Efter overfald på fængselsbetjent: ”Nu er det nok!”

Personalesituationen er “fuldstændig håbløs” i Kriminalforsorgen, påpeger forbundsformand efter at en fængselsbetjent blev stukket ned lørdag.
Foto: Kriminalforsorgen
Enner Mark Fængsel
Lørdag blev en fængselsbetjent stukket flere gange i halsen af en indsat med banderelationer.

Det skete i Enner Mark Fængsel ved Horsens og var ifølge Fængselsforbundet et planlagt overfald.

Fængselsbetjenten kom alvorligt til skade, men er uden for livsfare.

Overfaldet skete på fængslets sikrede afdeling, og bemandingen var lavere end normalt. Det får nu formanden for fængselsbetjentenes fagforening Fængselsforbundet til at tale med store ord.

Bemandingen er under massivt pres i landets fængsler. Derfor har man længe været nødt til at skære ned på mandskabet.

”Nu er det nok! Hertil og ikke længere! Nu har vi set på de her nedposteringer i årevis, og dem har vi som forbund lidt set igennem fingre med, fordi personalesituationen er fuldstændig håbløs i Kriminalforsorgen, men jeg er også nødt til at sige, at nu hverken kan eller vil vi leve med det længere,” siger Bo Yde Sørensen til Netavisen Pio.

Hjem fra arbejde i et stykke

Formanden understreger, at fængselsbetjentene er indforståede med, at der følger visse risici med til jobbet. Men han mener ikke, at det er fair at fjerne mandskab fra de afdelinger, hvor de mest hærdede kriminelle sidder.

”Jeg vil ikke længere stå model til, at man fjerner mandskab fra de afdelinger. Vi vil gerne være fængselsbetjente, men vi har fandeme også en forventning om, at der bliver stillet nogle arbejdsredskaber til rådighed, så vi kan komme hjem til vores familier uden at være slået til plukfisk. Det er sgu ikke noget urimeligt krav,” lyder det fra Bo Yde Sørensen.

Svært at rekruttere

Kriminalforsorgen har store udfordringer med at skaffe nok personale på grund af de hårde arbejdsforhold. Ifølge formanden har det i flere år været sådan, at flere fængselsbetjente forlader faget årligt, end nye kommer til.

”Fængselsforbundet har advaret Kriminalforsorgen, skiftende regeringer og ministre om, hvor vi var på vej hen. Nu står vi her. Og så er jeg nødt til at sige:

Det er ikke Fængselsforbundets ansvar, det er de skiftende regeringers og Kriminalforsorgens ansvar, at vi er kommet i denne her situation. Det er jeg nødt til at fastholde,” lyder det fra Bo Yde Sørensen.

Dybt berørt minister

Weekendens overfald fik tirsdag justitsminister, Peter Hummelgaard (S), til at reagere. I et opslag på Facebook skriver han, at han er dybt berørt af overfaldet og tilføjer:

”Det er fuldkommen uacceptabelt, at en medarbejder, der går på arbejde for at sikre vores alle sammens tryghed, bliver udsat for den slags feje og modbydelige handlinger.”

”En ting er helt sikkert: I Kriminalforsorgen skal der være de rette sikkerhedsmæssige rammer for medarbejdere - navnlig for dem, der håndterer de farligste indsatte.”

placeholder

Mangler mediebevågenhed

Bo Yde Sørensen påpeger desuden, at rekrutteringsspørgsmålet er et problem, som politikerne er nødt til at løse, før de begynder at ville indføre højere straffe.

”Fra Fængselsforbundets side blander vi os jo ikke i, hvad straffen for en given forbrydelse skal være. Det har vi Folketinget til. Vi siger bare, at hver gang der er en politiker, der går ud og ønsker sig højere straffe, så må journalisterne jo stille de politikere tre spørgsmål:

For det første: Hvor skal de indsatte være henne? For det andet: Hvem skal passe dem? For det tredje: Hvordan har du tænkt dig at finansiere det?”

