Nye tider i DF: Åben kritik af partiledelsen

Åben kritik af DF-ledelsen i flere lokalforeninger - analytiker vurderer at der stadig er langt til et åbent oprør
Uroen ulmer i Dansk Folkepartis bagland.

Først var det baglandet i Østjyllands Storkreds, der krævede mere indflydelse og flere pladser i hovedbestyrelsen.

Partiformand Kristian Thulesen Dahl forsøgte forgæves at tale kredsen til rette, men DF i Østjyllands Storkreds nægter at trække et forslag om flere pladser til baglandet - på bekostning af partiets ledelse - i hovedbestyrelsen.

Så fulgte den tidligere leder af DF’s fire mand store gruppe i EU-Parlamentet, Anders Vistisen, der nu er medlem af partiets hovedbestyrelse, trop. Han kritiserede i weekenden skarpt partiets ledelse i Avisen Danmark.

Anders Vistisen mener, at partiet mangler en politisk ideudvikling og fremstår handlingslammet

Anders Vistisen mener, at partiet mangler en politisk ideudvikling og fremstår handlingslammet i forhold til de to nye yderligtgående højrepartier, Nye Borgerlige og Stram Kurs.

Vistisen fik omgående besked på at tie af fremtrædende DF’ere som Pia Kjærsgaard, Søren Espersen og Kristian Thuelsen Dahls tro højrehånd, Peter Skaarup. Og straks efter måtte Vistisen indkassere en ‘skarp påtale’ fra Hovedbestyrelsen.

Men Vistisen blev ikke ekskluderet. Og rundt om i flere lokalforeninger tales der nu mere og mere åbent om, at Vistisen blot siger det, som mange menige DF’ere tænker.  

Avisen Danmarks politiske redaktør, Thomas Funding, vurderer dog, at den aktuelle kritik i vidt omfang er en slags forsinket reaktion på DF's historisk dårlige valgresultat ved folketingsvalget sidste år. Og at der fortsat er langt til et direkte oprør.

Rudersdal lokalforening i åben kritik

Men modsat tidligere er der som noget nyt i Dansk Folkeparti åben kritik af partiledelsen i flere partiforeninger. Blandt andet i DF-Rudersdal.

På DF-Rudersdals facebook-side har man i et opslag offentliggjort indholdet af den artikel i Avisen Danmark, hvor Vistisen fremkommer med sin kritik. Opslaget er prydet med to store billeder af Anders Vistisen.

Vistisens synspunkter bliver livligt diskuteret i kommentarerne til opslaget. Lokalforeningens formand, Peter von de Wehle, anfører i en kommentar:

Jeg er fuldstændig enig! Men ledelsen ser helst ikke offentliggørelse af sådanne holdninger

“Jeg er fuldstændig enig! Men ledelsen ser helst ikke offentliggørelse af sådanne holdninger.”

Syddjurs bakker op om Vistisen

Også i Syddjurs lokalforening bliver utilfredsheden nu luftet offentligt, men forsigtigt.

Formanden, Grethe Møgelvang, bakker op om Anders Vistisen:

partiet befinder sig i en beklagelig situation, og at Anders Vistisen har min fulde opbakning

“Det eneste, jeg vil sige, er, at partiet befinder sig i en beklagelig situation, og at Anders Vistisen har min fulde opbakning,” siger Grethe Møgelvang til Avisen Danmark.

Hun ønsker mere lokal indflydelse i partiets hovedbestyrelse. Dét er årsagen til, at hun ikke ønsker at udtale sig yderligere om Anders Vistisen udmeldinger:

“Jeg kan ikke udtale mig, ikke for nuværende. Det kan jeg ikke, fordi vi arbejder på at få lavet vedtægtsændringer, så vi bliver bedre repræsenteret i partiledelsen. Det skal vi snart have et møde med Kristian (Partiformand Kristian Thulesen Dahl, red.) om. Indtil da holder vi tingene tæt til kroppen, for vi vil ikke ødelægge noget, vi har arbejdet på siden sidste sommer.”

