Det vil kræve en markant indsats at nå 70 procents reduktion, og omstillingen vil kunne mærkes i de fleste dele af det danske samfund. Men det er muligt at nå dertil, også uden at det kommer til at koste alverden, lyder det optimistisk fra rådet.

Omstillingen kræver både hurtige implementeringer af de allerede kendte teknologier og en mere langsigtet indsats, hvor det er nødvendigt at udvikle ny teknologi.

Højere afgifter på benzin, flyrejser, kød og mælk

Udover en markant CO2-afgift, foreslår Klimarådet blandt andet højere afgifter på benzin og diesel, flyafgifter samt afgifter på blandt andet kød og mælk.

”Vi når ikke 70-procents-målet i 2030, hvis vi fortsætter, som vi plejer. Men hvis vi sætter handling bag ordene og går i gang med det samme, er det muligt at nå 70 procents reduktion, uden at omkostningerne slår bunden ud af dansk økonomi,” udtaler Peter Møllgaard, der er formand for Klimarådet, og fortsætter:

Hvis vi sætter handling bag ordene og går i gang med det samme, er det muligt at nå 70 procents reduktion

Klimarådet anbefaler, at vi hurtigt begynder at implementere alle de omstillingselementer, vi allerede kender – såsom flere elbiler, udtagning af lavbundsjorde og mere biogas – men at vi også allerede nu begynder at planlægge og udvikle de lidt sværere omstillinger, der skal bringe os hele vejen til 70 procent.”

Et bredt flertal i Folketinget besluttede i december 2019 at indgå en aftale om en ny klimalov. Loven indebærer, at Danmark skal have reduceret sine udledninger af klimagasser med 70 procent i 2030 og at Danmarks skal være klimaneutralt i 2050.

Anbefaler investeringer i forskning

Klimarådets anbefalinger indeholder desuden en række andre tiltag såsom investeringer i forskning og udvikling, en udbygning af den vedvarende energi fra f.eks. havvindmølleparker, en sænkning af afgiften på elektricitet til opvarmning, udrulning af ladestandere, udtagning af lavbundsjorder, grønne offentlige investeringer og meget mere.

Klimarådet anbefaler også, at Folketinget vedtager en straks-pakke.

Ifølge Klimarådets beregninger vil omkostninger samlet set ende på mellem 15 og 20 milliarder kroner i 2030, hvilket svarer til under én procent af Danmarks BNP.

Klimarådet understreger, at beregningerne er forbundet med "betydelig usikkerhed", men alle omstændigheder vil det ikke vil være et beløb, der truer den danske velstand.

Verdens højeste CO2-afgift 

Den første og mest kontroversielle anbefaling er at indføre en generel CO2-afgift, som skal stige løbende til hele 1.500 kr. per ton CO2 i 2030.

En generel drivhusgasafgift er et helt centralt virkemiddel i Klimarådets rapport

Afgiften skal i modsætning til i dag gælde alle dele af erhvervslivet – også landbruget, der i dag ikke i nævneværdig grad betaler afgifter.

”En generel drivhusgasafgift er et helt centralt virkemiddel i Klimarådets rapport, som skal gøre det dyrere at udlede CO2 og andre drivhusgasser. I dag er det danske afgiftssystem lidt af en rodebunke, og vi mener derfor, at systemet snarest bør ændres, så vi får en ensartet afgift, der har et væsentligt højere niveau end i dag.”

“Samtidig skal vi sikre os, at produktionen ikke bare flytter til et andet land, så forureningen foregår derfra, hvilket kan håndteres med et såkaldt bundfradrag til konkurrenceudsatte virksomheder,” udtaler Peter Møllgaard, formand for Klimarådet.

Fagforbund og erhvervsliv frygter for danske arbejdspladser

Forslaget om hæve CO2-afgiften markant, får dog ikke opbakning fra hverken erhvervsliv eller fagbevægelse. De frygter, at det vil gøre de danske virksomheders konkurrenceevne dårligere og i sidste ende flytte danske arbejdspladser til udlandet,

“Forslaget om at skrue markant op for CO2-afgifterne for industrivirksomhederne i Danmark er vi lodret imod. Det vil i praksis virke som en særafgift på danske produktionsarbejdspladser, som er i stærk international konkurrence. Konsekvensen af at gennemføre forslaget vil være udflytning af gode danske arbejdspladser uden det batter på det globale CO2-udslip,” siger Claus Jensen, der er formand for Dansk Metal, i en pressemeddelelse.

Det vil i praksis virke som en særafgift på danske produktionsarbejdspladser

Samme reaktion kommer der fra Dansk Industri:

“Hvis vi griber den grønne omstilling rigtigt an, kan vi både komme i mål med vores store klimaambitioner – og gøre vores samfund rigere. Men de skyhøje CO2-afgifter, som Klimarådet foreslår, vil have den stik modsatte effekt,” siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, Dansk Industri (DI), og fortsætter:

“Vi er ikke afgiftsforskrækkede og foreslår selv at hæve afgiften, så den kommer på niveau med EU’s kvotepris. Men Klimarådets forslag er så vidtrækkende, at vi blot vil flytte CO2-udledning til udlandet og give lavere vækst og færre job.”

Klimaminister frygter velfærdstab

Erhvervslivets advarsler skal man tage alvorligt, mener klimaminister Dan Jørgensen (S).

"Det er klart, at store dele af dansk erhvervsliv siger, at hvis man bare gør det her blindt, så betyder det, at der vil flytte rigtig mange danske arbejdspladser til udlandet," siger Dan Jørgensen til Politiken og fortsætter:

"Det vil have en dobbelt negativ effekt. Dels for vores eget samfund, hvor vi vil tabe velfærd og job, men også for klimaet, for det får det jo ikke bedre af, at produktionen komme til at ligge i andre lande med dårligere miljøkrav.”

Han forudser dog, at spørgsmålet om højere CO2-afgifter bliver en del af forhandlingerne om de kommende klimahandlingsplaner, fordi det er et ønske fra flere forskellige politiske partier.

Se Klimarådets anbefalinger og rapport her.