Annonce

Fagbevægelsen i appel: Planer om at afskaffe seniorpension skal “tilbage på værkstedet”

Nye tal viser at de yngste på seniorpensionsordningen er ramt hårdest - det får tre fagforbund til at bede SVM-regeringen om at tænke sig om en ekstra gang
Foto: BUPL/Sif Meincke, HK, 3F - Fotografik: Anders Bredsdorff
Elisa Rimpler, formand, BUPL, Anja C. Jensen, formand, HK og Tina Christensen, næstformand, 3F
De yngste på den op til seksårige seniorpensionsordning er også de mest nedslidte. Det viser en analyse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

SVM-regeringen har spillet ud med at sammenlægge Arne-pensionen med seniorpensionsordningen.

Samtidig vil regeringen klippe tre år af seniorpensionsordningen, så den fremover kun bliver tre-årig. Desuden vil man nedsætte ydelsen for seniorpensionen med omkring 4.800 kroner om måneden.

Med baggrund i NFA-analysen appellerer fagbevægelsen til, at regeringen overvejer sine planer en ekstra gang.

BUPL: Bevar en ordning for de mest nedslidte - uanset alder

Formanden for pædagogernes fagforbund, BUPL, Elisa Rimpler, opfordrer til, at SVM trækker udspillet “tilbage på værkstedet”:

“Det er vigtigt, at der er en ordning for de mest nedslidte lønmodtagere uanset alder. Pædagoger har beviseligt et hårdt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der betyder, at flere ikke kan holde helt til pensionsalderen. Der skal være en ordning for dem, så de ikke bliver presset til nærmest at skulle stå direkte ud af sygesengen og gå på arbejde,” siger Elisa Rimpler til Netavisen Pio.

Hun understreger, at hendes medlemmer vil blive ekstra hårdt ramt af regeringens planer, fordi langt hovedparten af pædagogerne ikke kan komme i betragtning til Arne-pensionen:

“Mine medlemmer kan ikke komme i betragtning til Arne-pensionen, fordi vi har en mellemlang videregående uddannelse, som de fleste først er færdige med midt i 20’erne. Derfor har seniorpensionen været en redningsplanke, der gav mulighed for de mest nedslidte pædagoger. Vi har mere end 500 medlemmer, der lige nu er på ordningen.”

indtrængende appellere til, at regeringen tager forslaget tilbage på værkstedet

“Hvis den bliver forringet eller sløjfet, som regeringen lægger op til, er der ingen mulighed for værdig tilbagetrækning for os. Og det synes jeg helt ærligt ikke, at regeringen kan være bekendt. Derfor vil jeg indtrængende appellere til, at regeringen tager forslaget tilbage på værkstedet,” siger Rimpler.

HK-formand til regeringen: Genovervej jeres planer

HK’s formand, Anja C. Jensen, mener, at samfundet har en forpligtelse til at bibeholde ordninger, der griber lønmodtagerne før det går helt galt:

“Så længe vi har et arbejdsmarked, hvor man kan gå i stykker fysisk eller psykisk af at gå på arbejde, så har vi en forpligtelse til at sikre, at der er ordninger, der griber de af os, der får brug for det - og også før det går helt galt,” siger hun til Netavisen Pio.

Anja C. Jensen opfordrer regeringen til alvorligt at genoverveje sin holdning til tilbagetrækningsordningerne:

regeringen må se sig selv og hinanden i øjnene og tage op til alvorlig genovervejelse

“Jeg mener, helt klart, at regeringen må se sig selv og hinanden i øjnene og tage op til alvorlig genovervejelse, om man ikke skulle lade de mest nedslidte kunne gå fra til en ordentlig ydelse og stadig bevare retten til tidlig pension for dem, der har været længst på arbejdsmarkedet.”

HK-formanden opfordrer til, at regeringen indkalder til trepartsforhandlinger: 

“Og ja, ordningerne skal være finansieret via fælleskassen. Den har vi alle sammen brug for fra tid til anden. Nogen til lange, fine uddannelser. Andre til at trække sig tilbage, når tid er – og helst før det er for sent.”

