Debat: 37 timers arbejdsuge er vejen til kvindefrigørelse

En stor gruppe af ikke-vestlige kvinder har meget svag tilknytning til det samfund, de lever i og har store sproglige barrierer. Vi skal hjælpe de kvinder, skriver Trine Bramsen, ligestillingsordfører for Socialdemokratiet.
Foto: Keld Navntoft
Trine Bramsen, ligestillingsordfører, Socialdemokratiet.
Diskussionen er i fuld gang. Om de ikke-vestlige kvinder, der fremover skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis de vil have penge fra det offentlige.

Flere politikere er gået ind i diskussionen med en ”vil du nyde, skal du yde”-tilgang. Andre er forventeligt bare imod og ikke mener problemer løses med tvang.  

I min optik handler forslaget først og fremmest om frihed for alle kvinder. Også for dem der har anden etnisk baggrund end dansk. Faktum er, at en stor gruppe af ikke-vestlige kvinder i dag har meget svag tilknytning til det samfund, de lever i og har store sproglige barrierer.

Derfor er de i stor risiko for at leve i undertrykkelse. Undertrykkelsen kan sætte sig i psykisk, økonomisk, fysisk eller seksuel vold. Og det er nok heller ikke uden grund, at cirka 50 procent af kvinderne på landets krisecentre har ikke-vestlig baggrund. Dette selvom de udgår cirka 14 procent af befolkningen.

Utallige analyser 

I al den tid jeg har været med i politik, har vi talt om kulturelle problemer med social kontrol blandt ikke-vestlige kvinder. Vi har problematiseret det og fået utallige analyser der bekræfter billedet. Men at blive ved med at tale om problemerne løser intet.

Da min farmor og mormor i 40’erne og 50’erne kom ud på arbejdsmarkedet gav det dem uafhængighed. De fik deres eget netværk. De fik egen økonomi. De fik langt mere frihed til at vælge hvordan deres liv skulle være. Hvis de ønskede det kunne de forlade deres mænd og de kunne få deres eget sted at bo.

Nu er tiden kommet til at hjælpe endnu en gruppe af kvinder

De færreste vil betvivle, hvor stor en betydning kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet fik for ligestillingen i de år. Og hvor afgørende betydning det har for hvor vi danske kvinder er i dag.   

Derfor er det ikke et uprøvet eller ukendt redskab vi tager i brug, når vi stiller krav til dem, der er på offentlige ydelser. Det er en strukturændring, som vi ved har en mærkbar effekt. For nogle uger siden kom en undersøgelse af den meget omdiskuterede 24-års regel.

Også den viser, at det gør en forskel, når vi anser problemerne med social kontrol som strukturelle. I de 20 år reglen har virket, har flere ikke-vestlige kvinder fået en uddannelse, flere bliver gift senere og er ældre når de får børn. Nu er tiden kommet til at hjælpe endnu en gruppe af kvinder.  

Både arbejdsudbud og frihed

Vi har et ansvar for at hjælpe de kvinder, der i dag lever i social kontrol og uden de frihedsgrader, som de fleste danske kvinder er opvokset med. Det kræver at vi bruger samfundsstrukturerne til at få de ikke-vestlige kvinder i arbejde eller uddannelse.

Forslaget om en 37-timers arbejdsuge handler om arbejdsudbud. Men det handler i lige så høj grad om at sikre kvinderne friheden til at vælge deres eget liv. Her i Danmark.

Folketingsmedlem, gruppenæstformand og ligestillingsordfører for Socialdemokratiet. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Vi kunne også indføre afskaffe alle søn og helligdage, indføre 3 dages uge, det ville både gavne ligestillingen og gøre en arbejdsuge mere overskuelig, forældrene ville kunne arbejde skiftevist og på den selv være sammen med deres børn, det vil kunne spare en mængde pædagoger, som der er god brug for alle mulige andre steder.
Børnene fortsætter med at have 5 dages uge, 3 dages uge er kun for de voksne.
3 dages ugen vil næsten halvere trafikken, når kun halvdelen af befolkningen skal på arbejde, det betyder at trafik investeringer kan udsættes. Det samme gælder investeringer i større lokaler osv.
Energiforbruget vil også blive mere jævnt fordelt ud over ugen, det blæser jo lige meget lørdag og søndag, som alle de andre dage.

Vrøvl bliver ikke mindre vrøvl af at blive gentaget.

Men det er jo kun de rige, der har råd til skære 2 femtedel af deres indkomst væk. Og dermed er ideen om en 3-dages arbejdsuge død.

Hvorfor nøjes med 37 timer til kvindefrigørelse? Hvorfor ikke 74 timer. så kan vi mænd endelig holdefri.

