Der bliver ikke sparet på krudtet i avislederne om retssagen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V). En retssag, som kommer til at foregå bag lukkede døre, hvilket betyder, at medierne og offentligheden ikke får adgang til at følge retssagen.

Den forhenværende politiker er tiltalt for at have forbrudt sig mod den ultra-hårde paragraf §109, der handler om at røbe statshemmeligheder.

Sagen er kompleks

Sagen er kompleks, men handler kort fortalt om, at Trine Bramsen (S) som forsvarsminister hjemsendte en række chefer i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), efter kritik fra det uafhængige Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET).

Herefter begyndte oplysninger om et tophemmeligt kabelsamarbejde mellem FE og amerikanske NSA at lække til pressen. Et kabelsamarbejde, som Claus Hjort Frederiksen bekræftede eksistensen af i blandt andet TV-programmet ‘Lippert’.

Ifølge Ekstra Bladet er der tale om en tragedie for retssikkerheden. Ifølge Berlingske er der tale om en politisk strid. Weekendavisen har på forhånd har konkluderet, at de skyldige er den forhenværende S-regering og departementschef i Statsministeriet, Barbara Bertelsen.

I en retsstat bør udgangspunktet være, at retsprocessen er offentlig.

Når retssager alligevel gennemføres bag lukkede døre, skyldes det særlige hensyn. Såsom at give anklagemyndigheden mulighed for at fremlægge bevismateriale, der er klassificeret. Altså hemmeligstemplet.

Det er et juridisk dilemma og i sidste ende noget en dommer tager stilling til.

Forsvaret for Hjort er alt andet end konsekvent

Avisledernes forsvar for at dørene skal være åbne i Claus Hjort Frederiksen-sagen er alt andet end konsekvente.

Dagligt retsforfølges personer fra samfundets bund for lukkede døre. Deres retssikkerhed skal ikke stilles ringere end rigets mest magtfulde og agtede mænd med dyre advokater, netværk i medierne og forbindelser i regeringstoppen.

I sidste ende må det handle om, hvorvidt man har tillid til de domstole, der afsiger dommen.

Det er ikke sådan tavshedspligt fungerer

I forsvaret for Claus Hjort Frederiksen henvises til, at de statshemmeligheder, han er sigtet for at have røbet, i forvejen var offentligt kendte.

Derfor er lukkede døre overflødige, lyder logikken.

Det er bare ikke sådan hverken tavshedspligt eller klassificering fungerer. Den forhenværende amerikanske whistleblower og nuværende russiske statsborger Edward Snowden omtalte i 2014, den generelle eksistens af et kabelsamarbejde mellem NSA og FE.

var ekstremt detaljerede og hidtil upublicerede

De detaljer, der i 2020 lækkede til DR, Weekendavisen og Berlingske var ekstremt detaljerede og hidtil upublicerede.

Da Claus Hjort tiltrådte som forsvarsminister i 2016 skrev han under på at hemmeligholde samarbejdet og andet klassificeret materiale. Den tavshedspligt gælder for livet og ophører ikke trods politikere og journalisters udvidede ytringsfrihed.

Claus Hjort var den første myndighedsperson i verden, der validerede Snowdens oplysninger.

Hemmeligheder kan kun afklassificieres af begge parter

Klassificerede oplysninger forbliver klassificerede, uagtet hvem der lækker dem. Det gælder især oplysninger, der er indhentet i samvirke med fremmede magter.

Hvis Danmark og USA har et efterretningssamarbejde, så kan Danmark ikke alene beslutte sig for at offentliggøre det.

FE-sagen har allerede haft katastrofale konsekvenser for Danmarks anseelse som troværdig efterretningssamarbejdspartner. En fuld offentlig retssag med fremlæggelse af hemmeligstemplede beviser risikerer at gøre katastrofen komplet.

Justitsministeren bør bruge sin magt til at lægge retssagen ned, mener Anders Fogh Rasmussen. Det er værd at overveje, men risikerer at sende det signal til vores allierede om, at det ikke har konsekvenser at lække fælles hemmeligheder.

Amerikanerne har ikke for vane at se med overbærenhed på den slags. Tværtimod.

Hvis lukkede døre skal give mening, så er det i denne sag

Hvis Claus Hjort Frederiksens position gør at retssagen mod ham droppes eller ikke kan gennemføres, så risikerer det at skabe en de facto straffrihed i eliten. Noget lederskribenterne ellers har udtrykt bekymring for i minksagen.

risikerer det at skabe en de facto straffrihed i eliten

For der er ingen tvivl om, at havde det været yngste fuldmægtig i Forsvarsministeriet eller en konstabel i en efterretningssektion, der havde lækket oplysningerne om kabelsamarbejdet, så var hammeren faldet uden indvendinger.

Claus Hjort Frederiksen er ikke en forsmået analytiker som Frank Grevil, en forelsket tolder eller en 21-årig hjemmeværnssoldat. For dem falder straffen uden nåde.

Claus Hjort Frederiksen har tværtimod i årtier været betroet med nogle af Danmarks vigtigste hemmeligheder og det største ansvar. Derfor må man sige: Hvis det nogensinde skal give mening med lukkede retssager, så er det nu.