EU overlever kun, hvis vi gentænker vores økonomiske ideologi

Coronakrisen kan blive enden på EU, som vi kender det. Men Piketty har lært os, at idelogi er noget vi selv vælger.
Historien er fyldt af forgreningspunkter, mener økonomen Thomas Piketty i sin nyeste bog, og det har han ret i. Forgreningspunkter, der tilbyder os en mulighed for at gentænke, hvad vi vil med fremtiden politisk og økonomisk.

Den nuværende krise er et sådant forgreningspunkt, der stiller os over for flere ideologiske valg. Alt tyder på, at vi er på vej ind i en økonomisk krise af dimensioner. Alene i Danmark har 50.000 mistet deres arbejde, mens 150.000 er på lønkompensation. I hele EU er over 15 mio. jobs berørte.

Derfor må vi spørge os selv: Vil vi fortsætte den nuværende udvikling mod øget ulighed?

Derfor må vi spørge os selv: Vil vi fortsætte den nuværende udvikling mod øget ulighed? Skal vi fortsætte et skatteræs mod bunden? Eller vil vi en anden vej, hvor vi lader de mest ressourcestærke betale, og hvor vi gør op med forestillingen om, at høj beskatning på rigdom er i modstrid med økonomisk vækst?

Ingen gratis frokost

I 2008 da finanskrisen ramte EU, tog det tre år at blive enige om en fælles indsats. Den bestod i at iværksatte den såkaldte Europæiske Stabilitetsmekanisme, som er en fond, der kan låne gældsramte lande de nødvendige midler for ikke at gå statsbankerot.

Men der findes som bekendt ingen gratis frokost. Hjælpen kom dengang med enormt hårde krav om sparepolitik. Mange lande forsøgte derudover at styrke økonomien ved at sænke selskabsskatten og give topskattelettelser ud fra en ideologisk forestilling om, at når det regner på præsten, så drypper det på degnen.

Både borgerlige og socialdemokratiske regeringer førte dén politik

Kombineret førte EU's krisepolitik til en betragtelig stigning i uligheden. Det var de fattigstes vilkår, som vi forringede for at finansiere statsgælden, og ikke dem, der havde stået for den mest hasarderede økonomiske politik. Både borgerlige og socialdemokratiske regeringer førte dén politik.

EU's fremtid er på spil

Piketty skriver i sin nyeste udgivelse, at ideologi ikke bare er en afspejling af de økonomiske forhold i samfundet, sådan som eksempelvis Marx mente. Tværtimod udgør ideologi en selvstændig og formende kraft i samfundet. For mig at se giver det håb om, at vi kan gøre op med den tankegang, der lå bag vores tidligere fejlagtige krisestyring.

Tværtimod udgør ideologi en selvstændig og formende kraft i samfundet

Dels er det uretfærdigt at de fattigste igen skal betale en krise, de ikke har skyld i. Dels risikerer EU at falde fra hinanden, hvis vi gentager finanskrisens fejl. 67 pct. af italienerne mener nu, at EU er en ulempe for dem. Følelsen af at være blevet ladt i stikken allerede dengang har sat sig i befolkningerne og gør hele samarbejdet sårbart. Selvom der er grunde til at være skeptisk, har vi selvfølgelig brug for EU.

Medlemsstaterne må gøre op med den blinde tiltro til markedskræfterne og idéen om, at højere beskatning er i direkte modstrid med vækst og en stærkere økonomi. Det er en forestilling som ikke har hold i virkeligheden, og som ikke opleves som retfærdig.

Medlemsstaterne må gøre op med den blinde tiltro til markedskræfterne

Danmark er et af verdens rigeste lande til trods for et højt samlet skattetryk, en stor offentlig sektor og høje lønninger. Men også i Danmark er uligheden steget i takt med, at både topskatten og selskabsskatten er blevet lavere siden 1980’erne. Langt fra alle har dog haft del i de seneste mange årtiers store vækst, Piketty beskriver i sin seneste bog hvordan uligheden i stort set alle verdens regioner er steget støt siden 80’erne. Den stigende ulighed kan simpelthen kun begrundes med ideologi.

Lad de rigtige betale

Den hjælp, som EU har mobiliseret indtil nu, omfatter ikke vidtgående krav til ”austerity policies”. Det er godt. Der kommer til at være hårde prioriteringer, men det er afgørende, at EU's politik sigter efter at placere regningen på en økonomisk forsvarlig måde.

I stedet for at stille ensidige krav om neoliberal sparepolitik, så bør EU stille krav om beskatning af de virksomheder, der ingenting betaler til samfundet, når det går godt, men har brug for hjælp, når det går dårligt.

Giver det mening, at Facebook betaler 0,03 procent i effektiv selskabsskat i Europa? At Google betaler 0,8 procent?

Giver det mening, at Facebook betaler 0,03 procent i effektiv selskabsskat i Europa? At Google betaler 0,8 pct.? At lande som Luxembourg og Irland fortsætter et skatteræs mod bunden, der f.eks. lader Apple slippe med en skat på 0,005 procent?

Vi forsøger at gøre det i Danmark i øjeblikket, hvor samtlige partier er enige om, at virksomheder registreret i lande på EU’s skattelyliste ikke kan modtage hjælpepakker. Jeg kan kun opfordre mine europæiske kolleger til at arbejde for det samme.

Piketty har lært os, at idelogi er noget vi selv vælger

Piketty har lært os, at idelogi er noget vi selv vælger. Coronakrisen kan blive enden på EU, som vi kender det. Men det kan også blive en mulighed for at vælge en ny vej, hvor vi bryder med den ulighedsskabende ideologi og blinde tro på markedet, der har præget samfundet de sidste årtier. Lad os ikke spilde den mulighed.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. 


Flere artikler om emnet

Annonce