Det er da nærmest sort snak, som Trine Bramsen diverterer os med her.
Helt banalt står indvandrerkvinder, der modtager kontanthjælp, nemlig til rådighed for arbejdsmarkedet i forvejen, og blev de tilbudt ordinært job, så var de jo i job!!
Der er jo derfor i stedet en fed demagogisk omfortolkning af et strafferegimente, der italesættes helt Bramsenfrit her; der er overhovedet ikke tale om at sætte indvandrer kvinder i arbejde, men snarer at straffe dem med meningsløst strafarbejde, når man sætter dem til at bruge 37 timer om ugen på at oppebære deres understøttelse mod at lave noget uden produktionsmæssig værdi.
For det første kan de nemlig ikke sættes til arbejdsopgaver, der varetages af ordinært ansatte. Det ville være en optrapning af en gang social dumping, som man åbenbart nu tilslutter sig i socialdemokratiet.
For det andet kommer det påståede arbejde på arbejdsmarkedet til at foregå til en takst langt under normal mindsteløn. Dette "arbejde" oparbejder dertil ikke feriepenge eller pension, det fritager ikke for den binding, at man ikke må eje formue, hvis man skal have "løn" og det forhindrer den ledige i at foretage sig fornuftige tiltag, der måske kunne bringe dem i ordinær beskæftigelse.
Dertil viser tidligere erfaringer, at det ikke i noget seriøst målbart omfang bringer nogen i varig beskæftigelse, men at det skaber en snigende glidning, så denne type arbejder breder sig ind i ordinære jobs, ikke mindst i det offentlige, hvor det fortrænger andre ansatte i ordinær ansættelse.
Tillige ødelægger den slags arrogante kadaverdisciplin og symbolpolitik, hvad der måtte være tilbage af værdighed for denne gruppe, og det undergraver en igangværende tendens til, at også indvandrerkvinderne har en positiv forøget deltagelse på det ordinære arbejdsmarked. Det puster direkte til fremmedhadet og risikerer at skabe øget splittelse i samfundet med opblomstring af parallelsamfund, som kun kan modvirke anstændig integration.
Der er nogen der glemmer her, at arbejde kun kun kan kaldes er arbejde, hvis det skaber meningsfuld værdi, og det lever dette skamfulde forslag slet ikke op til.
Vi taler om arrogance og skamløs populisme i en klasse, der burde ligge langt under et ansvarligt partis værdighed, og som man burde overlade helt til ekstremisterne i Pernille Vermunds og Inger Støjbergs frakkeskøder.

Er der egentlig historisk set andre organisationer, der mente at arbejde frigør?

Der står vist noget om det her:

https://da.wikipedia.org/wiki/Godwins_lov

Fatter ikke det er frihed at TVINGE andre til at arbejde. Og endda underbetalt. Socialdemokratisk blå symbolpolitik når den er værst.

Godt gået Trine Bramsen, indlægget glæder nok mette.

Allerede i dag beslaglægger aktivering som virksomhedspraktik og løntilskudsordninger 10.000 vis af ordinære arbejdspladser man som ledig så ikke kan søge og dermed heller ikke kan komme i betragtning til. Hvorfor betale for arbejdskraft, når man kan få den gratis. Med dette her nye initiativ skal den situation nu gøres endnu være med endnu mere gratis arbejdskraft stillet til rådighed.

Det skal betale sig at arbejde. Det kan det ikke for 39 kr. i timen. Og hvis det endeligt skulle være så befriende for de berørte kvinder, hvorfor så ikke gøre det frivilligt? For når det er så fantastisk frigørende, så står de da i kø til at tage imod sådan et tilbud.

Sjældent har ordet "frigørende" været så misbrugt. Og hvis det skal betale sig at arbejde, hvordan kan det så være de mest velhavende i samfundet kan hænge ud på enorme arbejdsfrie indkomster? Indkomster, som ofte kommer nærmest af sig selv. Mens andre skal "frigøres" med 39 kr. i timen.

Demokratiet arbejder efterhånden kun for en lille velhavende del af det danske samfund.

Jo hårdere tøjler du sætter om halsen på bunden af samfundet jo mere spræller de til fornøjelse for de velhavende på toppen af samfundet.

Økonomisk frihed er den eneste frihed i et "moderne" samfund. Velfærdsstaten har i mange årtier sikret frihed til alle i det danske samfund. Nu skal frihed forbeholdes de rige, som lever på ryggen af bunden af samfundet, som kan se frem til en fremtid uden anden frihed end hårdt arbejde til det sidste.

Det morsomme er så, at store dele af bunden selv har stemt for deres tab af frihed ved i 20 år at have stemt på Dansk Folkeparti grundet deres udlændingepolitik. Det hat slet ikke opdaget de flåede bukserne af sig selv.

Tragisk.

Det siges at det handler om mensker, og de bekymre sig om dem.

Hvorfor giver man så lagtidsledige en bøde på 1000 kr hver måned
måned efter måned fordi de ikke kan finde en arbejdsgiver
der vil ansætte dem

Nej det handler om at der er nogle der har ondt i røven
over at deres skattekroner går til folk der ikke vil arbejde
påstår de,,,,men de vil arbejde men det skal være til en løn
som alle ander får og ikke til en slave-løn
for det er det er når man siger 37 timer= kontanthjælp

Annonce