Annonce

Justitsministeren under beskydning om forhold i danske fængsler

Til samrådet om udfordringerne i danske fængsler fik Peter Hummelgaard(S) en opsang af SF og Konservative, som var utilfredse med manglende information.
Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard
Peter Hummelgaard(S), justitsminister
Justitsminister Peter Hummelgaard(S) kom under pres fra flere sider i torsdagens samråd i Folketingets retsudvalg. Det var Mai Mercado og Karina Lorentzen Dehnhardt, retsordførerne fra henholdsvis De Konservative og SF, der havde indkaldt til samrådet.

 Og det blev først og fremmest en krig om ord.

Baggrunden for samrådet er den, at De Konservative, SF og Dansk Folkeparti, som sammen den daværende socialdemokratiske regering stod bag den flerårsaftale om Kriminalforsorgen, som blev indgået i 2021, føler sig ført bag lyset af justitsministeriet og regeringen.

Lukning af fængselspladser

Ifølge TV 2 modtog Justitsministeriet 29. august 2022 et notat fra Kriminalforsorgen, som anbefalede at lukke fængselspladser i Danmark på grund af mangel på fængselsbetjente.

Men på et møde 6. september 2022 undlod Socialdemokratiet, ifølge De Konservative, SF og Dansk Folkeparti, at orientere om de lukninger af fængselspladser, som der nu var udsigt til.

Lukningerne var en del af en krisepakke, som derved gik stik imod hensigten med flerårsaftalen om Kriminalforsorgen. Aftalen handlede netop om at skaffe mere kapacitet i Kriminalforsorgen.

Mangler vigtige oplysninger

”Vi er flere ordførere, der ikke har fået den viden. Hvor står der, at man nedlukker eksisterende kapacitet? Det fremgår overhovedet ikke. Er det ikke væsentlige oplysninger? Når aftalen går ud på at skaffe flere hænder og flere pladser, så må vi være enige om fremover, at den slags vil være en del af materialet!” lød det vredt fra Karina Lorentzen Dehnhardt til justitsministeren.

TV 2 har afdækket, at justitsministeriet var kendt med krisepakken fra Kriminalforsorgen inden mødet. Peter Hummelgaard oplyser til kanalen, at en del af indholdet i kriseplanen skulle være blevet overleveret mundtligt til mødet.  

Ny justitsminister

Peter Hummelgaard pointerede flere gange under samrådet, at han som bekendt ikke var justitsminister dengang og derfor ikke deltog i mødet 6. september 2022.

”Jeg deltog ikke på det pågældende møde, så jeg har vanskeligt ved at redegøre for præcis, hvad der blev sagt,” lød det fra Peter Hummelgaard.

Ministeren lovede, at man ville tage ved lære af hele situationen, når arbejdet med forliget kommer i gang igen.

”Så kan man lære af denne her sag i en forhåbentlig snart genetableret forligskreds, at der skal være skriftlige overleveringer,” sagde Peter Hummelgaard 

Kræver mere end et fingerknips

”Det er ikke en situation, der kan løses med et fingerknips, det er et langt sejt træk,” sagde Peter Hummelgaard.

Han pointerede, at der trods alt er fremgang at spore i optaget på uddannelsen til fængselsbetjente - 

selvom der stadig er flere betjente, som forlader faget hvert år, end der kommer ind i faget.

Problemet med personalemanglen skal blandt andet løses ved et endnu ikke nærmere defineret lønløft, bedre arbejdsforhold, mere fokus på rekruttering og oprettelsen af 300 nye fængselspladser i Kosovo til udviste dømte kriminelle, oplyser regeringen.

De kritiske arbejdsforhold i Kriminalforsorgen er endnu engang kommet i fokus, da en fængselsbetjent blev overfaldet og stukket ned for nylig i Enner Mark Fængsel ved Horsens.

Souschef, journalist og redaktionssekretær.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Disse fængsler er ikke spor "danske". Allerede i 2018 indrømmede Kriminalforsorgen, at danskere var blevet en etnisk minoritet i de lukkede fængsler og arresthuse, at de få danske fanger, der var tilbage, blev forfulgt og sad i "frivillig" isolation. Medarbejderne melder sig syge eller skrider, fordi de ikke gider tage på arbejde hver dag i et muslimsk mikroland, hvor de dagligt bliver tæsket, spyttet på, overfaldet, truet og betegner "luder", "gris", "svin", "hund" og "racist", og sågar opsøgt og beskudt uden for arbejdstid.

Problemet er, at demokratiuegnede kulturfremmede aldrig nogensinde vil fungere godt i Danmark. Der er ingen regel uden undtagelse, men hovedreglen er, at vores kulturer ikke passer sammen og aldrig bliver harmoniske.

Man skal være fakta-resistent hvis man ikke forstår fængselspersonalet, incl. dem der ikke er der mere, ikke at forglemme dem der er blevet gjort uarbejdsdygtige som følge af vold, fysisk som psykisk.

Skolen, retsvæsnet, fængslerne, sundhedsvæsnet osv... Alle vegne fylder de uintegrerbare ballademagere procentvis alt for meget. Læg mærke til at disse udgifter ikke tælles med når regeringen sammentæller udgifterne til indvandringen!
Eneste reelle fremgangsmåde er en engangsbillet til Mellemøsten.
Tøm fængslerne, giv fangerne en enkelt flybillet og en pakke med kontanter til startkapital.
Derefter kan fængselsbetjentene holde fest.

Under Peter Hummelgård sker der absolut intet,udover en sludder for en sladder.

Annonce