Formanden kommer derudover med en yderligere opsang til medierne, som han ikke mener tager faggruppen alvorligt nok.

”Hvis denne her kollega havde været en politibetjent, der var blevet stukket gentagne gange i halsen med stikvåben, så havde der været breaking news på de to landsdækkende tv-kanaler.

"Den ligegyldighed, som bliver udvist over for landets fængselsbetjente, er også en af årsagerne til, at der er folk, der siger ”ved I hvad, rend mig i røven, mand!” slutter Bo Yde Sørensen.

 

Netavisen Pio arbejder på at indhente yderligere kommentarer fra justitsminister, Peter Hummelgaard(S).

Souschef, journalist og redaktionssekretær.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Ingen indsatte på 'sikrede afdelinger' kommer ud af cellen uden hænderne i håndjern på ryggen!

"en indsat med banderelationer" er det så en rocker eller indvandrer?

Kære Kurt Jensen
Matematisk set er det ikke en dansker. Så er det i hvert fald en undtagelse til reglen.
Allerede i 2018 indrømmede Kriminalforsorgen, at etniske danskere var blevet en etnisk minoritet i "danske" fængsler, og at de ofte søgte ly i frivillig isolation, fordi de blev banket af muslimerne, hvis de "kiggede forkert", ikke tilberedte halalmad på de islamistiske afdelinger eller på anden måde var dårlige slaver (dhimmier) over for det massetilvandrede muslimske herrefolk.

Jeg har nu opklaret sagen. Den sigtede er tyrkeren Ekrem Yavuz fra LTF. Han er tidligere dømt for samme. Han har fået dansk indfødsret foræret af Folketinget, så der er ikke udvisningspåstand i straffesagerne mod ham. Matematikken havde ret - igen.

Kun FRP, DF og NB har stemt imod lovforslag om indfødsrets meddelelse. Øvrige vælgere er ansvarlige for overfaldet.

Jeg er Ekrems Yavuz mor,og han ønsker ikke sit navn oplyst,og jeg kan se at i overhovedet ikke ved hva vi som familie har oplevet inden den gik gal for Ekrem,min søn er blevet skidt behandlet og fik spygisk fysisk totur af de vagter.I har ikke RET til at oplyse hans navn.

Jeg som mor og min eks mand Turgay vil også udtale os,vedr Ekrem Yavuz.

Og selvfølig bliver der lagt sağ overfor alle de skyldige som har nævnt hans navn.

Mvh Døne Kilinc.

Hej Døne vi har oprettet en gruppe på facebook, der sætter fokus på den vold, der bliver begået mod de indsatte i landets fængsler. Vi ved at der er mange indsatte, der har dårlige oplevelser med fængselsbetjente, der udsætter dem for vold og det er utrolig hårdt for de pårørende. I er velkommen til at blive medlem af gruppen og også dele jeres erfaring og viden så det ikke fortsætter. Gruppen hedder "Vold fra fængselsbetjente mod indsatte skal stoppes" og er på Facebook man er også velkommen til at være annonym.

Hvordan gik det egentlig med den aftale, der blev lavet med Kossovo om at etablere fængselspladser der til dem en udvisningsdom? Det vil da tage noget af trykket fra de danske fængsler.
Det samme ville udvidet brug af samfundstjeneste til f.eks. dem, der ikke ellers er kendt af systemet i forvejen, og/eller er dømt for noget i den mere banale ende.

Hvis de har familie i Danmark (det har alle indvandrere), så kan fængslet i Kosovo ikke bruges, da EMRK og EMD-komplekset siger, at alle kriminelle udlændinge skal have ret til familieliv. Derfor skal vi sørge for, at de kan afsone tæt på deres familier.

Kun to partier (11 ud af 179 mandater) i Folketinget ønsker et opgør med dette kompleks.