“Jeg synes, at regeringen skal få indkaldt arbejdsmarkedets parter til en ordentlig drøftelse af tilbagetrækningsmuligheder. For en ting er et udspil, noget andet er, hvad vi så kan gå i forhandlinger om. Jeg håber og tror på, at vi sammen kan finde nogle løsninger, der ikke efterlader dem, der allerede har givet så meget til samfundet gennem et langt arbejdsliv, på perronen.”

3F: Lyt til fagbevægelsen

Hos fagforbundet 3F er næstformand, Tina Christensen, helt på linje.

Hun mener, det er en klar forringelse for 3F’s medlemmer, hvis seniorpensionsordningen sløjfes:

Det er en klar forringelse for de nedslidte arbejdere, hvis man sløjfer seniorpensionen

”Det er en klar forringelse for de nedslidte arbejdere, hvis man sløjfer seniorpensionen. Det får konsekvenser for dem, der er så slidte, at de har brug for at træde af på en seniorpension. Konsekvensen kan jo være, at de skal cykle rundt i et kommunalt system og få behandlet deres sag, men ikke rigtigt komme nogle vegne," siger Tina Christensen til Netavisen Pio.

Hun og 3F opfodrer til, at man bevarer bevarer seniorpensionen - side om side med Arne-pensionen:

”Vi synes, de to ordninger har de formål, de skal have. Når man har været på arbejdsmarkedet rigtig mange år og haft et hårdt fysisk arbejde som mange af vores medlemmer, så har man en sikkerhed og tryghed i, at der både er en rettighedsbaseret ordning i Arne-pensionen, eller hvis man er nedslidt, så kan man søge en visitation.”

3F's næstformand opfordrer regeringen til "at invitere os med til bordet".

Opdateret kl. 17.15

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Citat fra Politikken i dag:

Historisk overenskomst på 30 timer og fuld løn: »Der er andet i livet end arbejde«
En af landets så vidt vides første overenskomstaftaler på bare 30 ugentlige timer med fuld løn er nu en realitet i en lille it-virksomhed.

Citat Jyllands Posten - Leder:

Mette Frederiksens tag selv-pension.
En stor del af danskere på Arne-pension føler sig ikke nedslidte, og det behøver de heller ikke at være.

Og Socialdemokratiet vil nu afskaffe velfærdsstaten. Samtidig har Lars Løkke Rasmussen og hans Moderatere udvidet deres borgerpligt til ikke kun at omfatte unge, men os alle sammen. I teorien. I praksis er det kun de lavtlønnede det kommer til at gælde for. For ifølge Moderaterne skal dele af velfærdssamfundets udfordring med personale mangel løses ved at borgerne gør det selv ved hjælp fra deres børn, familie og naboer. Det siger sig selv, at dem der kommer til at gøre arbejdet selv med sin ældrepleje ikke bliver de rige og de velhavende fra A holdet eller det øverste lag af B holdet. Men udelukkende den økonomiske bund af det Nye Danmark. Det nye C hold. Lige som det er lige så selvsagt hvem der kommer til at levere serviceydelser for en lav løn til de betalingsstærke på A holdet og det øverste lag af B holdet. For det kommer C holdet til.

