Annonce

Partier til skatteministeren: “Et stort svigt”

Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten er stærkt utilfredse med, at overnormal profit hos energibranchens mellemhandlere stadig ikke beskattes
Foto: Skatteministeriet, Folketinget/Marie Hald, Folketinget/Steen Brogaard, Folketinget/Marie Hald
Jeppe Bruus (S), Pelle Dragsted (EL), Morten Messerschmidt (DF) og Sigurd Agersnap (SF) - Fotografik Anders Bredsdorff
Skatteminister Jeppe Bruus’ (S) melding om, at Skatteministeriet stadig ikke har strikket en model sammen, der kan beskatte overnormal profit hos energibranchens mellemhandlere, bliver modtaget med vantro både til højre og venstre i folketingssalen.

Jeppe Bruus bekræftede onsdag over for Netavisen Pio, at en beskatningsmodel endnu ikke er på plads her fem-seks uger efter, at SVM-regeringen bad ham forsøge sig en ekstra gang.

som kan anvendes, hvis vi igen kommer til at stå i en lignende situation

Til gengæld har ministeren givet sine embedsmænd besked på, at strikke en beskatningsmodel sammen, “som kan anvendes, hvis vi igen kommer til at stå i en lignende situation”.

DF: Om igen

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, er langt fra tilfreds den melding:

“Under forhandlingerne om inflationshjælpepakken var det et stærkt ønske fra Dansk Folkeparti, at mellemhandlernes overnormale profit også skulle beskattes. Regeringen stod stejlt, men vi fik med i aftalen, at området løbende skulle analyseres,” siger Messerschmidt til Netavisen Pio og fortsætter:

“Det er min klare forventning, at regeringen på basis af de seneste begivenheder, hvor branchen har foreslået vanvittige bonusser, ændrer sit standpunkt og indfører en skat på overnormal profit for mellemhandlere.”

SF: Den forkerte vej at gå

SF’s skatteordfører, Sigurd Agersnap, er heller ikke ligefrem tilfreds:

Det er en fejlmelding, og den forkerte vej at gå

“Det er en fejlmelding, og den forkerte vej at gå. Vi mener, at man burde lave en beskatning også af mellemhandlerne. Og vi mener også, at det bør kunne lade sig gøre. Jeg har forståelse for, at det er besværligt inden for indtægtsloftet. Men det burde være muligt at pålægge mellemhandlerne et solidaritetsbidrag,” siger han til Netavisen Pio.

Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, betegner ministerens nye melding som “et stort svigt”:

“Det er jo dybt skuffende, at Socialdemokratiet er løbet fra deres løfte fra valgkampen om at beskatte de her overnormale profitter i form af inflationsgevinster i blandt andet energibranchen. Og så lader man det led, som formentlig har tjent allerflest penge - mellemhandlerleddet - gå fri af den her skat,” siger Dragsted til Netavisen Pio og fortsætter:

Det er bare et stort svigt

“Det betyder jo at, at det som var hensigten med EU-aftalen - nemlig at de penge som almindelige mennesker har betalt for meget gennem eksorbitante profitter, at de skulle tilbage i lommerne på forbrugerne - ja, det har regeringen så ikke leveret på. Det er bare et stort svigt i en tid, hvor rigtig mange almindelige mennesker går og vender hver en krone for at kunne betale regningerne.”

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det ER tilladt at blive pissed!

Der er ikke sket en s... på fem år
https://finans.dk/erhverv/ECE10505126/elkonge-scorede-over-20-millioner-...
https://www.berlingske.dk/kommentar/advarsel-til-alle-forgyldte-elkonger...
.
.
"Finans har afdækket, at to ledende medarbejdere i Energi Danmark, ..., har optjent bonus på samlet set ca. 550 mio. kr."
https://jyllands-posten.dk/jperhverv/ECE15440128/energibranchen-siger-st...
Det skal blive spændende om de STORE bonuser overhovedet vil blive udbetalt
.

Ansvaret for den "forgyldte" bonusordning til ledende medarbejdere i Dansk Energi, kan helt sikkert tilskrives den tidligere direktør for Dansk Energi, som fra 2009 til 2022 hed Lars Aagaard, som nu er klima-, Energi- og forsyningsminister og medlem af partiet moderaterne. Det har været fremme i medierne at aftalen blev lavet uden bestyrelsen for energiselskaberne var underrettet, gad vide hvordan den sag ender?

Nå, så det var Lars Aagaard!?
Gad vide om han har overtrådt sine beføjelser med de aftaler.

Det kan da ikke undre nogen at der ikke er sket noget i den sag.
Det er jo vand på den liberale mølle at jo mere man kan rage til sig, jo bedre!
Og i det nyliberale S har man jo fået mottoet:
Vi har ingen kvaler, de fattigste og pensionistbyrden betaler….

Hvorfor skal SKAT altid belemres med uduelige ministre.

Det er jo helt uacceptabelt. Få det for fanden nu bare fikset.