Første gang i knap et årti: Flere flygtninge forlader Danmark

Tallene glæder udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), men bekymrer Dansk Flygtningehjælp.
Sidste år oversteg antallet af flygtninge, der forlod Danmark, antallet af flygtninge der kom til.

Det viser nye tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvor man har undersøgt, hvor mange flygtninge, der er ind- og udvandret af Danmark fra 2011-2019.

Tallene viser, at der i 2019 blev 730 færre flygtninge totalt set. Tilbage i 2015, da man så flygtninge vandre på de danske motorveje, var der er en nettoindvandring på over 16.000 personer med flygtningebaggrund.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) glæder sig over tallene.

Regeringen ønsker i det hele taget at styrke hjemrejseområdet

Udviklingen bekræfter ham i, at regeringens udlændingepolitik - der blandt andet handler om, at flygtninge skal vende tilbage til deres hjemland, når der igen er trygt at være - virker efter hensigten.

"Dejlige tal. Regeringens politik er jo, at flygtninges ophold i Danmark er midlertidigt. Når der er mulighed for det, er det kun naturligt, at flygtninge rejser tilbage til deres hjemland. Jeg er glad for, at vi kan give folk beskyttelse, mens der er behov for det. Men jeg er også glad, hver gang en flygtning igen kan rejse hjem” siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) ifølge en pressemeddelelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.
 

Flere syrer rejser tilbage 

Mattias Tesfaye peger på, at der blandt andet er mange syriske flygtninge, som er rejst hjem. Med sig har de fået en pose penge fra den danske stat.

“Det kan forhåbentlig bidrage til, at de kan etablere sig i deres hjemland og være med til at bygge landet op igen efter borgerkrigen. Regeringen ønsker i det hele taget at styrke hjemrejseområdet. Det er en af grundene til, at jeg har besluttet at oprette en ny Hjemrejsestyrelse, der netop har til formål at bidrage til, at flere udlændinge uden lovligt ophold i Danmark rejser hjem," siger Mattias Tesfaye.

Der er også kommet færre flygtninge fra Somalia, Irak og Bosnien-Hercegovina. Mens der fortsat kommer flere fra Eritrea, Iran og Afghanistan, end der rejser ud.

Det er ikke fordi, antallet af flygtninge i verden er blevet mindre. Tværtimod

Dansk Flygtningehjælp bekymret 

Samme begejstring er ikke at spore hos Dansk Flygtningehjælp. Det skyldes, at det faldende antal flygtninge i Danmark desværre ikke afspejler, at færre mennesker er på flugt globalt set.

“Det er ikke fordi, antallet af flygtninge i verden er blevet mindre. Tværtimod. Det er, fordi flygtningene af forskellige årsager har sværere ved at komme til Danmark,” siger Eva Singer, der er asylchef i Dansk Flygtningehjælp, til Avisen.dk.

Ifølge Eva Singer skal den faldende tilstrømning af flygtninge i mindre grad tilskrives regeringens stramme udlændingepolitik.

Det er højere grad EU’s aftale med Tyrkiet, om at lukke grænsen så flygtninge på vej til Europa, der har gjort udslaget, mener hun.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Forstå det dog din usle svindler:

Vil dansken i verden fægte,
men dølger åsyn og navn,
jeg ved, hans ånd er ej ægte,
jeg tager ham ej i favn.

Forstå det dog din usle svindler:

Vil dansken i verden fægte,
men dølger åsyn og navn,
jeg ved, hans ånd er ej ægte,
jeg tager ham ej i favn.

@ "Thomas"#3538--Umiddelbart fremstår du som en person der ikke har sat sig ind i sagerne. Det må du gøre ellers er dine bemærkninger her på PIO uden interesse. Dernæst er du tydelig racist. Rejs, der er ikke plads til dig her i DK.

Annonce