Kære politikere: Lad være med at sætte Ukraine-støtten over styr

Danskernes opbakning til Ukraine er massiv. Det skal politikere som Lars Løkke ikke udnytte til at slippe for kritiske spørgsmål.
Foto: Lars Peuckert/Trane Media
Lars Løkke Rasmussen (M), udenrigsminister
“Vi står her, fordi der er krig i Ukraine” lød det forurettet fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), da en journalist fra BT i sidste uge benyttede pressemødet om en ny Ukraine-fond til at spørge ind til Moderaternes problembarn Jon Stephensen.

Det mente Lars Løkke var “fuldstændig perspektivløst og pinligt for dansk presse” som han beskyldte for at snorksove og ignorere nyheder om sprængningen af Nordstream-rørledningen i Østersøen til fordel for fnidder om falske underskrifter og Alex Vanopslagh’s boligfidus.

Der skal nok være et publikum til Lars Løkkes budskab. Journalister, der stiller spørgsmål uden for emnet er irriterende. Løkke var i sin gode ret til ikke at svare på noget, der var pressemødet uvedkommende.

Løkke burde stoppe sig selv

Men her burde han så også stoppe sig selv. Hvis han mener et pressemøde om Ukraine-krigen er for vigtigt til spørgsmål om Jon Stephensen, så må det logisk følge, at krigen er for vigtigt et emne til simpelt spin.

Det er præcis, hvad Løkke gør. Spinner.

For det er præcis, hvad Løkke gør. Spinner. Når han med stor patos nærmest gør det til en fornærmelse af ukrainerne at spørge ind til Moderaternes skodsager.

Politikerne brokker sig ofte over mediernes og kommentatoriets kyniske udlægning af det politiske spil. Til det er der bare at sige: spejl.

Politikerne skaber selv kynismen

Der er ingen som politikere, der udlægger hinandens gustne motiver og ingen der som politikere bruger selv de mest alvorlige kriser til at udlægge røgslør og bullshit.

Danskernes opbakning til ukrainernes frihedskamp er dyb og oprigtig. Og glædelig. Derfor bør politikere som Løkke også holde sig for gode til at bruge den som skjold for at slippe for kritik.

Hvis vælgerne får det indtryk, at krigen og de mange andre kriser bare er alvor opfundet til lejligheden, som kan bruges til at legitimere hvad der lige falder opportunt, så sætter politikerne den folkelige opbakning over styr.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Pressemødet drejede sig om Ukraine. Hvorfor forsøger en jounalist at afspore pressemødet med et spørgsmål, der er irrelevant i denne sammenhæng? Og i øvrigt i småtingsafdelingen. Jeg, som sjældent er enig med Lars Løkke, siger vågn nu op, og tilføjer: slip de journalistiske primadonna-nøkker.

Sådan havde jeg det også, og jeg er afgjort ikke Løkke fan, men fokus får forkert mål, når tiden skal bruges til noget som var det emne uvelkomment. Det sker ofte at journalisterne ødelægger et pressemøde, som vi lyttere og seere re gerne vil følge og oplyses om. Stil dog oplysende og opklarende spørgsmål til emnet, så vi får den viden. E.B og B.T skal nok snage og rode mere i den sag, til gavn fo r deres målgruppe. Lige nu taler man om at lydfilen er en forfalskning.
Men køn er den sag ikke, det må partiet jo selv rode med.

Sjovt at Lække skulle nævne sprængningen af Nordstream i dansk farvand. Jeg har da også undret mig over pressens manglende interesse for denne sag.

Der er jo ifølge pålidelige kilder tale om, at USA har sprængt en tysk gasledning på dansk jord, med hjælp fra den norske flåde. Altså at et NATO-land med hjælp fra et andet NATO-land har begået statsterrorisme mod et tredje NATO-land på et fjerde NATO-lands territorium.

Så bliver det sgu da ikke mere nyhedsværdigt.

https://seymourhersh.substack.com/p/how-america-took-out-the-nord-stream

Lad være med at sætte klima støtten over styr!

Dagens alvorlige FN meldinger bruges af statsministeren til en gang PR med hendes egen korpus i matchende farver i en klima dyr nyindkøbt dragt poserende i en svensk birkeskov.

Hvad er det vigtige budskab?

At Mette Frederiksen er co2 velklædt og klar til at bruge løs af jordens uendelige ressourcer!

Ikke noget med rødt genbrug fra KL i Aalborg i en grøn bøgeskov!

Der er både tid og råd til selvpromoveringen midt i en Putin krig og den 3. puniske klima krise!

Mogensen siger: “Krigen er ikke vigtig, hvis planeten ikke er der mere!”

Fundamentet er udfordret, sagde Mette Frederiksen i Aalborg!

En modig og stærk analyse, sagde Mogensen.

“Men hvornår er det at der kommer grøn strøm ud af stikkontakterne?”

Spurgte Mogensen ud i luften!

Ingen svar!

“Klima er noget vi skaber sammen…..”

Når Mogensen og Kristiansen sparer skiferien og bruger pengene til solceller på taget i Nordsjælland og får en vindmøllepark sat op langs Strandvejen, ja, så er sjællænderne på vej sammen med alle de borgerlige initiativer overalt i Jylland.

Velfærdssamfundet mangler mennesker!

Klimaet mangler mennesker!

Hvis dansk fjernsyn tog til Tyskland eller Jylland og åbnede øjnene, ja, så ville top top spindoktorerne og Mette Frederiksen se, at “klima er noget vi skaber sammen”!

Samarbejds-klima-regering som Lars Løkke udtrykte det hin morgen stund!

Engang var det ærefuldt at være offentlig ansat! I dag flygter alle bort! Og de unge går efter høje lønninger i det private!

Mogensen og Kristiansen og Mette Frederiksen viser vejen!

Så længe vi er på skærmen kan Putin og planeten gå ad h til!

Der er penge i selvpromovering!

Hvorimod jyder sætter solceller op som aldrig før!

Verdens lykkeligste folk!

På Sjælland går snakken og tv kameraerne!

I Jylland skabes grøn energi!

Syv gange hurtigere end planlagt!

Der er penge i skidtet!

Og biogas-anlæg skyder op en mass!

På de private investorers egen regning!

Ingen godkendelser, ingen miljøundersøgelser, ingen indsigelser!

Den røde regering gav fuld speed!

Og Pia Olsen Dyhr siger: Det kan ikke gå hurtigt nok!

Mette Frederiksen kan ikke se skoven for bare træer!

Coronaens mester bliver klimaets mester!

Klimaet er noget vi skaber sammen!

Jyderne verdens lykkeligste folk!

I Løkke land!

Annonce