DF-Aalborg: Samme ledelse i 25 år

Anders Vistisen får også opbakning fra formanden for partiets lokalforening i Aalborg, Hartvig Sørensen:

“For det første er det der med mundkurv ikke noget, jeg bryder mig om. Der skal være plads i et politisk parti til, at man kan sige sin mening, selvom den ikke er helt den samme som ledelsens,” siger Hartvig Sørensen til Avisen Danmark.

Hartvig Sørensen kritiserer, at de “samme tre-fire mennesker” har siddet på magten i Dansk Folkeparti i 25 år:

For det andet kan det ikke passe, at de samme tre-fire mennesker har siddet på ledelsen i 25 år og ikke vil afgive noget magt

“For det andet kan det ikke passe, at de samme tre-fire mennesker har siddet på ledelsen i 25 år og ikke vil afgive noget magt,” siger han - med henvisning til direkte henvisning Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup, Søren Espersen og Pia Kjærsgaard.

Helt konkret peger Hartvig Sørensen på, at Kristian Thulesen Dahl forsømte at sætte sig i position som oppositionens leder.

Analyse: Forsinket reaktion 

Avisen Danmarks politiske redaktør, Thomas Funding, vurderer i en analyse, at det så småt er ved at gå op for medlemmerne i Dansk Folkeparti, at det seneste folketingsvalg ikke var udtryk for et øjebliksbillede, hvor alt gik galt.”

Mange havde regnet med, at DF hurtigt ville komme tilbage på et historisk niveau omkring tolv procent:

“Men sådan er det ikke gået. Snarere tværtimod. Partiet er i de fleste meningsmålinger faldet yderligere siden valget, og det står nu mere og mere klart, at Dansk Folkepartis nye normalniveau er et sted omkring de syv til otte procent. Den erkendelse slår hårdt, og det er først nu, at det for alvor er ved at synke ind. De interne frustrationer er derfor også en slags forsinket reaktion på valgresultatet,” vurderer Thomas Funding.

Han tror ikke på et åbent oprør i Dansk Folkeparti i stil med det, man så i Venstre sidste år.

Utilfredsheden lever i stedet som en stille hvisken, der sjældent når partitoppen

“Utilfredsheden lever i stedet som en stille hvisken, der sjældent når partitoppen og stort set aldrig medierne. Med undtagelse af søndagens interview med Anders Vistisen altså.”

Selv i et topstyret parti er der en grænse

Men den stille hvisken kan udvikle sig til et egentlig oprør, hvis Kristian Thulesen Dahl leverer endnu et nederlag ved kommunalvalget om godt et år:

“(....) situationen er bare ikke helt normal i DF, hvilket man også kan se på, at flere lokale DF'ere offentligt har været ude og tage Anders Vistisen i forsvar - blandt andet i avisen her. Men alligevel ikke i en målestok, hvor det er rigtig farligt for Kristian Thulesen Dahl. Men det kan kommunalvalget om godt et år ændre på. Det kan potentielt komme til at virke som en katalysator på den interne uro,” vurderer Funding og tilføjer:

“Leverer Kristian Thulesen Dahl således endnu et dårligt valgresultat – i så fald det fjerde i streg – kan det ikke afvises, at det fører til en debat om hans lederskab. Selv i et topstyret parti som DF er der en grænse for, hvad der kan lægges låg på.”

