Først var det Godhavnsdrengene, der fik en officiel undskyldning fra Danmark for de overgreb og den svigt, som var blevet begået mod dem på børnehjemmet Godhavn.

Derefter var det de sidste seks nulevende af i alt 22 grønlandske børn, som blev sendt til Danmark i 1951, der fik en undskyldning for at have været en del af et forsøg, der fik store menneskelige konsekvenser.

Undskyldning på sin plads

Senere på foråret vil social- og boligminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), give en undskyldning til de mennesker, der var anbragt i sær- og åndssvageforsorgen, og som blev udsat for svigt og overgreb.

"Det er meningen, at samfundet og staten skal passe på borgerne. Her er der sket det modsatte. Borgere i statens varetægt har været udsat for ubegribeligt horrible overgreb," udtaler Pernille Rosenkrantz-Theil i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Vold, omsorgssvigt, seksuelle krænkelser, indespærring på ubestemt tid. Overgreb som også i datidens lovgivning var ulovligt. Og hvor der ikke blev grebet ind. Ikke blev afsagt dom. Overgreb som ikke blev stoppet."

"Det er vigtigt, at vi lytter til særligt de mest smertefulde dele af vores historie og lærer af dem. En undskyldning fra statens side er derfor på sin plads," udtaler Pernille Rosenkrantz-Theil.

Søndag krævede SF og Enhedslisten en undskyldning til de kvinder, som blev anbragt mod deres vilje på kvindeanstalten på Sprogø.

Den får de så nu.

Aktuel debat

Undskyldningen til de tidligere anbragte kommer på baggrund af det arbejde, som den tidligere S-regering igangsatte i 2020 efter undskyldningen til Godhavnsdrengene.

Udredningen har afdækket alvorlige svigt og overgreb blandt andet i form af tvangssterilisering, vold og seksuelle overgreb.

Undskyldningen til de anbragte i sær- og åndssvageforsorgen er i disse dage blevet yderligere aktualiseret af filmen 'Ustyrlig', der handler om de unge piger, som blev sendt til kvindeanstalten Sprogø, hvor mange af dem blev steriliseret mod deres vilje.

Sprogø-pigernes skæbne er også omdrejningspunktet i Jussi Adler-Olsens roman 'Journal 64', der blev filmatiseret og udkom i 2018.

Andre undskyldninger

Første gang, at en dansk regering kom med en officiel mundtlig undskyldning, var da daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i 2005 gav en undskyldning for, at de danske myndigheder havde afvist tyske flygtninge, der søgte tilflugt fra Nazi-regimet i Danmark.

Det har i snart 25 år været en diskussion om, hvorvidt den danske stat også skulle undskylde for sin rolle i slavehandel og slaveri på de Dansk Vestindiske Øer i perioden fra 1673-1848.