Dermed velkommen til dagens Aktuelt.

Ansættelsen af kommunikationschef i Moderaterne giver grønlandske panderynker

Moderaternes ansættelse af den tidligere TV 2-chef, Ulla Østergaard, som partiets nye kommunikationschef kritiseres af grønlandsk politiker.

Østergaard blev i 2021 presset til at sige op som redaktionschef på TV 2 på grund af en forkert historie, som TV 2 bragte op til grønlandske valg i 2021:

“Det er et meget uheldigt politisk signal. Man skal forstå den diplomatiske dans, der er mellem Danmark og Grønland. Den er kompliceret, og den bliver mere kompliceret af, at man træffer nogle ukloge valg, som jeg mener, man gør her,” siger den grønlandske folketingspolitiker Aaja Chemnitz fra partiet Inuit Ataqatigiit til B.T.

Moderaternes partisekretær, Kirsten Munch Andersen, skriver i et svar til B.T., at Ulla Østergaard i sin tid tog det fulde ansvar for “en alvorlig fejl”:

“Jeg har ansat Ulla Østergaard som kommunikationschef i Moderaterne, og det er sket på baggrund af kompetencer fra et langt arbejdsliv. Ulla Østergaard var for to år siden chef for TV 2s dækning af det grønlandske valg, hvor der blev begået en alvorlig fejl. Hun har påtaget sig det fulde ansvar og givet en klar undskyldning,” skriver partisekretæren.

Fire energiselskaber undersøges: Mistanke om makedsmanipulation

DR Nyheder skriver, at fire forskellige danske energiselskaber undersøges for mulig markedsmanipulation eller insiderhandel.

Det sker i et samarbejde mellem de danske og svenske myndigheder.

Det oplyser det svenske energitilsyn – Energimarknadsinspektionen – til DR.

Undersøgelserne af de fire selskaber dækker over i alt otte sager fra de seneste fem år.

Vigtig inflationshjælp til dagplejere er endelig sikret

Mens en række grupper og virksomheder i samfundet er blevet støttet med varmepuljer og andre hjælpepakker for at hjælpe dem igennem den voldsomme inflation, har dagplejerne hidtil stået alene med, at driften af deres dagpleje blev markant forhøjet som følge af krisen.

Men nu er det sikkert og vidst, at hjælpen er på vej. Et flertal i Folketinget har netop tredjebehandlet og vedtaget en aftale fra februar måned om, at dagplejerne i hele 2023 får forhøjet deres fradrag fra de sædvanlige 60 procent til 68 procent.

I FOA glæder formand for Pædagogisk Sektor, Kim Henriksen, sig grundigt over, at det er lykkedes for dagplejerne at få råbt politikerne på Christiansborg op.

”Vi har i FOA kæmpet indædt for at få politikerne til at forstå, hvor hårdt inflationen har presset dagplejerne, fordi de ikke kan spare på børnene, mens priserne på alt fra el, vand og varme til bananer og brød er braget i vejret. Og vi har understreget det urimelige i, at dagplejerne selv har skullet bære de stigende udgifter, selv om de er et kommunalt tilbud,” siger Kim Henriksen og fortsætter:

“Samtidig gik dagplejerne selv gik i kødet på politikerne og konfronterede dem ansigt til ansigt rundt om i landet under valgkampen op til folketingsvalget for at fortælle dem om deres udfordringer. Så jeg er virkelig glad for, at politikerne har hørt dagplejernes nødråb og nu giver dagplejere landet over en tiltrængt økonomisk håndsrækning.”

Det forhøjede fradrag gælder for hele 2023 – det vil sige også med tilbagevirkende kraft.

Allerede nu er det muligt for dagplejere at ændre på deres forskudsopgørelse for 2023, så de kan få det forhøjede fradrag. For den enkelte dagplejer vil det forhøjede fradrag betyde omkring 600 kroner ekstra om måneden.
 

Flere med kognitive handicap kommer i job

Foreningen Lev’s indsats KLAPjob får flere personer med kognitive handicap i job. Samtidig reducerer KLAPjob behovet for hjælp og støtte i hverdagen.

Det viser en ny analyse fra Social- og Boligstyrelsen, skriver Social- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

KLAPjob er en beskæftigelsesindsats under foreningen Lev, som laver løntilskudsjob og fleksjob til mennesker med udviklingshandicap og andre kognitive vanskeligheder.

Det er borgeren selv, der ansøger om at deltage i KLAPjob. Borgeren ansættes i fleks- eller løntilskudsjob, hvis både virksomheden og borgeren er tilfredse med matchet. Borgeren kan få arbejdsopgaver såsom at fylde varer op i supermarkedet, klargøre biler eller ordne have.

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) siger:

“Det er et mål for regeringen af give mennesker med handicap bedre muligheder for at deltage i samfundet på lige fod med alle andre. Det gælder også arbejdsmarkedet. Derfor glæder det mig, at analysen viser så gode resultater for mennesker med kognitive funktionsnedsættelser. Det giver dem en større tilknytning til arbejdsfællesskabet, men gavner også både virksomhederne og samfundet generelt.”

Lev’s landsformand, Anni Sørensen, siger: 

“KLAPjob er en stor gevinst hele vejen rundt. Først og fremmest for de mange med kognitive handicap, som vi har hjulpet i job på almindelige arbejdspladser. Og for virksomhederne hvor KLAPjobberne løser vigtige opgaver og bidrager til mere mangfoldige og inkluderende arbejdspladser. Nu viser Social- og Boligstyrelsens nye analyse, at det tilmed betyder lavere sociale udgifter for kommunerne, hver gang en borger kommer i KLAPjob.”

Analysen viser, at andelen af borgere i målgruppen, der er i støttet eller ustøttet beskæftigelse, stiger fra 45 pct. til 80 pct. blandt dem, der modtager indsatsen. Indsatsen har også positive langtidseffekter: Fem til syv år efter indsatsen ligger andelen af borgere med en KLAPjob-indsats, som er i beskæftigelse, omkring 21 pct. højere end hos en kontrolgruppe.

Også økonomisk set er indsatsen en god investering for det offentlige. En budget­økonomisk beregning tyder på, at behovet for kommunale indsatser som botilbud, beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud er mindre hos borgere som har fået en KLAPjob-indsats end hos andre borgere i målgruppen.