Annonce

Regeringen præsenterer stram finanslov - med historisk løft af arbejdstilsyn

Selvom der er masser af penge, så spøger inflationen stadig. Derfor strammer regeringen den økonomiske livrem ind i sit udspil til ny finanslov.
Foto: Morten Fauerby/Finansministeriet
Nicolai Wammen, finansminister
Den nye regering præsenterer torsdag sit forslag til finanslov.

Hvor det normalt er finansministeren, som alene tager sig af den slags, så skulle der hele tre ministre til at gøre det denne gang.

Derfor var finansminister Nicolai Wammen (S) flankeret af forsvarsminister/økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

Nicolai Wammen konstaterer, at dansk økonomi har det særdeles godt. Der er udsigt til vækst og beskæftigelsen er fortsat tårnhøj. Men det betyder ikke, at der bliver ruttet med pengene:

“Den allervigtigste opgave for den her finanslov er at bekæmpe inflationen, og at vi derfor ikke kaster mere benzin på bålet,” siger han.

“Vi har hårdt og præcist prioriteret det, vi synes er vigtigst, når nu der ikke er flere penge,” siger finansministeren om forslaget.

Forventer en "blød landing"

Udspillet til en ny finanslov blev præsenteret samtidig med at fungerende forsvarsminister og økonomiminister Troels Lund Poulsen kunne fremlægge regeringens økonomiske redegørelse, der er en diagnose af hvor dansk økonomi er på vej hen.

“Vi står grundlæggende stærkt. Men det er forventningen, at dansk økonomi tager en puster og taber lidt fart,” siger Troels Lund Poulsen.

På arbejdsmarkedet er der flere tegn på, at der er ved at ske en vending. Beskæftigelsen ventes således samlet set at falde med 28.000 personer fra 2022 til 2024.

Det er dog ikke kun økonomien og beskæftigelsen, der ifølge regeringen vil tabe flyvehøjde. Det samme vil inflationen. Regeringen forventer, at den vil falde til 2,8 procent i 2024.

Laver konkrete nedslag

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt var også med til pressemødet, så alle tre partier i SVM-regeringen var repræsenteret.

Hans rolle var at gentage en række af regeringens overordnede prioriteter, samt at lave nogle nedslag i konkrete poster på finansloven.

Normalt skal den siddende regering senest inden årsskiftet have vedtaget en finanslov for det kommende år. Det står i grundloven.

Men folketingsvalget 1. november – og den efterfølgende regeringsdannelse – betød, at den daværende S-regerings oprindelige udspil til en finanslov for 2023 automatisk blev trukket tilbage.

Få penge at forhandle om

Der er i år blot afsat 200 millioner kroner i den såkaldte forhandlingsreserve - altså de penge Folketingets partier kan forhandle om. Det er et historisk lavt beløb.

I 2020 var der 2,1 milliarder kroner, i  2021 var der 1,5 milliarder kroner og sidste år var der 1,2 milliarder kroner i forhandlingspuljen.

Det kan gøre det sværere for finansministeren at lande en bred aftale. Beløbet, der forhandles om, kan dog hæves, hvis partier kommer med “nye penge” - altså forslag til nye indtægter eller besparelser.

Finansministeren har allerede indkaldt Folketingets partier til forhandlinger fredag.

Han forventer, at der ligger en aftale ganske hurtigt: 

“Jeg forventer ikke, at det bliver et langt forhandlingsforløb,” siger Nicolai Wammen.

Penge til arbejdsmiljø og uddannelse

Selvom regeringen ordinerer økonomisk smalhals er der alligevel blevet penge til at finansiere nye initiativer.

Regeringen foreslår blandt andet, at der reserveres 1,3 milliarder kroner frem til 2026 til en ny arbejdsmiljøaftale.

Dermed lægges der op til en historisk høj bevilling til Arbejdstilsynet og til indsatsen mod social dumping og arbejdslivskriminalitet.

Derudover prioriterer regeringen, at der fra 2027 og frem afsættes 200 millioner kroner til arbejdsmiljøindsatsen.

Uddannelsesløft forlænges

Der har de seneste dage været utilfredshed i fagbevægelsen med, at regeringen ikke havde gjort muligheden for at kunne efteruddanne sig på 110 procent af dagpengesatsen permanent.

Ordningen bliver ikke gjort permanent med finanslovsudspillet, men der afsættes 215 millioner kroner til udgangen af 2025.

Der er også afsat penge til forbedringer til andre dele af uddannelsessystemet.

Godt 700 millioner kroner frem til 2026 til bedre mulighed for udsat skolestart og godt 600 millioner til sænkelse af klasseloftet i de små klasser.

Endelig er der afsat 850 millioner kroner til et løft af forberedende grunduddannelse, FGU, voksen- og efteruddannelse samt til ungdomsuddannelser i udkantsområderne.







 

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Klogt af regeringen. Mon ikke der kommer bredt flertal.

Og så fik de rigeste lige lidt skattelettelse igen.
Kr. 1.000.000.000 lige ned i lommen på ejendomsspekulanter.
Vi blev lovet et bredt samarbejde i en ny regering. Vi fik et flertalsdiktatur, med det mindst mulige flertal.
Mette F. er desværre villig til at acceptere alle blå krav, bare for at beholde taburetten.

Regeringen beder nu de svage om at bære hele lasten af de stærke.

Er du en del af C holdet (De frie, som ikke er tynget af penge og ejendom, men lever det frie liv en dag af gangen) så gæld dig. Du bliver nu sat fri og overladt til frihed under ansvar hele vejen frem til du måske/måske ikke når pensionsalderen på 74 år+.