Blåt parti får bedste måling nogensinde

Liberal Alliance er det største parti i det borgerlige Danmark. Balancen mellem rød og blå blok er genoprettet.
Foto: LA
Alex Vanopslagh, formand for Liberal Alliance
Der er nyt stort dyr på den borgerlige savanne.

Liberal Alliance har i en ny meningsmåling overtaget positionen som det største borgerlige parti.

I en ny meningsmåling, som Voxmeter har lavet for Ritzaus Bureau, står Liberal Alliance til 12,4 procent af stemmerne, svarende til 22 mandater - 8 flere end partiet fik ved valget.

Det er det højeste, som partiet nogensinde er blevet målt til af Voxmeter, konstaterer analysedirektør Anna Midtgaard Christensen i et tweet.

Dermed overhaler partiet Venstre, som falder tilbage med 1,4 procentpoint til 10,5 procent af stemmerne.

I forhold til sidste uges måling, som gav Socialdemokratiet lidt af en vælgerlussing med opbakning fra blot 18,6 procent af stemmerne, så er denne uge en pæn forbedring.

Partiet kravler op på 21,4 procent af stemmerne, og henter fem mandater tilbage. Socialdemokratiet er dog fortsat et pænt stykke under valgresultatet på 27,5 procent.

Ingen negativ Jon-effekt

Sidste uge var en opsigtsvækkende en af slagsen i dansk politik.

Regeringen fik en ny minister i Stephanie Lose (V) og Nye Borgerlige valgte at ekskludere formand Lars Boje Mathiesen.

Desuden fyldte sagen om Moderaternes kulturordfører Jon Stephensen rigtigt meget i medierne, men det er ikke umiddelbart noget som har haft indflydelse på partiets meningsmåling.

Moderaterne står i denne her måling til 7,9 procent, hvilket er fuldstændigt identisk med sidste uges måling.

Målingen er også godt nyt for De Radikale, som med 4,8 procent af stemmerne nu står til den højeste tilslutning siden valget.

Det meste af målingen er foretaget før nyheden om formandsskiftet i Nye Borgerlige, men partiet taber 1,5 procentpoint og tre mandater og står i denne uge til blot 2,9 procent af stemmerne.

Det burde være godt nyt for enten Dansk Folkeparti eller Danmarksdemokraterne, som er de to partier, som ligger tættest på Nye Borgerlige, men begge partier går lidt tilbage.

Rød blok størst

Trods den mindre fremgang til regeringen, så ligger de tre partier i regeringen stadig samlet 18 mandater under valgresultatet.

Til gengæld er balancen mellem rød og blå blok igen nærmest uændret i forhold til valget, efter at der i sidste uge var nærmest dødt løb.

Rød blok står i denne her måling til 86 mandater og blå blok til 75, hvilket så stadig betyder, at Moderaternes 14 mandater vil være tungen på vægtskålen.

Om målingen

Voxmeters politiske meningsmåling, offentliggjort den 13. marts 2023, baserer sig på telefoninterview med 1.009 repræsentativt udvalgte personer på 18 år eller derover og er gennemført i perioden fra den 6. til den 12. marts 2023.

Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier i denne måling er på +/-2,5 procentpoint.


 

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det går op for flere og flere, at Alex er en klog mand, som vil Danmark det bedste.

Alex Vanopslagh er ikke nogen klog mand. Han er netop blevet opdaget i en bedragerisag pm om svindel med sin folkeregisteradresse, hvorved han har svindlet sig til omkring 360.000 kr.. Desuden Vanopslagh en marionetdukke af rigmanden Lars Seier Christensen, som fra sidelinjen diktere hvilken politik Liberal Alliance skal fører. Og da Liberal Alliance tilhængere er dybt benovet af rige mennesker, som de mener fortjener den dybeste respekt logre de villigt med halen, når rige åbner munden. Rige, som lever af andre folks penge.

Klog... Thjaaa.

Ja , LA formanden er en klog mand, i mine øjne en rigtig Erasmus Montanus. Hvad har manden og hans parti udført, Intet. Han er blot til pynt, det samme er Pape, Pape er Folketingets hundelufter sammen med Pia Kjærsgaard.

Ja, da. Han har da charme og evner til meget, men jeg kunne ikke drømme om at stemme på partiet. LA vil gerne importere arbejdskraft fra Mellemøsten - helt uden hensyn til konsekvenserne på langt sigt. Det rager dem tilsyneladende en høstblomst at vores efterkommere skal i moskeerne for at bede fredagsbønner.

Det eneste charmerende ved det hold er deres liberale politik over for indvandring. De ønsker åbne grænser med fri adgang. Hvilket jeg kun kan tilslutte mig. Alle skal have lov til at slå sig ned, hvor de ønsker det.

Liberal Alliance, ført an af danse- og luskekarlen Alex Vanopslagh, høster frugterne af andres indsats uden at have rørt en finger. Det er nok det, som mest af alt kendetegner det parti. Lad andre gøre- og betale arbejdet.

Jeppe Lindholm - keder du dig i Thailand?

Ufatteligt at så mange vælgere ser lyset i Liberal Alliance’s politik ,der ønsker amerikanske og Schweiz ‘s tilstande i DK 😩 ,farvel og tak til det nordiske velfærdssystem . Vi kan håbe at Daddy bliver fedet ind i skandalerne om det Kinesiske Tik Tok medie ,som nu et afsløret med tætte forhold til det kommunistiske parti 🙁

Jeg ville vogte mere på Lars Løkke, med hans meritter.. han har medvirket til at vores sundhedsvæsen er i sænk i dag med de 2% besparelse der blev indført over flere år + alle hans egen lomme smerter.. lige nu bruger han den nuværende regering, til at polstre sit ego .. og han vil stille op som statsminister ved det næste folketingsvalg.

Når de velhavende og rige kan købe sig til indflydelse og dermed en politik, så de lettere kan løbe med hele kagen, så er det ikke længere demokrati. Så er det noget andet.

Jeg synes ikke han har bevist noget endnu der berettiger til de 12 prc.han er en flab i min optik,men han tiltrækker unge, desværre

Kære Helle - hvori består det flabede?

Hvor mange børn har givet deres stemme til daddy fra Tiktok for voksende mennesker kan da ikke stemme på sådan en bolig fusker,husk til de mennesker som har lavet en bommert sig undskyld.

Annonce