Det sagde hun mandag i forbindelse med Nordsøtopmødet i Belgien.

Diskussionen om statsministerens eventuelle fremtidsplaner er blevet aktuelle, efter at flere norske medier har spekuleret i, hvem der er i spil som mulig afløser for alliancens nuværende generalsekretær Jens Stoltenberg.

Men den danske statsminister afviser, at hun er på vej væk fra dansk politik.

"Jeg har set den norske artikel, og tror, at det er sådan, at når vi nærmer os, at posterne skal besættes, så vil der være forskellige rygter."

"Men jeg er ikke kandidat. Det kan jeg afvise. Jeg er meget, meget glad for at være statsminister i Danmark," siger Mette Frederiksen ifølge Ritzau.

Hvem, der skal stå i spidsen for forsvarsalliancen, afgøres på et NATO-topmøde i Litauens hovedstad Vilnius den 11.-12. juni i år.

Stoltenberg kan fortsætte

Norske Jens Stoltenbergs embedsperiode i NATO er blevet forlænget flere gange, og han har været generalsekretær i næsten ni år.

Og Stoltenberg har meddelt, at han ikke ønsker forlængelse, når den nuværende kontrakt udløber til oktober.

Det har han sagt før, og noget tyder på, at Jens Stoltenberg godt kunne blive forlænget.

Kilder i Nato bekræfter overfor NRK, at både USA og Tyskland er blandt landene, som har bedt Stoltenberg fortsætte "en stund til".

"Jens Stoltenberg bliver forlænget, hvis han selv ønsker det", siger en "centralt placeret kilde" til NRK.

At det ikke er usandsynligt, tyder noget på. I hvert fald skulle hans nuværende stabschef i NATO have trukket en ansøgning til at blive departementschef, hjemme i Norge, tilbage.

Jens Stoltenberg havde egentlig fået jobbet som norsk nationalbankdirektør sidste år, men så kom krigen i Ukraine i vejen, og han blev forlænget yderligere et år.

Mange har stjerner i Washington

Skulle Jens Stoltenberg blive løsladt, så er en række nuværende og tidligere ledere med i kapløbet om at blive ny generalsekretær i forsvarsalliancen.

USA er alliancens største land, men der er en aftale om, at den øverste general i NATO er en amerikaner, og at det så er et af de andre lande, som tager generalsekretærposten.

Norge og før det Danmark har lige haft posten, så sandsynligheden for at et af de to lande får den igen, er derfor lille.

Magasinet Foreign Policy pegede tidligere på året på Hollands premierminister Mark Rutte som et muligt bud.

Rutte har været i spidsen for Holland siden den seneste istid og er altid højt på rygtebørsen, når de internationale topposter diskuteres. Spørgsmålet er, om det så lykkes denne gang.

Mark Rutte er ifølge magasinet Politico blevet spurgt om rygterne, og han siger, at han hellere vil "forlade politik helt og lave noget helt andet".

En anden mand der nævnes på rygtebørsen er Storbritanniens forsvarsminister Ben Wallace. Briterne er et af NATOs kernelande, med et stort forsvar,  men den britiske regering er i forfald og så er der også Brexit, der spøger. Så timingen for Wallace er måske ikke perfekt.

Tid til en kvinde?

Men både Mark Rutte og Ben Wallaces køn kan være en hindring. Flere peger nemlig på, at der er et ønske om, at den næste generalsekretær bliver en kvinde - for første gang.

Blandt de navne, der nævnes, er EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen - som ifølge et andet norsk medie også har en stor stjerne i Washington.

Det trækker dog fra, at Tysklands forsvar er i en miserabel forfatning, og at tyskerne længe har været anset for at være lidt for venligt stemte over russerne.

Det ville også åbne for et større puslespil, hvor der så skulle findes en ny kommissionsformand, og det er lidt besværligt.

Et andet navn der nævnes, er den canadiske vicepremierminister Chrystia Freeland, som ifølge Foreign Policys kilder har Washingtons opbakning.

Om europæerne har lyst til at give posten til en canadier, vurderes dog af andre som værende mere tvivlsomt.

Et tredje navn der nævnes er den tidligere hollandske forsvarsminister Jeanine Hennis-Plasschaert, der lige nu er FN's særlige repræsentant i Irak. Hollænderne ses generelt som forsvarsvenlige, men ikke alt for meget hardlinere overfor Putin, som nogle af de østeuropæiske lande.

De nye landes tur?

Der peges også på en række ledere fra NATOs nyere medlemslande i Østeuropa og Baltikum.

En af dem er Estlands premierminister Kaja Kallas, en anden er Slovakiets præsident Zuzana Čaputová og en tredje kunne være NATO-topmødets vært, den litauiske premierminister Ingrida Šimonytė.

Spørgsmålet er blot, om det vil være for stor en provokation over for russerne, at vælge en generalsekretær for et land, der grænser op til Rusland - eller om det vil være en symbolsk markering af, at russerne ikke skal bestemme.

Jens Stoltenberg er den 13. generalsekretær i alliancens historie og hidtil er alle mænd kommet fra de traditionelle vesteuropæiske medlemslande, Storbritannien (3), Holland (3), Belgien (2), Italien, Tyskland, Spanien, Danmark og Norge.