nedsætter deres arbejdsevne, de bliver hånet og nedgjort i den grad af især JBO som var rigtig giftig og slem, men venstre og co. har været med i hylekoret, lavet love der gjorde, at arbejdsløse og syge bliver behandlede som rene slaver med pisken over hovedet, de beholder dem bevidst i årevis på den laveste ydelse , selvom de ikke burde befinde sig på kontanthjælp, samtidig bruger DF så udlændingene som spydspids for at fjerne velfærden i Danmark for danskerne, men vil gerne stå som dem der kærer sig om folket, stop lige, det er rene ulve i fåreklæder. Det må vel være gået op for befolkningen efterhånden, tænk at DF har været med til at stjæle penge fra alle overførsler hvert år, også pensionisterne som er blevet fattigere år for år, samtidig med de ytrer sig om, af de vil gøre noget for pensionisterne, de pensionister der allerede er kr. 8000 bagud, de har fjernet efterløn og meget mere, jeg håber folk vil huske hvem der har gjort hvad, når de skal sætte deres kryds til valget.

Ingen gider kæmpe for noget mere...

Et vigtigt og svært spørgsmål. Jeg synes det hører med til emnet, at det set i det store perspektiv er svært at argumentere rationelt for, at vi på den ene side nyder godt af globaliseringens billigere adgang til varer og tjenesteydelser for alle, og så selv måske er noget mere ømskindede, når det handler om vilkår og rammer herhjemme. For mig som ansat udenfor byggeriet er det fair at sige, at der i perioder herhjemme har været et mismatch imellem de priser, som danske bygherrer/håndværksvirksomheder har kunnet kræve, og den kvalitet, som der er leveret.

Det vil jeg aldrig bebrejde de ansatte, men hvis vi som princip går ind for konkurrence, så må vi også selv tåle den konkurrence fuldt og helt i vores egen baghave.

STRATEGI over hele linien. Kronetænkning og ikke andet. Arbejdskraft så billig som muligt. Vore egne ledige får aldrig en chance.Og når nogen ender på kontanthjælp, bliver der tænkt eller sagt,det er jeres egen skyld. Engang stod godsejerne på marken med pisken i hånden, imens pøblen knoklede fra tidlig morgen til sen aften. Der har altid været forskel på rig og fattig. Stavnsbåndet og enevælden,fortidens rædsler, ligger slet ikke så langt herfra. Men,viser sig nu i en langt mere smart, "camufleret udgave" i forhold til dengang.En "pisk" kan "svinges på mange måder". Og den der svinger kan se "tilforladelig" og "troværdig" ud. Måske værd at tænke over især i en valgkamp.