Ny meningsmåling: Rød blok har igen flertal

Socialdemokratiet henter vælgere tilbage, mens Nye Borgerlige nu nærmer sig spærregrænsen.
Foto: Netavisen Pio/Emil Vendelbo Johansen
Socialdemokratiet indledte marts måned med en mavepuster af en måling, hvor partiet blot fik 18,6 procent af stemmerne efter vedtagelsen af afskaffelse af store bededag.

Men i en helt ny meningsmåling, som Voxmeter har lavet for Ritzaus Bureau, står partiet nu til 23,6 procent.

Det betyder, at partiet nu har hentet fem procentpoint - svarende til 9 mandater - tilbage i løbet af mindre end en måned.

Partiet, der fik 27,5 procent af stemmerne ved valget, står dog fortsat til en tilbagegang på 8 mandater.

Venstre bløder

Men mens Socialdemokratiet altså har hentet vælgere tilbage, ser det til gengæld værre ud for de to andre regeringspartier i SVM-koalitionen.

Værst ser det ud for Venstre, som taber 1,5 procentpoint i forhold til sidste uge og lander på blot 9,5 procent af stemmerne.

Det er det dårligste resultat som partiet nogensinde har opnået i en meningsmåling fra Voxmeter.

Venstre står i denne måling til blot 17 mandater, 6 færre end ved valget, mens Moderaterne står til at tabe 3 mandater.

Samlet set står de tre regeringspartier til et tab på 10 procentpoint og 17 mandater.

Rødt flertal

SF står igen i denne uge til 12,7 procent af stemmerne. Det er det samme som partiet stod til i sidste uge.

Sammenholdt med Socialdemokratiets fremgang er der igen rødt flertal, ligesom der lige akkurat var til folketingsvalget. Dermed vil Mette Frederiksen være favorit til at fortsætte som statsminister. Enten alene, med nogle partierne i rød blok eller i en ny regering henover midten.

De røde partier står til sammenlagt til nu 89 mandater. En fremgang på tre i forhold til Voxmeters måling for en uge siden.

Kannibalisering i blå blok

Der har været meget debat om, at de mange partier i blå blok har mere travlt med at hente stemmer hos hinanden, end at trække vælgere over midten.

Den nye måling bekræfter den antagelse. Ingen af de seks borgerlige partier står specielt stærk. Samlet står den blå blok til 73 mandater.

Liberal Alliance står i denne måling til blive det største borgerlige parti, men med opbakning fra blot 10,5 procent af stemmerne.

Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne står til 8,6 procent, de konservative til 6,3 procent mens Dansk Folkeparti står til 3,9 procent.

Kritisk begynder det til gengæld at se ud for Nye Borgerlige, der fortsat mister vælgere og nu kraftigt nærmer sig spærregrænsen, med opbakning fra blot 2,3 procent af stemmerne.

Meget lidt skal derfor rykke sig, for at dansk politik kan være i den unikke situation, at intet parti til højre for Socialdemokratiet står til mere end 10,0 procent. Det er aldrig set før.

Om målingen

Voxmeters politiske meningsmåling, offentliggjort den 27. marts 2023, baserer sig på telefoninterview med 1.000 repræsentativt udvalgte personer 18 år+ og er gennemført i perioden fra den 20. marts 2023 til den 26. marts 2023.

Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier i denne måling er på +/-2,6 procentpoint.

Se hele målingen her.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Kommentar:

"Rød blok" har igen flertal"

Det er da en positiv tilgang, at Socialdemokratiet, bare på én måned; går fra 18,6% til 23,6% vælgertilslutning, hvad mon det kan skyldes ? politiken er fuldstændigt den samme...

Når Socialdemokratiet henter 9. Mandater på bare én måned, og politiken er fuldstændigt den samme, så ser det ihvertfald ud til ? at vælgerne allerede har glemt Store Bededags tyveriet ved, at Lemmingeeffekten allerede er aftaget på dette ene område...

Vedrørende den såkaldte "Røde-Blok" er mit politiske gæt, at det aldrig mere kommer i spil til, at der kan dannes en såkaldt "Rød-Regering"...

Mit gæt er, at vælgerne nu, har en helt anden politisk tilgang til, hvem som skal lede landet og, hvis SVM-Regeringen får succes, selv om der er politiske forskelle på de tre partier, samt holder valgperioden ud, kan jeg godt se, at SVM-Regeringen genopstiller ved næste valg, og fortsætter !

Samtidigt undre det mig såre, at man indregner det Radikale Venstre, som et såkaldt "rødt-parti" det har og bliver aldrig et rødtparti, det eneste jeg regner det Radikale Venstre for er, at de er meget politisk ustabile, som man så, da de bla. tvang Statsminister Mette Frederiksen til at udskrive valg, og samtidigt, pegede på at Mette Frederiksen igen blev Statsminister, det minder mig utroligt meget om Molbohistorien om Storken i marken...

