Annonce

Ny styrelse skal sikre værnemidler, test og isolation

Værnemidler er nu kritisk infrastruktur, lyder det fra statsministeren.
Danmark skal ikke i fremtiden stå i en situation, hvor der mangler test og værnemidler i en sundhedskrise.

Derfor præsenterer statsminister Mette Frederiksen (S) til et pressemøde tirsdag formiddag oprettelsen af en ny styrelse under Justitsministeriet. Styrelsen skal sikre værnemidler, test og isolationsfaciliteter.

“Den nye styrelse skal tage sig af det praktiske, logistikken og det samfundsmæssige beredskab. Det vi kan se nu, at en virus starter som en sundhedsmæssig udfordring, men ender med at være et problem for hele samfundet,” siger statsministeren.

Fra august skal styrelsen være klar til at arbejde for, at Danmark står bedre rustet

Fra august skal styrelsen være klar til at arbejde for, at Danmark står bedre rustet - både i forhold til en eventuel anden bølge af COVID-19 i efteråret og til fremtidige pandemier og sundhedskriser.

Coronakrisen har vist, at lagre af værnemidler er afgørende for sikkerheden i en pandemi. Derfor skal værnemidler nu betragtes som såkaldt samfundskritisk infrastruktur. Det betyder dog ikke, at produktionen af værnemidler nødvendigvis skal ske i Danmark, lyder det fra statsministeren.

 

Ny offensiv teststrategi 

Samtidig bebuder statsministeren en ny offensiv teststrategi. Det betyder blandt andet, at myndighederne vil begynde at opspore smittekæder, når en person testes positiv for COVID-19.

“Myndighederne vil allerede fra denne uge begynde at opspore, hvem de smittede har været i kontakt med. Så de kan blive isoleret hurtigt, så vi kan bryde smittekæderne,” siger Mette Frederiksen.

Myndighederne vil allerede fra denne uge begynde at opspore, hvem de smittede har været i kontakt med

Foruden fokus på at bryde smittekæderne er nybruddet i den nye strategi, at mange flere uden symptomer vil blive testet for corona, fortæller Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm: 

“Et af de største paradigmeskifte er, at vi begynder at tilbyde test til personer uden symptomer,” siger han.

Det seneste døgn er 78 personer testet positiv

Desuden vil den nye strategi betyde, at der vil være mere hjælp til at gå i isolation, hvis der er behov for det. Det kan være hjælp til at blive isoleret uden for eget hjem, fortæller sundhedsminister Magnus Heunicke.

Indtil videre er 336.000 personer blevet testet for corona i Danmark. Det seneste døgn er 78 personer testet positiv.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det er virkelig mere end SVÆRT efterhånden at tage de forskellige "styrelser" alvorligt.Irriterende at lytte til de mangeartede udsagn, disse er kommet med de sidste tre måneder. Det meste har været som vinden blæser.
Læger og lignende kan man tage SERIØST.De har SET folk DØ af CORONA.De har en viden. Det er deres erfaringer man må forholde sig til. Ak ak ak DANMARK kan siges at have været dårligt rustet til pandemi. Hvor var VÆRNEMIDLERNE til landets befolkning ???? Hvor var værnemidlerne til personale på plejehjem og i hjemmeplejen ???? Hvor var VÆRNEMIDLER hvor de manglede ???? Vildt hvor de manglede.

……..og HVAD betyder en TEST mere end den dag den tages ? Næste dag kan den testede gå ud og blive smittet. Vil denne så stadig stå registreret som værende "ikke smittet",når vedkommende netop ER blevet smittet.Det sidste registreres jo da ikke. Hvad betyder en TEST ? Reelt set meget lidt.Det er et her og nu billede. Intet andet.
Strategi....oh ak og ve hvor det lyder.Næsten som noget fra en OLSEN BANDEN FILM..En " tilfældig plan"
uden mål og mening. At Danmark IKKE har flere døde end vi har, kan vi takke METTE FREDERIKSEN for. Fordi hun LUKKEDE NED. Det bedste der er blevet gjort.