Der er ved at blive lagt en linje i SVM regeringen ført an af Nye Socialdemokratiet, som vil skære ned på overførelsesindkomster til de mennesker, som fremover vil blive indplaceret på C holdet for at gøre det nye C hold villig til at udføre det hårde og ubehagelige arbejde på ubekveme tider til en lav løn, som det ses i andre "moderne" lande som f.eks. Tyskland, hvor C holdet må arbejde for en løn svarende til 90 kr. i timen. Meget ofte under prekære ansættelsesforhold uden fast time tal og fast indkomst. Mange må tage flere jobs for at kunne overleve. Her er der ikke råd til ferie, nyt tøj og kød på bordet. Ejer bolig? Glem det. C holdet kommer til at betale det meste af deres løn i husleje til først og fremmest A holdet. Tidlig pension? Ha ha ha. Det bliver 74,5 år+, hvis de ellers lever så længe. De mest udsatte mennesker lever op til 17 år kortere end gennemsnittet som i dag er 81 år. Og hvilken økonomi kan mennesker på C holdet fremover se frem til? Ikke meget. For folkepensionen vil blive afskaffet for personer som i dag er under 45 år. Så er der kun en arbejdsmarkedspension. Men har du hele livet arbejdet på C holdet er det kun en lille pension du har at se frem til grundet den lave indtjening. Så C holdets livsomstændigheder vil følge dem gennem hele livet til det er slut. Og sundhed vil fremover først og fremmest være tilegnet dem, som har råd til en sundhedsforsikring. Det ses allerede nu, hvor mennesker med en sundhedsforsikring kommer langt foran på ventelisterne i forhold til dem, som ingen forsikring har. Så også det er allerede startet op. C holdet kommer her igen til kort uden mulighed for at betale for en sundhedsforsikring. De får kun den mest nødvendige behandling. Om nogen. Det løser personale manglen på sygehuse og behandlingen af A holdet og B holdet. Hvor A holdet kan se frem til det bedste det danske sundhedsvæsen frem over kan tilbyde mod en solid betaling.

Og C holdet kommer til at levere alle de service A holdet og det øverste lag af B holdet som de har brug for. Privat sundhedsvæsen, privat ældrepleje, privat daginstitutioner, privat skoler, rengøring i hjemmet, vedligeholdelse af hus og have, tjener og alt andet ubekvemt man kan betale sig fra. Og hvad med C holdet? Deres ældre, deres børn, egne behov? Ja, foruden at arbejde fra morgen til aften 24/7 for at opvarte A holdet og øverste lag af B holdet skal de også tage sig af deres egen børn og ældre.

- Velkommen til det Nye Danmark under opbygning af det Nye Socialdemokrati.

Synes du jeg overdriver? Så bare vent og se . Som "vores" Mette Frederiksen sagde det, så venter der nok nogen en overraskelse. Store Bededag var i den forbindelse intet. Nye Socialdemokratiet er ved at tage afsked fra samfundets svageste og mest udsatte. De overflødige som ikke tæller med for fremtiden for at bevare velfærdssamfundet. Det samme gjorde SPD i Tyskland for 20 år siden. Vente bunden ryggen og trak det økonomiske tæppe væk under 23.000.000 tyskere, som lige siden har måttet leve under fattigdom midt i det rige Tyskland.

Og hvem er så det nye C hold? Det er udsatte mennesker, ufaglærte, lavt uddannede. Særligt inden for service området. Og det nye C holds løn og arbejdsforhold er allerede begyndt at komme under pres. Det har du kunnet læse om de seneste uger og måneder. Det kan du f.eks. læse om her https://piopio.dk/gourmet-restauranter-varsler-lockout-i-tivoli-og-energ...

SVM regeringen er en flertals regering. En arbejdsregering, som kun har et mål. At få afviklet den skatte finansierede velfærdsstat og få indført den forsikringsfinansierede velfærdssamfund som det ses i det "moderne" Tyskland, Storbritannien og USA.

Det værste er at ingen protestere. Ingen.

300.000.000 kr. i bonus røveri til en nøgle CEO, som intet reelt laver af værdi samtidig med Arne skal arbejde til arme og ben falder af og en for tidlig dø indtræder.

Uligheden eksplodere i de kommende år i Danmark. Sig STOP. Og gør det nu. I Tyskland er der ved at være tale om århundredes strejke mod stigende elendige livsbetingelser for almindelige mennesker, mens den økonomiske elite rager ALT til sig. I Frankrig er 100.000 vis af mennesker på gaden i protest mod stigende pensionsalder.

Hvad med dig? Kan du arbejde til du runder 74 år? Og det bare for at de rige og velhavende kan hive endnu mere værdi ud af dit liv.