Annonce

Debat om Arne-pension: Er det spin eller uvidenhed?

Arne-pensionen er til min overraskelse til debat igen. Kender medierne ikke forskellen på Arne- og Seniorpension eller er det bare spin, for at ødelægge ordningen?, spørger MEP Marianne Vind.
Foto: Pressefoto
Medlem af Europa-Parlamentet Marianne Vind (S)
Til min store overraskelse er Arne-pensionen nu  til debat igen. Mange på Arne-pension føler sig ikke nedslidt, og derfor bør ordningen afskaffes igen, mener blandt andet Dansk Industri.

Jeg må indrømme, at jeg simpelthen ikke forstår medierne. Har de endnu ikke opdaget, hvad forskellen er på Arne- og Seniorpension? Eller er det bare spin, for at ødelægge ordningen?

Arne-pension er en rettighed for alle danskere, der efter et langt arbejdsliv ønsker at stoppe, inden kræfterne er brugt helt op.

En rettighed som er helt uafhængig af, om man har haft råd til at spare ekstra op til pension eller ej.

Jeg synes det er fair, at man har ret til at gå pension tre år tidligere - uanset ens årsløn.

Og så er der argumentet om, at virksomhederne mister arbejdskraft! 

Jeg kender ikke nogen, der vælger tidlig pension på en lav sats, hvis de har et rigtig godt arbejdsmiljø, trives i jobbet og har ledere, der roser deres arbejde og spørger, hvad det skal til, for at de vil arbejde endnu flere år.

Tværtimod så møder jeg arbejdsløse, der åbenbart ikke er brug for på arbejdsmarkedet, mennesker der har en chef, der konstant spørger, hvornår de går fra eller arbejdsmiljøet er i bund.

Det er dem, som vælger Arne-pensionen.

Jeg hører ofte borgerlige sige, at virksomhederne mister arbejdskraft på grund af Arne-pensionen. Men det er altså selvforskyldt.

Hvorfor arbejdes der ikke med fastholdelse i MUS-samtalen? Og ihærdige indsatser for et godt arbejdsmiljø?  

I nogle fag er det over 60 procent, der tager medicin for at klare arbejdsdagen. Det er ikke i orden! For ikke at tale om de mange danskere over 60 år, der i øjeblikket er langtidsledige, der bare drømmer om et job.

Jeg vil gerne være med til at skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø med plads til alle. Men indtil vi er der, skal der være et alternativ til et langt og hårdt arbejdsliv.

Lad os bevare Arne-pensionen. Der er brug for den!

Marianne Vind er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. Hun er uddannet hospitalslaborant og tidligere næstformand i HK Privat (2011-2019).


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Vi er helt enige Marianne. Mange har netop behov for at kunne gå på pension før de er helt færdige efter 40 år på arbejdsmarkedet. Det er borgeligt spin, når det er værst, godt hjulpet af journalister som ikke aner en pind om arbejdsmarkedet. De har i øvrigt deres på det tørre med en fed løn og ingen nedslidning ved at sidde på deres flade!

Også enighed herfra, hvorfor skal mennesker som synes de har brug for at slutte lidt før, og gerne vil kunne have lidt ud af den 3. alder, efter et langt arbejdsliv. At de måske sågar blomstre op, er da kun godt, de 13-15 tusind før skat bliver du ikke fed af. Arnepensionen er en ret, seniorpensionen er en mulighed efter læge syn, der er en stor forskel. Den 4 statsmagt, har stor magt, da de kan vende en sag så folk hverken kan finde hoved eller hale i den til sidst.

Som jeg har skrevet før, så er det svært at se om journalister er uvidende eller politiske.
I begge tilfælde må dumhed være årsagen.

"Har de endnu ikke opdaget, hvad forskellen er på Arne- og Seniorpension? Eller er det bare spin, for at ødelægge ordningen?"

Jeg tror ikke, det spiller den store rolle for dem, om deres historier afspejler sandheden eller ej, bare de kan fremme den agenda, de ønsker fremmet.

Godt indspil af Marianne Vind,,Enig..🚩..To forskellige pensionsordninger der er brug for begge..Medierne&journalister vil gerne "blande det sammen" og forvirre..😗 god weekend

Så vidt jeg har forstået, er det da netop Arne-pensionen, der skal fortsætte med nogle forringel, undskyld tilpasninger. Og en lidt højere ydelse (15.000) end den nuværende Arne-pension (+1.000 kr mdl?).

Arne-pension er betinget af et vist antal år på arbejdsmarkedet og ikke modtagerens helbredstilstand.

Mens det er Seniorpension med en noget højere ydelse (19.000), der søges afskaffet. Seniorpension er betinget af, at modtageren højst kan arbejde 15 timer om ugen.

1 person der arbejder efter pensionsalderen, giver 1 nedslidt mulighed for pension.

Annonce