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Ændre på det forhold, at DF HAR HAFT meget stor tilslutning, kan man ikke. Men det kan heller ikke bortforklares, at åbentlyst ulovlige initiativer fra DFs partiledelses side fra samme partiledelses side er blevet mødt med larmende tavshed. Og det var nok dér, tålmodigheden hos partiets vælgere slap op. Partiledelsen har været ude af stand til helt åbent at erkende egne fejltagelser og fejlgreb. Og man må nok erkende, at når de nu har set, at de er nødt til at have en klimadagsorden, fordi dette emne har grebet om sig, så er det noget, der i DFs mund klinger hult. Og de har ikke intellektuel højde til at gendrive klimavanviddet. Der skal mere til end den billige bemærkning om ”klimatosser”. Og de er fanget i den fælde, at HVIS de lagde den fornødne intellektuelle højde for dagen, så var det et farvel til den folkelighed, der baserer sig på de enkle løsninger og den kvikke bemærkning. DF er blevet kaldt et populistisk parti, men realiteten har jo været, at de har haft fat i noget, der havde en seriøs baggrund. Danmark kan ikke, og har aldrig kunnet være socialkontor og sundhedsvæsen for hele verden – selvom der ved gud har været partier, der havde meget let til at brede armene ud. Det ser ud til, at Socialdemokratiet har set dette, og vælgerne har kvitteret ved en rekordtilslutning. Men man bør nok ikke overse, at der blandt Socialdemokratiets kernevælgere er en del, som i virkeligheden snarere skulle stemme Radikalt. Spørgsmålet er, om disse holdningsmæssige fissurer kan rummes i ét parti, om partidisciplinen kan udvirke, at der ikke opstår indre holdningsmæssige spændinger, der kan føre til opgør. Det er i forvejen kendt, at der i Socialdemokratiet er fraktioner og kaffeklubber, og hvis vi tænker os, at de ved næste valg får en så øget tilslutning, som det i øjeblikket der ud til, vil det være endnu sværere at holde sammen på tropperne. Guderne skal vide, at dette land har brug for en udlændingepolitik, sådan som DF og Inger Støjberg har udstukket det, men risikerer vi ikke, ved at overlade dette til Socialdemokratiet, at det hele forsvinder i et sort hul? Det ville være en ulykke for landet, hvis dette skulle vise sig at være tilfældet. Og spørgsmålet er, om der er nogen vej tilbage til et Dansk Folkeparti, der i den grad har fået trukket tænderne ud. Nye Borgerlige og Stram Kurs har ikke rigtigt troværdighed. Og Venstre er der ingen, der ved, hvor man har.

Der vist ingen fare for vælgerflugt fra S til de radikale sålænge vatnissen Østergaard og nissepigen Sofie breder armene ud til arbejdskraft fre lande udenfor EU.
Værre ser det ud for Venstre der ledes af en fuldstændig usynlig person, jeg tror den hedder Jacob, et eller andet, som måske havde håbet på en vælgerflugt fra DF til venstre, men som det ser ud, så går de tidligere DF'ere næsten snublende hurtigt til S.
Som tingene kører for DF, har de lavet en Centrum Demokraterne, om et par valgperioder, og er forsvundet helt fra den politiske arena... Erhard forlod ledelsen i CD, Pia har forladt ledelsen i DF... Partiet er ikke bredt funderet, og med topstyring har de taget beslutningen om ikke at være folkeligt funderet.
Det eneste morsmme vi har tilbage i dansk politik er faktisk Inger Støjberg, der med sin dybe politiske baggrund mener at vejret var bedre under den venstreledede regering, Ak ja, venstre ved man hvor man har (været).

Thomas... jeg er bestemt ikke på fornavn med dig, du er en ussel svindler der er for dum at debattere med...

IQ156... er det dumt nok ... jeg har kun dit dumme dæknavn at forholde mig til, men endnu har jeg ikke set et eneste indlæg fra dig der kan kaldes debat.og hvis du vil glæde dig til at møde mine 198 cm og 110 kg... så kald mig dum mens' jeg ser ned på dig !

Thomas,jeg har jo fortalt dig du er født forsent dine venner Mussolini og Adolf Hitler er døde forlængst...Og hvis du holder så meget af dem, så find deres grav og der kan du holde dine taler,for os her på siden gider ikke høre om dine venner...

Annonce