Annonce

Overenskomst på plads for byggeriet: Nyt tillæg skal dæmme op for social dumping

Udlændinge i byggeriet kan se frem til et nyt tillæg, som skal beskytte danskere mod løndumping.
Foto: Colourbox
Der er tirsdag landet en ny to-årig overenskomst for 80.000 ansatte i byggeri- og anlægsbranchen.

De afsluttende forhandlinger varede natten over, men så kunne DI - Dansk Industri og 3F Byggegruppen først på eftermiddagen tirsdag skrive under på en ny aftale.

Udover pæne lønstigninger adresserer overenskomster to store stridspunkter gennem mange års byggeri-forhandlinger – aflønningen af udenlandsk arbejdskraft og bedre arbejdsmiljø.

"Jeg er yderst tilfreds med forløbet, hvor begge parter har kæmpet hårdt, men grundlæggende har taget ansvar for både byggebranchen og for Danmark. Vi har landet et forlig, der er forholdsvist dyrt for virksomhederne, men først og fremmest ansvarligt og fornyende,” siger DI’s forhandlingsleder, vicedirektør Niels Grøn ifølge en pressemeddelelse.

Det er første gang at DI har forhandlet byggeriets overenskomster, siden at organisationen fusionerede med Dansk Byggeri.

Mærkbare forbedringer

Hos lønmodtagerne er der også tilfredshed med aftalen:

"Jeg er meget tilfreds med, at vi leverer mærkbare forbedringer af vores medlemmers løn- og arbejdsvilkår på præcis de områder, som de har prioriteret højest,” siger formand for 3F Byggegruppen, Claus von Elling ifølge en pressemeddelelse.

Jeg er meget tilfreds med, at vi leverer mærkbare forbedringer af vores medlemmers løn- og arbejdsvilkår

På et pressemøde i Industriens Hus fortæller han, at han forventer, at når man regner de lokale forhandlinger med, så vil overenskomsten hente reallønnen hjem i de kommende to år.

Forliget følger lønmæssigt aftalen i industriens gennembrudsforlig fra sidste måned.

Minimumssatserne stiger med 4,50 kroner i både 2023 og 2024, og prislisterne stiger med henholdsvis 4,0 procent i 2023 og 3,9 procent i 2024.

Arbejdsgiverne skal fremover betale 2 procentpoint mere i pensionsbidrag, mens lønmodtagernes bidrag reduceres tilsvarende og dermed udbetales som løn.

Nyt værn mod social dumping

Fritvalgskontoen, som på byggeområdet hedder ‘særlig lønopsparing’, hvor lønmodtagerne kan vælge mellem løn, pension og fritid, stiger i perioden med 1,8 procentpoint.

Det er 0,2 procentpoint lavere end for de øvrige overenskomster, og skyldes at man har valgt at bruge nogle af pengene på et nyt boligtillæg til udenlandsk arbejdskraft.

Nye udenlandske medarbejdere på mindsteløn vil få et tillæg på op imod 25 kroner ekstra per time i op til tolv måneder.

Derfor har vi også prioriteret at mindske gabet mellem den løn, som udenlandske kolleger spises af med.

”Det er et nybrud i vores overenskomster og første gang, vi kan præsentere et særligt indkomstløft til de lavest lønnede udenlandske kolleger."

"Udfordringerne med social dumping er særdeles udbredt i vores brancher. Derfor har vi også prioriteret at mindske gabet mellem den løn, som udenlandske kolleger spises af med, og det sædvanlige lønniveau,” siger Claus von Elling.

Boligtillægget bortfalder i den udstrækning medarbejderens timeløn overstiger mindstebetalingssatsen med tillæg af boligtillæg.

Tillægget gælder i de første 4 måneder, man arbejder i Danmark. Hvis arbejdsgiveren ikke herefter stiller passende bolig til rådighed, oppebærer den udenlandske kollega tillægget i op til 12 måneder.

Op imod hver femte medarbejder i byggesektoren er udlænding.

Mere fokus på arbejdsmiljø

Overenskomstforliget har prioriteret bedre arbejdsmiljø meget højt – både for at undgå ulykker og forebygge nedslidning.

”Vores medlemmer har også udtrykt ønske om bedre redskaber i indsatsen for et bedre arbejdsmiljø, og her er vi kommet i mål med en mere klar formulering til brug for, hvad medarbejderne kan gøre, hvis de vurderer, at der er risiko for sikkerhed og sundhed i en konkret arbejdssituation,” siger Claus von Elling.

"Det har været højt prioriteret hos begge parter at forbedre arbejdsmiljøet på de danske byggepladser. Antallet af ulykker skal ned og nedslidning skal forebygges endnu bedre. Det har vi aftalt at bruge en del flere penge på til fordel for både medarbejdere og arbejdsgivere," siger Niels Grøn.

Som de andre overenskomstforlig skal byggeaftalen til urafstemning hos de respektive fagforeningers medlemmer. Det sker formentlig i april.

3F’s Byggegruppe har knap 60.000 medlemmer i byggefagene.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvor mange syriske og somaliske kvinder er omfattet?

Hold nu kæft og kom videre i dit latterligt tomme og ensporede liv.

3F VON VARM LUFT

25 KR SÅ TRO VI OGSÅ PÅ DEN MED STORKEN.

DE 25 KR ER REN VARM LUFT MOD SOCIAL DUMPING !!!!!!!

DEN HOPPER 3F-er nok ikke på.