At Nye Borgerlige går tilbage i meningsmålingerne, undre mig ikke spor, det parti minder mig mere og mere om Carl Erik Soya's teaterstykke - Parasitterne -

God Dag,

Eling Drews...

Et helt gratis forslag til Voxmeter og andre meningsmålingsinstitutter:

Indfør dog en tredje blok med moderaterne og RV. Det passer bedre til virkeligheden, og vi slipper så for at få mudret billedet unødigt.

Nogle ville nok mene, at Socialdemokratiet anno 2023 også burde pilles ud af rød blok. Men jeg har stadig håb for mit parti, og lad os nu bare tage 1 skridt ad gangen.

Kommentar til Thor !

Thor, du har fuldstændigt ret i, at en del vil mene, at Socialdemokratiet efter dannelsen af en SVM-Regering, burde pilles ud af rød-blok og, især efter tyveriet med Store Bededag, og de næste forringelser, som kommer på de nuværende vedtagne pensionsordninger...

Du skriver endvidere, at du har håb for dit parti( Socialdemokratiet ? )...Undskyld mig, det håb er nok som en Høne der lægger flere æg, end den kan ruge ud...

God Aften,

Erling Drews...

Jamen, en smal rød regering, hvor Rosa Lund og Velasques kan vælte regeringen uden sans for alternativet.
Kom nu op af skyttegravene EL - og for den sags skyld, og Aternativet.

Godt at se SF på 23 mandater, det bedste valg i partiets historie!

"bedste valg" ?? Der har da ikke været valg. Der går nok minimum 3 år inden det sker. Det er en MENINGSMÅLING!

Lad os se om et år, jeg tror s vinder det tabte tilbage, bededag eller ej, og jeg tror af kommer med i regeringen om to år. Løkke og Støjberg har begge splittet Venstre og ødelagt det som magtparti, deres vælgere går til LA og K, udover de der er gået til DD og M. Om SMV genvælges måske. Men tror regeringen udvides med et parti mere nok SF

Kommentar til Helle !

Alle politiske muligheder er selvfølgelig åbne, og ja, SF er vel nok det eneste parti, som gerne vil i Regering med Socialdemokratiet, men, men - Hvis og i så fald, at SVM - Regeringen får succes i denne valgperiode, behøver de jo ikke at udvide SVM-Regeringen...

Men dansk politik er uforudsigeligt, så alt kan ske !

God Aften,

Erling Drews...

Er sandheden ikke nærmere at S nu er det største parti i blå blok?
Med den førte politik mangler vi da bare at MF bekender kulør!

Et spøgelse går gennem verden. Det er ikke kommunismens, men kapitalismens.

Kan du set det nede i din jordhule?

Der findes intet, ABSOLUT INTET, som har smadret verden mere end kapitalismen. Et system, som er udviklet af de rigeste 10% for at kunne gøre resten af verden til deres slaver. Et system, som har bragt Verden, jorden på grænsen til totalt sammenbrud. Alligevel fortsætter vi at tilbede kapitalismen. Et syatem, som har sit ultimative i USA. Et USA, som siger de er Guds eget land. En Gud som kræver ydmyghed og underkastelse samtidig med et USA, som ikke underkaster sig noget. Med andre ord, USA er Gud.

Hvilket vi alle ved ikke er sandt, da kapitalismen, og dermed USA, ødelægger Verden og Jorden. Det gør USA til djævlen selv. Intet mindre. Og Danmark følger mere end ivrigt djævlen. En sand masse psykose. Inkl. dig.

Venlig hilsen

En milliardær

"Der findes intet, ABSOLUT INTET, som har smadret verden mere end kapitalismen"

og det skriver den selvudråbte 'rigmand' som ikke længere er dansk dansk statsborger, men bor i en jordhule i NZ.

LOL!
.

🚩..Godt comeback, naturligvis..🙂meningsmåling eller ej..Socialdemokratiet er det største parti..alt ændre sig .Forandring tager tid..alle må tage ansvar, det tror jeg heldigvis flere må erkende..derfor fremgang igen til A..🚩
God aften 🙂

Jeg kan ikke andet end at dø af grin over pøblens opførelse. Socialdemokratiet og de røde ægte fagbevægelser var Jeres guld. alligevel vender i Jeres livseksistens ryggen og betroer Jer Jeres værste fjende Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Nye Borgerlige eller kald det lige hvad I vil. Resultatet er det samme. Jeres undergang.

Hold nu kæft hvor er du arrogant, og så ved jeg ikke engang hvem du holder med

Annonce