Arh, prøv lige at gøre dine tanker fri af dine mantraer og kæpheste. Hvis det var, som du hævder, ville der slet ikke være afsagt dom om udvisning. Alt dette har med andre ord været inde over domsafsigelsen.

Så det må være noget andet, og der er altså ingen grund til at give systemet skylden, hvis det er mennesker, der står i vejen. Og der er jo kommet ny regering og dermed også nye mennesker til at træffe beslutninger. Hvis nu f.eks. Lars Løkke hellere vil slide danske fængselsbetjente ned end sende udviste voldtægtsforbrydere og røvere til afsoning i Kossovo, så kunne det jo være forklaringen. Jeg siger ikke, det er sådan, for det ved jeg ikke. Men udelukke det vil jeg dog heller ikke.

Kære Thor
Du har en pointe. Nemlig at hensynet til den tiltalte kriminelle udlændings ret til familieliv i Danmark (også) varetages forud for domsafsigelsen. Desværre stopper det ikke der. Også efterfølgende skal dette hensyn tages i betragtning. Hvis du besøger Højesterets hjemmeside kan du finde, at de den 16. februar 2023 afsagde kendelse om, at en "udvist" iraker, der var dømt for dobbeltmord, skulle have ophævet den udvisning, som en domstol allerede havde idømt ham. Derfor må du endelig ikke låse dig fast på konklusionen, når du læser i de etablerede medier, at kriminelle udlændinge er "udvist". De levende såkaldte "menneskerettigheder" i EMRK- og EMD-komplekset er meget dynamiske.

Så længe de indsatte skal behandles som hotelgæster, så må personalet leve med risikoen for overfald.
Derfor er der ingen der har lyst til jobbet. Man kan lige så godt søge job i den rigtige hotelbranche, hvor risikoen ikke er til stede.

Så længe de indsatte kommer fra en primitiv og afstumpet volds- og dominanskultur, hvor kristen kultur og europæiske menneskerettigheder bliver anset for at være svaghedstegn, der skal udnyttes, så må vi leve med, at de danske medarbejdere flygter fra stillingerne, imens de danske minoritetsfanger er overladt til dem selv i "frivillig" isolation.

Løsningen havde været, at man ikke havde hentet mellemøsten og Afrika hertil, men så længe enhver trasker bare kan komme og sige "mig asyl, mig familiesammenføring" gennem en tolk, hvorefter vi straks kysser og vasker deres fødder, som var de vores konger og prinser, så bliver det ikke anderledes. Vi er ganske enkelt for underdanige og submissive. Så vidt jeg ved, er det kun DF og NB, det vil sige 11 ud af 179 mandater, der vil ændre tilstanden.

Langt størstedelen af vælgerne er stadig masochister, der tænder på at pine sig selv til fordel for den nye befolkning.

Hvordan kan det være at kriminaliteten, i følge eksperterne kan falde det ene år efter det andet, samtidig med at fængslerne bliver mere og mere overfyldte og der kommer til at mangle mere og mere personale, det ligner et mysterium ?

Statistik, kaldes fænomenet. Hvis man f.eks. vælger at gøre tallet op sådan, at man bare tæller antallet af forbrydelser uden hensyn til alvorligheden, så en voldtægt plus et drab giver 2, ganske som et cykeltyveri plus et butikstyveri også giver 2, så kan selv et lille fald i antallet af cykeltyverier fuldstændig skjule en stor stigning i skudepisoder.

Hvis man ikke kan få ansatte nok, må man jo hæve lønnen. Er det ikke det, kapitalismens frie marked bygger på: Hvis udbuddet er lavt, stiger priserne?

Man kunne fx fordoble fængselsbetjentenes løn, og så se, om det virker.

At justitsministeren vrider hænder og kalder det for "feje og modbydelige handlinger" ændrer jo ikke rigtig noget. Hummelgaard må til lommerne!

Annonce