Annonce

Berlingske-kommentator: “Socialdemokratiet er blevet en formidabel modstander”

V er langt fra i harmoni - og det borgerlige Danmark er “langt fra at stå med et fælles og slagkraftigt projekt”, mener Berlingske-kommentator Thomas Larsen
Socialdemokratiet er blevet “en formidabel modstander”. Der er langt fra harmoni i Venstre, og det borgerlige Danmark er langt fra at stå med et fælles og slagkraftigt projekt.

Det konkluderer Berlingskes mangeårige politiske kommentator, Thomas Larsen, i en dugfrisk analyse i Berlingske.

“Selv om der er kommet mere ro på de indre linjer efter det dramatiske formandsskifte sidste sommer, er partiet langt fra i harmoni. Eksformand Lars Løkke Rasmussen skygger ofte for Jakob Ellemann-Jensen, og som det blev blotlagt med de fem blå partilederes kronik i mandagens Berlingske, er det borgerlige Danmark langt fra at stå med et fælles og slagkraftigt projekt.”

Som om det ikke var nok konstaterer Thomas Larsen i sin analyse, at “samlet har rød blok taget en næsten surrealistisk føring”.

Thomas Larsen sammenligner situationen for Venstres nye formand, Jakob Ellemann-Jensen, med den situation hans far, Uffe Ellemann-Jensen, stod i efter valget i 1987, hvor Venstre nåede et lavpunkt i vælgermæssig tilslutning og en politisk profil, der fremstod gammeldags og slidt:

En afgørende forskel består i, at Socialdemokratiet er blevet en formidabel modstander

“Forløbet fra dengang viser, at man skal være varsom at erklære en ny formand for død, når han eller hun kæmper for at finde sit ståsted og sin form,” skriver Thomas Larsen med henvisning til, at Uffe Ellemann fik vendt skuden og moderniseret Venstre. Og at Venstre i årene derefter gik voldsomt frem. Men der er en afgørende forskel på situationen for Venstre og Uffe Ellemann dengang - og så til nu, hvor sønnen Jakob Ellemann-Jensen har overtaget roret i Venstre: 

“En afgørende forskel består i, at Socialdemokratiet er blevet en formidabel modstander,” konstaterer Thomas Larsen.

Han noterer, at statsminister Mette Frederiksen råder samtidig over en række driftssikre ministre og skarpe rådgivere. Samtidig står Socialdemokratiet mere samlet end i mange årtier.

De blå er gået “i psykisk karantæne”

Politisk kommentator, Lars Trier Mogensen, skriver i en kommentar i netmediet Altinget, at de fem borgerlige partier virker som om, de er gået i psykisk karantæne.

Den blå blok “virker som forhekset, for alt imens statsminister Mette Frederiksen (S) har kunnet svævet højere og højere som velfærdsstatens nye skytsengel, har de blå partier trukket sig selv længere og længere ned i et sort hul af magi.

har de blå partier trukket sig selv længere og længere ned i et sort hul af magi

Ingen ved længere, hvor de har Venstre eller de andre små blå partier. De borgerlige er gået i psykisk karantæne,” skriver Lars Trier Mogensen.

Han mener, at Jakob Ellemann-Jensen kun fremstår som statsministerkandidat af navn - ikke af gavn:

Men hverken dengang eller senere har Jakob Ellemann-Jensen formået at formulere et politisk projekt

"Men hverken dengang eller senere har Jakob Ellemann-Jensen formået at formulere et politisk projekt, der kan samle de borgerlige partier om en slagplan, der på nogen tænkelig måde ser ud til at ville kunne true statsminister Mette Frederiksen, i hvert fald ikke inden næste folketingsvalg,” lyder analysen.

Opdateret 17.01.2022 som led i undersøgelse af citatpraksis

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Ja, det ser godt nok skidt ud for de borgerlige partier og de seneste 2 meningsmålinger giver rød blok pænt flertal uden Radikale Venstre, som er de borgerliges sidste værn mod socialismen.

Ja, det ser godt nok skidt ud for de borgerlige partier og de seneste 2 meningsmålinger giver rød blok pænt flertal uden Radikale Venstre, som er de borgerliges sidste værn mod socialismen.