Drop de økonomiske sanktioner i den kommende kommuneaftale

Tiden efter Corona er en oplagt anledning til at gøre op med de sanktioner, som i et årti har betydet underforbrug og velfærdsudhuling i kommunerne.
I sidste uge offentliggjorde Danmarks Statistik de endelige kommunale regnskabstal for 2019, der viste at kommunerne endnu engang har brugt færre penge på velfærd end aftalt med regeringen. Underforbruget på servicerammen lød denne gang på 1,4 mia. kr., og betyder, at vi gik glip af velfærd svarende til indsatsen fra cirka 2.500 kommunalt ansatte.

Efterslæbet har over årene hobet sig op til godt 24 mia. kr.

Siden 2011 har det været et fast mønster, at kommunerne brugte mindre end den ramme, som var aftalt ved de årlige økonomiforhandlinger mellem KL og regeringen – og samlet set har efterslæbet over årene hobet sig op til godt 24 mia. kr.

Frygten for dummebøder har presset velfærden

Jeg er ikke i tvivl om, at en væsentlig forklaring (om ikke hele) på underforbrugene skyldes de nye styringstiltag, som VK-regeringen og DF indførte med den såkaldte Genopretningspakke i 2010, hvor der blev indført et sanktionssystem, der betyder at kommunernes budgetter og regnskaber skal stemme på 5-øren. Kommunerne må godt bruge under budget, men hvis de bruger over, så falder der dummebøder.

Frygten for dummebøder har forplantet sig på alle niveauer i den kommunale verden

Frygten for dummebøder har forplantet sig på alle niveauer i den kommunale verden, og betydet et stærkt fokus på ikke at overskride budgetterne helt ned på den enkelte institution – hellere bruge for lidt end for meget for at være på den sikre side.    

Som formand for en faggruppe, der repræsenterer 10 procent af den kommunale medarbejderstab, og for hvem det er en mærkesag at levere en ordentlig velfærd, finder jeg de vedvarende underforbrug dybt problematiske af flere grunde. Det er et demokratisk problem, at borgerne ikke får den service, som de har været stillet i udsigt af regering og kommunalbestyrelser. Men det er også et velfærdsproblem, at udviklingen i de kommunale serviceudgifter de sidste 10 år har været markant lavere end den generelle velstands-udvikling – og vi derfor som borgere oplever en stigende privat velstand, men en mere skrabet offentlig velfærd.

De bedrestillede fravælger de offentlige tilbud til fordel for private løsninger

Hvis denne udvikling fortsætter er risikoen, at de bedrestillede fravælger de offentlige tilbud til fordel for private løsninger. Det vil underminere fundamentet og den folkelige opbakning til vores solidariske velfærdsmodel, hvor et bærende element netop har været, at velfærden skal være i orden og ikke afhænge af pengepungen.

Underforbrug koster også private jobs

Når regeringen skal revidere budgetloven i det ny folketingsår, vil jeg kraftig opfordre til, at man også får revideret sanktionssystemet, som har 10 år på bagen. Man kan lave nok så mange gode kommuneaftaler med ønsker om at løfte velfærden – men hvis pengene ikke kommer ud at arbejde pga. sanktionerne, så er vi jo lige vidt.       

Jeg vil derfor foreslå regeringen at suspendere sanktionerne i den kommende kommuneaftale

I forhold til at vi befinder os i den måske alvorligste økonomiske krise i vor tid, vil det også være skadeligt for genopretningen, hvis de kommunale underforbrug fortsætter. Det rammer ikke kun kommunale jobs, men går også ud over den private sektor, fordi det offentlige køber mindre ind – og fordi højere arbejdsløshed er med til at holde det private forbrug nede. Det koster private job i en tid, hvor alle er enige om, at vi har brug for det modsatte.

Jeg vil derfor foreslå regeringen at suspendere sanktionerne i den kommende kommuneaftale og indtil, der er vedtaget en ny model, der stopper de systematiske underforbrug og udhuling af velfærden.   

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Lene Roed er formand for HK Kommunal.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Ja Svend, du kan jo altid mene noget, og argumenter bliver der ikke plads til. Gad vide, hvad glæde vi andre har af det?

Annonce