Danske uddannelser og dansk SU kun for danskere.

Så er problemet løst. Danskerne først.

Først synes jeg den nye minister Egelund fremlagde det udmærket, man skal ikke være så bange for at tænke og prøve nyt. Undervisningssektoren er konservativ, lærere og undervisere hader ændringer, taler af erfaring, man vil helst gøre som man er vant til. Men problemerne skal jo løses, så jeg ville gå med ind i debatten og finde løsninger i et samarbejde blandt de involverede parter. Og der skal nok komme en bred aftale i stand.

SVM regeringens kandidatudspil er godt. Det ideelle havde været, at der samtidigt blev fremlagt reformer af grundskolen, ungdomsuddannelserne - særlig de erhvervsfaglige - og at man dermed kunne se den røde tråd i regeringens målsætning for uddannelsessektoren. At 4 S - borgmestre fra København, Odense, Århus og Aalborg er imod udspillet afspejler alene snæver bymæssig egeninteresse. Arbejdsløsheden inden for Akademikernes A- kasse ligger på 3 - 4%, mens den inden for Dansk Magisterforenings A - kasse ligger på gennemsnitligt på 7 - 9%. DMA dækker humaniora og en række samfundsstudier. Så der er brug for både fokus på optaget på de enkelte uddannelser ( dimensionering ) samt fokus som regeringsudspillet understreger på.bedre vejledning, mere feedback og flere undervisningstimer. Regeringsudspillet afsætter faktisk ca. 1 mia kr. af hertil. Regeringsudspillet er på en måde første skridt i opgøret med uddannelsessnobberi og en erkendelse af, at fri adgang til skattefinansierede videregående uddannelser ikke fører til mere lighed. Måske tværtimod. Det er glædeligt at også Socialdemokratiet er nået til den erkendelse - noget sociologen Erik Jørgen Hansen påpegede allerede i 1980’erne.

Det lyder lidt som en masse udenomssnak for at undgå at sige direkte, at man ønsker at frede eller endda styrke de uddannesesretninger, som er svære og bestemt ikke for alle, mens man helst ville helt af med dem, som er mest varm luft, eller måske ligefrem har en undergravende karakter, som de fleste nemt ville kunne gennemføre, men som ingen har nogen brug for.

Nej, akademikerne er i arbejde, også de humanister og samfundsfaglige, som er dem reformen retter sig imod. Her er igen, igen tale om en doven symbol-reform som ikke løser de problemer vi står i: mangel på sundhedsarbejdere og undervisere (også på universiteterne) og pædagoger, desuden mangler den private sektor it-medarbejdere (trods der er hundredvis af unge der får afslag på en it-uddannelse hvert ½ år) mangel på faglærte til byggeriet osv. osv I stedet kunne vi fx rulle centraliseringen af uddannelserne tilbage. Den slags nødvendige og nyttige reformer har vi fortjent - arbejdssomme politikere tak. Man tager sig til hovedet. Der er ingen dansk akademiker-arbejdsløshed. Tværtimod.

Uddannelsesreformen er det mest hjernedøde forslag regeringen endnu er kommet med - og den direkte årsag til, at jeg endelig meldte mig ud af S.

Der er brug for humaniora, djøffer mm. i et stadig mere komplekst samfund, men det er blevet talt ned gennem lang tid. Der har længe været en tydelig 'snobben nedad effekt' i både regeringen og dele af befolkningen, som tydeligvis ikke forstår, hvad uddannelserne bidrager med. Og det nytter altså ikke at uddanne en stor flok 'halvstuderede røvere, som det allerede sker nu pga. tidligere besparelser.

Der er allerede skåret kraftig i kandidatuddannelserne på fx humaniora gennem mange år,så niveauet er faktisk relativ lavt på danske universiteter. Måske skulle vi satse på færre, men dygtigere kandidater?

Selvfølgelig har vi brug for både ingeniøren, mureren og filosoffen.

Så tag nu skyklapperne af og stop med at gå i så små sko.

Kære Margit Johansen. Som jeg skrev savner også jeg et SAMLET udspil , hvor også de erhvervsfaglige- og professionsuddannelser reformeres samtidig med at der stilles konkrete forslag til, hvordan den presserende mangel på SOSU’er , sygeplejersker m.fl. Kan afhjælpes. Men et sted skal regeringen jo starte. Jeg startede med at læse Dansk Magisterforenings arbejdsløshedsstatistikken. Gennemsnittet ligger på 4-5%, men på en lang række studier skabt inden for de sidste10-20 år svinger arbejdsløsheden mellem 8 og 20%. Ialt er ca 3.600 magistre arbejdsløse i januar 2023.. Herudover har vi i stigende grad en gøgeungeeffekt: magistre tager arbejde uden for deres fagområde til en løn under overenskomsten og skubber dermed andre faglærte ud. Jeg vurderer, at der er alvorlig brug for at se de mange skoduddannelser, der er oprettet på universiteterne efter i sømmene og dimensionere/nedlægge en række. Andre mere faglig5 solidt funderede uddannelser skal derimod have mulighed for bedre arbejdsmarkedsorientering både mod den private og den offentlige sektor. Det lægger regeringens udspil også op til med flere undervisningstimer, vejledning og praktik. Alt ialt er jeg lidt mere optimistisk og positiv stemt end du.