Annonce

Fagbevægelsen er bekymret over udsigten til kortere universitetsuddannelser

Regeringen vil med ny reform forkorte flere kandidatuddannelser. Det skaber uro i flere fagforbund, som frygter at unge fravælger erhvervsakademi- og professionsuddannelserne.
Foto: Dansk Socialrådgiverforening, fotograf: Lisbeth Holten
Ditte Brøndum, næstforkvinde i Dansk Socialrådgiverforening
Regeringen lancerede i dag sit nye udspil Forberedt på Fremtiden I.

Her vil regeringen forkorte op til 50 procent af kandidatuddannelserne til 1,25 år, mens andre forlænges.

Reformudspillet vækker bekymring i fagforeningen.

Utilfreds fagbevægelse

I Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) mener man ikke, at regeringens udspil løser fremtidens udfordringer med at rekruttere flere til de faglige uddannelser.

“Som samfund har vi brug for, at flere unge vælger uddannelser målrettet den grønne omstilling og vores velfærd. Det forudsætter, at flere vælger erhvervsakademi- og professionsuddannelserne. Det bidrager forslaget om de etårige kandidatuddannelser ikke til,” udtaler Nanna Højlund, næstformand i FH, i en pressemeddelelse.

Glem ikke professionsuddannelserne

Hos Socialrådgiverne opfordrer man regeringen til at rette blikket mod de pressede professionsuddannelser fremfor at fokusere på universiteterne.  

“Velfærdsuddannelsernes tilstand har været kritisk igennem lang tid, og nu lader regeringen dem forbløde, mens de fejlopererer på universiteterne” lyder det fra Ditte Brøndum, næstforkvinde i Dansk Socialrådgiverforening, i en pressemeddelelse.

Næstforkvinden deler en frygt, som også kom til udtryk på pressemødet, hvor regeringens nye udspil blev præsenteret, nemlig at unge mangler en grund til at vælge professionsuddannelserne, når nu man kan tage en kandidatuddannelse på kortere tid end tidligere.

Jeg frygter, at flere unge vil vælge universitetet frem for velfærdsuddannelserne 

“Jeg frygter, at flere unge vil vælge universitetet frem for velfærdsuddannelserne, hvis de med bare et halvt års ekstra studietid kan få en kandidat med ud i arbejdslivet,” siger Ditte Brøndum.

Bekymring for erhvervsfokus 

I HK vækker det uro, at regeringen lægger op til at give kandidatuddannelserne et tydeligere sigte på arbejdsmarkedet. Her er man bange for at akademikere i endnu højere grad ender i HK-jobs.

“Man bliver ikke automatisk en dygtig sekretær, sagsbehandler eller markedsføringskoordinator, fordi man er cand.mag i dansk eller historie. Det er noget ANDET, man er god til,” udtaler forbundsformand for HK, Anja C. Jensen, i en pressemeddelelse og tilføjer:

“At man vil tilstræbe et tydeligt arbejdsmarkedssigte kan lyde positivt, men jeg er sammen med flere i både erhvervsliv og fagbevægelsen bekymret for, at vi ender med en form for discount-akademikere, som ingen efterspørger.” 

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Indfør krav for SU og videregående uddannelser om, at man har dansk indfødsret fra fødslen som efterkommer af mindst én forælder, der også havde dansk indfødsret fra fødslen, og afskaf engelsk-, arabisk- og tyrkisksprogede uddannelser i Danmark. Så er problemet løst.

Danskerne først.

Lad os nu bare få sat navne på de berørte uddannelser, så det kan handle substansen i stedet for bare om "uddannelser" i bred forstand, som om det var ligegyldigt og hip som hap hvilke.

Enig!